»Vi har ikke et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Jeg blev så arrig over måden, han fortolkede det på. Ja, jeg tænker over mit arbejde, når jeg har fri. Det er jo mennesker, vi arbejder med, så det gør man«, siger Marie Thorsted.

»Han« er den ene af de to forskere fra Roskilde Universitet (RUC), Henrik Lambrecht Lund. Han og Annette Kamp fra Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC har undersøgt Trekronerskolens psykiske arbejdsmiljø, besøgt skolen flere gange og interviewet lærere.

De to har brugt et skema fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, så de kan sammenligne arbejdsmiljøet på skolen med andre steder. Skemaet viser, at medarbejderne oplever sig involveret i arbejdspladsen, de føler, de har stor indflydelse, udviklingsmuligheder, social støtte og feedback fra kolleger samt tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere.

Skemaet viser også, at det psykiske arbejdsmiljø bestemt ikke er optimalt. Men som forskerne siger, er der lige mange røde, gule og grønne tal i undersøgelsen af Trekronerskolen, og det er et paradoks. For det viser en rigtig god arbejdsplads med risiko for psykiske arbejdsmiljøproblemer.

»Når arbejdstiden ikke ligger fast, optimerer vi mennesker både hjemme og på arbejdet. Vi henter børnene tidligt, men arbejder så til gengæld sent om aftenen, når vi er trætte. Stor indflydelse på eget arbejde har mange fordele, men bestemt også mange ulemper. Mange af de ansatte på skolen tager ikke arbejdsmiljøet alvorligt«, siger Henrik L. Lund.

»Vi oplevede, at de ansatte virkelig vil det her, og at det hele skal være nyt. Men de skal altså holde til det hele livet«.

Forskerne fortæller, at man næppe finder en arbejdsplads, hvor man har haft mere uddannelse i at arbejde i team. På trods af dét rammer man de klassiske faldgruber i arbejdsmiljøet.

»De sms'er og ringer til hinanden om morgenen, allerede inden de møder i skole. Det er fascinerende at se, men det er også hårdt«.

Annette Kamp siger, at undersøgelsen viser, at meget sygdom i et team slider.

»Det er en ekstremt sårbar struktur. Man er nødt til at kunne hugge en hæl og klippe en tå i sådan et miljø. Men det er svært, hvis man er for ambitiøs og for pligtopfyldende«.

»Relationer tager tid. Hvis alt kører okay, går det. Men hvis der opstår problemer i relationerne, slår det dårlige psykiske arbejdsmiljø ud. Det kan være relationerne til elever, klasser, forældre eller kolleger. Det bruger man så al tiden på«, siger Annette Kamp.

»Som lærer er man så meget 'på' hele tiden. Det er især kontakten til børnene, der kan blive for meget. Lærerne spiser med børnene og er sammen med dem i afdelingen hele tiden. Det betyder, at nogle af lærerne fortæller, at de er nødt til at gøre sig utilgængelige for familien et stykke tid, når de kommer hjem«.

»Jeg kan se nu, at jeg var stresset sidste år«, siger lærer Jette Kock fra 1.-klasse-teamet. »Beskederne hobede sig op i min intra-bakke. Det betød, at jeg kom til at vrisse ad en kollega, fordi der er opgaver i nogle af beskederne. Jeg har tænkt, at jeg skal holde beskederne i intra nede, så det ikke popper op med 'pling, der er 25 beskeder i indbakken'«.

Man skal kunne fornemme hinanden i et team, siger Trekroner-lærerne.

»Vi render i hælene på hinanden, så man skal se de små signaler«, siger lærer Marianne Leck Poulsen.

»Vi melder klart ud her i teamet. Man kan sagtens sige, at man er sur en dag for eksempel«.

Teamet skal fungere. Nogle har prøvet team, hvor det ikke gik helt godt, og hvor én gik ned med stress. Der gik for lang tid, før teamet fik en vikar, og det tærede voldsomt. Men de er enige om, at ledelsen er blevet bedre til at lede og tage hånd om problemerne.

Lærerne taler om, at de skal huske hinanden på, at man godt må være syg. At det ikke i længden er godt at møde syg op for at klare timerne til klokken 12 for så at gå hjem og være syg.

»En elev kan fylde meget, og det kan være hårdt for selvværdet at blive bombarderet både af én selv og af elevens forældre, men det er det samme på andre skoler«, siger en lærer.

»Nej, det er anderledes her, fordi det er organiseret, så det bliver løst i teamet«, siger Marianne Leck Poulsen. »Vi har strukturen til at tale om, hvordan vi griber det an, og vi deler vores bekymringer. Det er det rigtig gode her«.

Ifølge skoleleder Annette Carlsson er det ikke tiden, der stresser lærerne, men mere opgavens karakter.

»Hvis man har det svært med teamet, med en elev eller med en børnegruppe, bliver man stresset. Eller hvis man mister overblikket«.

Hun fortæller, at der er meget forskellige opfattelser af, om møder stresser eller ej.

»Nogle kan lide struktur, andre stresser over at få deres kalender fyldt op fra skoleårets start. Vi prøver at se på, hvordan vi spreder puklerne«.

Lærerne har for eksempel lært ikke at bryde skemaet op alt for tit. De fleste team ændrer skema fire-fem gange om året. |

Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på Roskilde Universitet (RUC) er i gang med et projekt »Tidsmiljøet i grænseløst arbejde«. Seks virksomheder indgår, heraf to skoler - en privatskole og Trekronerskolen ved Roskilde.

I projektet tager forskerne udgangspunkt i medarbejdernes egne oplevelser af sammenhængen mellem arbejdstid og arbejdsmiljø. Det er op til de deltagende arbejdspladser at forsøge at forbedre deres tidsmiljø efter forskernes undersøgelse af deres psykiske arbejdsmiljø og arbejdspladsens daglige liv.

På Trekronerskolen vil RUC-rapporten indgå i det videre arbejde med arbejdspladsvurdering og trivselsrapport.