”Sådan ville jeg nok ikke skrive i dag”. 

Birgit Emmery kigger på det karakterblad, som hun fik af skolens pedel Tom til sin afskedsreception på Bredsten-Gadbjerg Skole. Ham havde hun nemlig til matematik, og da han i 1990 gik i 7. klasse, fik han denne bemærkning med på vejen:

”Din arbejdsindsats er helt utilstrækkelig. Du har evnerne og mulighederne, men du udnytter dem ikke. Du må ændre din holdning til hjemmearbejdet. Det er blot et spørgsmål om at gide”.

Lidt hårdt skrevet - set med nutidsøjne, men Toms forældre brokkede sig ikke over den bastante tone. De bad blot deres søn om at tage sig sammen. 

”Sådan var det dengang. Når man sagde noget som lærer, så var det rigtigt, og det blev der ikke sat spørgsmålstegn ved. Sådan er det ved Gud ikke mere. I dag blander forældre sig i alt: hvem deres barn skal sidde ved siden af, klassedannelser, hvilke materialer vi bruger og alt muligt andet”, siger Birgit Emmery. 

Dalende autoritet 

Folkeskolen.dk/lærersenior møder hende dagen efter hendes afskedsreception på skolen, hvor Birgit Emmery sagde farvel til kollegerne og lærerlivet gennem 42 år. De 39 af dem på skolen i Bredsten. 

Med en færdiggjort læreruddannelse fra Jelling Seminarium i 1982 har den i dag 65-årige Birgit Emmery arbejdet som lærer under 11 forskellige undervisningsministre – den første Bertel Haarder - og lagt ryg til et utal af ændringer, reformer og skifte i både elever og forældre. 

”Lærernes autoritet har været dalende i flere år, og samtidig er forældrenes usikkerhed om deres eget barn øget, og så ligger det nok også i tiden, at vi ikke finder os i, hvad som helst. Mange forældre har ikke øje for fællesskabet. Det havde de måske heller ikke tidligere, men der blandede de sig bare ikke”, siger Birgit Emmery. 

Det er bestemt ikke kun forældrene, der har ændret sig gennem de 42 år. Det samme har eleverne, skolens rammer, selve professions-identiteten, lærerrollen, samarbejdet med kolleger og undervisningsmaterialerne. 

Da Birgit Emmery i en alder af 23 år begyndte i sit første barselsvikariat på Vandel Skole, var det med fysisk kontaktbog, udelukkende fysiske undervisningsmaterialer, grønne kridttavler, ingen computere og ingen kopimaskine. 

”Jeg har stået med sprit-duplikator og været helt blå, når jeg skulle lave kopier til eleverne”, fortæller hun. 

Niveaudelt skole 

I begyndelsen af 1980’erne var det svært at få job som lærer, og selvom Birgit Emmery egentlig gerne ville til København, så blev hun i lokalområdet i den gamle Egtved Kommune. Jobbet på Vandel Skole fik hun, fordi skoleinspektøren kendte hendes mor.

De første tre år af lærerlivet blev det til fem barselsvikariater på fem forskellige skoler i Egtved Kommune. Den ene af dem var på Bredsten Skole, og i 1985 blev det til en fastansættelse, hvor hun underviste i matematik, musik, billedkunst og orientering. Matematik var på grundkursus, for det var stadig den niveaudelte skole. 

Hendes linjefag fra seminariet var matematik og biologi. Efterfølgende har hun taget linjefagsuddannelse i sløjd, er blevet uddannet AKT-vejleder og bibliotekar. 

De sidste mange år har hun arbejdet i udskolingen, undervist primært i matematik, og så har hun haft en del timer med de sårbare elever, særligt elever med skolevægring, som skal hjælpes på rette vej. 

Tættere relationer og samarbejde 

I 35 år har hun været tillidsrepræsentant. En post hun først forlod her i sommers, da beslutningen om pensionering var taget. 

”Det at være valgt i så mange år som tillidsrepræsentant har været en af de bedste oplevelser i mit lange lærerliv. Det hele tiden at være med inde i maskinrummet, med til at udvikle, har nok også gjort, at jeg har fortsat som lærer i så mange år”, siger Birgit Emmery. 

Når hun kigger tilbage på de 42 år, har mange ting ændret sig. Noget til det bedre. Noget til det værre.

”Relationen til børnene er blevet bedre. Jeg har altid syntes, noget af det allervigtigste i lærerjobbet er at kunne se eleverne, lige præcis der hvor de er og så arbejde ud fra deres udgangspunkt”, siger Birgit Emmery. 

Samarbejdet lærerne imellem har også ændret sig i positiv retning.

”Der er kommet meget mere samarbejde. Tilbage i tiden samarbejdede vi også, men det var mest omkring emneuger og andre større projekter. Det tætte teamsamarbejde er kommet til over årene, og det har været rigtig godt”, mener hun. 

De digitale læremidler – specielt i udskolingen – ser hun også som en positiv udvikling. Fordi materialerne hele tiden opdateres, alle ens forløb ligger digitalt, og eleverne ikke bare kan smide ting væk.

En skole uden frirum 

På den negative front nævner hun de mange sårbare elever, den øgede skolevægring, inklusionen, den stramme styring, de mange krav og de lange skoledage. 

”Jeg tror simpelthen ikke, at vores elever bliver klogere af så mange timer, for sidst på dagen er de helt færdige. Samtidig er skolen blevet langt mere teoretisk, og der er ingen frirum for de elever, der ikke er så bogligt stærke”, konstaterer Birgit Emmery. 

Hele processen omkring folkeskolereformen og lockouten i 2013 sidder stadig som en torn i øjet. Ifølge Birgit Emmery fik de rigide rammer om arbejdstid slået rigtig megen god undervisning ihjel, der blev mindre tid til alt det sjove; lejrskoler, skolekomedier – alt det ekstra, fordi lærerne blev gjort til lønarbejdere. 

”I dag er tingene blødt mere op. Der er ikke længere fuld tilstedeværelse, og her må vi gerne flekse, men der bliver arbejdet mere ’efter reglerne’ i dag – end før 2013”, siger Birgit Emmery.

Selve lærerrollen ser hun også ændret. Den er blevet mere kompleks. I dag handler det mindre om undervisning og rigtig meget om alt det, der foregår rundt om barnet. 

”Det sociale, konflikter mellem elever, konflikter med barnet selv. Som lærer står man derfor tit i et dilemma, skal man undervise alle elever, dér hvor de er. Eller skal man tage hånd om de børn, som har det svært. Det presser rigtig mange lærere, for man kan ikke nå det hele”. 

Brug for færre undervisningstimer 

Selvom lærerne måske arbejder færre timer samlet set end før 2013, ser hun en udvikling, hvor lærerne til gengæld bliver presset til det yderste af stram styring og de mange krav, der bliver lagt ned over undervisningen fra både ministerielt hold og kommunen. 

”Jeg kan sagtens se, at det er nødvendigt med nogle mål, noget man kan styre efter, men det må ikke kamme over. Lige nu er lærerne presset til det yderste af alle mulige pædagogiske tiltag, stigende dokumentationskrav, obligatoriske nationale test, uddannelsesparathedsvurdering, præstationskrav og alt muligt andet”. 

Sat sammen med en kraftig stigning af sårbare børn i klasserummet bliver der pres på at nå det faglige. 

”Lærerne higer om deres timer, for ellers kommer de bagud med det faglige stof. Så man skal helst ikke være syg onsdag, hvor man har undervisningstimer hele dagen, og UU skal helst ikke komme i lige præcis min time”, siger hun. 

Skal arbejdsvilkårene blive mere acceptable, ser Birgit Emmery færre undervisningstimer som den eneste løsning.

”Her på skolen har man normalt 26 undervisningslektioner. Jeg havde så kun 22, fordi jeg var tillidsrepræsentant”.

Glad for lærerjobbet 

Selvom Birgit Emmery egentlig ville have været ferskvandslaborant, og hun flere gange var ved at droppe ud af læreruddannelsen, fordi den var for kedelig og teoretisk, så har hun aldrig fortrudt, at hun blev lærer. 

”Jeg har været utrolig glad for at være lærer, og det bedste er samværet med eleverne, få en god relation til dem og se dem udvikle sig. Særligt de elever man er bekymret for, når de så blomstrer og kommer hele vejen igennem”.

Hun fortæller om en elev, hun havde for nogle år siden, som hun lavede rigtig mange aftaler med, så han kunne klare skoledagen. Om små gåture udenfor i timerne, om færre opgaver og nøje udvalgte sammensætninger af elever i gruppearbejde. 

”Det havde aldrig nyttet at give ham de samme rammer, men han gennemførte, og da han gik ud af 9. klasse, fik jeg en flaske gin og et kort fra hans familie, hvor der stod, at havde jeg ikke været der, ville han aldrig havde gennemført. Så bliver man rørt”. 

Samværet med alle de gode kolleger har også betydet meget for glæden ved jobbet. 

”Dem kommer jeg til at savne”. 

Kongelig fortjenstmedalje 

Med en fødselsattest fra 1958 er Birgit Emmery tjenestemand og kunne være gået på pension som 60-årig. Hun har også haft ret til aldersreduktion på 175 timer om året. 

Ingen af delene har hun følt behov for, og når hun har sagt op for at gå på pension her pr. 30. september, handler det mest om, at tre lærere grundet besparelser skulle forflyttes til en anden skole i kommunen. 

”Det satte nogle tanker i gang, om det måske var nu, jeg skulle stoppe. Så en anden af mine kolleger kunne beholde sit job her på skolen, og jeg kunne stoppe i tide. For man skal heller ikke stoppe for sent”, siger hun. 

Med 42 år som folkeskolelærer nåede Birgit Emmery at få Den Kongelige Fortjenstmedalje for 40 års lang og tro tjeneste. 

”Jeg var nummer fire her på skolen, der har fået en fortjenstmedalje. Ellers er tendensen umiddelbart, at folk ikke længere bliver i jobbet så længe”. 

Hun understreger, at hun bestemt ikke blev i jobbet for at få en medalje, men at det var ret sjovt at få en tur til København, møde Kong Frederik og opleve hele setuppet på Christiansborg. 

Planer for pensionistlivet 

Efter 42 år som lærer skal Birgit Emmery nu finde vejen i sit pensionistliv i sit hus i Jelling. 

Hun vil gerne gøre noget mere ud af sit golfspil, padletennis og gymnastik. Rent faktisk have tid til at læse bøgerne i læseklubben. Og så har hun meldt sig til en foredragsrække i Vejle. Hun er også blevet valgt ind i seniorudvalget i Vejle Lærerkreds, og så planlægger hun at se lidt mere til sine to børnebørn på to og fire år, som også bor i Jelling. 

”Og så glæder jeg mig til de stille morgener med kaffe, bøger og tid til at glo ud ad vinduet”.

Om arbejdet er helt lagt på hylden, er hun ikke sikker på. Egentlig havde hun foreslået sin skoleleder at ansætte hende fire timer om ugen som bibliotekar, men det rakte økonomien ikke til.

Så nu har hun sendt en ansøgning til et botilbud i Vejle for unge mennesker, der skal lære indre styring.

”Jeg ved ikke, om jeg får det, men jeg kunne sagtens tage lidt vagter der”, siger Birgit Emmery.