Lærermangel er en af folkeskolens helt store udfordringer.

Det er blevet så svært for skolerne at tiltrække arbejdskraft, at en tredjedel ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd af de nyansatte i lærerstillinger ikke er læreruddannede.

Netop derfor har lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Rune Müller Kristensen i samarbejde med en række kollegaer undersøgt, hvad der motiverer lærerne, der bliver i folkeskolen.

Ifølge forskeren er det først og fremmest vigtigt at acceptere, at man ikke altid kan påvirke de strukturelle udfordringer.

”Verden bliver aldrig perfekt, og måske især på folkeskoleområdet vil der altid være elementer, man ikke kan påvirke. Selvom det lyder hårdt, skal man være god til at trykke på pytknappen og glædes over det, man opnåede i undervisningen i stedet for at sige: 'Havde jeg haft mere tid, havde jeg gjort det og det'”, siger Rune Müller Kristensen.

Balance mellem ambition og virkelighed

Rune Müller Kristensen har forsket i læring, didaktik og lærerliv i flere år. I maj var han med til at kortlægge al forskning om fastholdelse af lærere, og den kortlægning præsenterede han tirsdag for Danmarks Lærerforenings kongresdelegerede på Tivoli Congress Center i København.

Forskningsprojektet fokuserer på, hvad der betyder noget for den enkeltes motivation i hverdagen. En af de vigtigste faktorer er det, som Rune Müller Kristensen kalder professionel identitet. Kort sagt handler det om, at læreren har en oplevelse af at kunne lykkes med sin undervisning, og at forventningerne til sig selv også indfries, når virkeligheden rammer.

”En meget stor del af at være tilfreds i sin lærergerning handler om, at eleverne trives, og at man har en fornemmelse af, at ens undervisning lykkes. Man skal tænke, at det her kunne en vikar ikke have gjort”.

Selvom forskningsprojektet handler om den individuelle motivation, understreger forskeren, at man ikke skal underkende vigtigheden af strukturelle problemer, for eksempel manglende tid.

”Problemet opstår, når der ikke er balance mellem ens ambitioner og den virkelighed, man møder. Jeg har talt med flere helt nye lærere, som endte med at forlade folkeskolen af den grund. De formåede ganske enkelt ikke at udrette det, som de havde forventet”.

God grund til at tale lærerfaget op

Udover den professionelle identitet betyder ting som arbejdspladskultur, evnen til at anerkende sig selv og sine kolleger samt oplevelsen af kunne styre sin egen undervisning en hel del for læreres motivation.

Efter Rune Müller Kristensens oplæg på DLF-kongressen blev der fra salen spurgt, hvilken betydning det ville have, hvis lærerfaget blev talt mere op.

Til det svarede forskeren, at det i dén grad giver mening at tale lærerfaget op.

”Hvis man sidder i et selskab og ikke er bange for at sige: 'Jeg er lærer, og det er jeg stolt af', er det automatisk godt for ens professionelle identitet og stolthed. Hvis man derimod har en fornemmelse af, at andre har ondt af en eller ikke synes, ens job er vigtigt, så kan det forstærke en følelse af ikke at lykkes”, siger Rune Müller Kristensen.