KL har været en af de organisationer, der igennem en årrække har bedt politikerne på Christiansborg om at holde fingrene fra folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014. Gang på gang har KL sagt, at skolen mest af alt har brug for ro. 

Her er folkeskole-aftalen

KL var derfor ikke blandt de aktører omkring skolen, som havde ønsket sig de ændringer, som i går blev præsenteret i går af finansminister Kristian Jensen og undervisningsministeren.

I dag og i morgen holder KL sit årlige Børn og Unge Topmøde i Aalborg. Traditionen tro inviteres den siddende undervisningsminister til at holde en tale på kongressen. For to år siden udnyttede Merete Riisager her sin taletid til at lancere et treårigt forsøg for 50 skoler, der giver dem udvide muligheder for at lave kortere skoledage. 

Minister: Forsøg med kortere skoledage 

Forslaget blev ikke vel modtaget af KL dengang, og det kommenterede Merete Riisager på i sin tale her til formiddag.

"For to år siden stod jeg her i salen og lagde et forsøg frem med kortere skoledage og mere fleksiblitet lokalt. Det blev ikke helt så vel modtaget som den aftale, vi lavede i går. Den blev betragtet som noget dramatisk", lød det fra Merete Riisager.

"Derfor er det også rigtigt glædeligt, at vi står her to år senere med en aftale, som i store træk ligner det forsøg, som blev sat i søen for to år siden. Det er vigtigt, at selvom folkeskolen måske har brug for noget ro, så har den heller ikke brug for stentavler".

Riisager: Lange forhandlinger skyldtes politikeres stolthed 

Ministeren fik også sagt, der ikke må være nogen dele af lovgivningen, mål eller retningslinjer, som politikerne ikke har lov til at kigge på.

"Det må ikke være sådan, at man ikke kan lytte til borgerne og blive klogere".

Men ikke kun KL fik stikpiller i Riisagers tale - det gik også ud over folkeskoleforligskredsen på Christiansborg. Ifølge ministeren var det nemlig stoltheden fra nogle af partierne, der var årsagen til, at det endte med at tage fem måneder at nå i mål med en aftale.

"Efter otte år i politik kan jeg sige, at det her med at ændre på politiske aftaler, det er lidt ligesom at gå imod tyngdeloven, fordi politikeres stolthed er virkelig en faktor, man må tage højde for".

Mere brug for respekt end ro

Fra talerstolen sagde ministeren også, at hun er glad for, at det politisk er blevet en mainstreamopfattelse blandt partierne, at der er brug for mere frihed til skolerne, og at det gode børneliv kræver, at børn og unge har tid til et liv efter skoletid. 

KL: Godt kommunerne stadig råder over den understøttende undervisnings skæbne

Og så afsluttende ministeren sin tale med igen at understrege, at ro ikke er det, som folkeskolen har mest behov for.

"Jeg mener, at folkeskolen har brug for mere respekt end ro".