Fra Kalundborg-lærere til Martin Damm: 318 underskrifter for lokalaftale

Lærerne i Kalundborg vil have en lokalaftale. Torsdag besøgte en gruppe lærere, heriblandt den lokale kredsformand Karen Sørensen, derfor borgmester og næstformand for KL Martin Damm (V) for at aflevere 318 underskrifter fra lærere, der ønsker en lokalaftale, skriver sn.dk. "Vi kæmper for at få de bedste rammer at arbejde under inden for vores profession, og i kraft af det mener vi, at en lokal arbejdstidsaftale er vejen frem", siger Karen Sørensen, mens Martin Damm mener, at skolelederne selv bør sætte rammerne. "Vi ser en værdi i, at skolerne selv har medbestemmelse, og derfor mener jeg ikke, at vi skal lade os styre af, at en faglig organisation gerne vil have en central løsning", siger han til sn.dk.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sn.dk: Lærere afleverede underskrifter for lokal aftale