"Vi har jo arbejdet med inklusion i to-tre år nu. Til at begynde med sagde man, at alle pengene skulle følge eleven, men nu oplever personalet det som en spareøvelse", siger Birger Gommesen, arbejdsmiljørepræsentant på Sletten Skole, der bekræfter, at der er kolleger, som har længerevarende sygefravær på grund af arbejdet.

"Der tegner sig et mønster, når vi ser på de elever, de syge kolleger har i klasserne. Jeg ved, at der har været stor frustration blandt kolleger, der har fået børn, som før gik i et specialtilbud, ind i en normalklassen, uden resurserne fulgte med. Kollegerne er ikke klædt på til det, og jeg har hørt kolleger sige, 'var det virkelig mig, det der', fordi de har reageret voldsomt i nogle situationer i frustration", siger han.

Statusrapport over inklusion i Vordingborg viser store problemer

I en mail til Fyens Stiftstidende, der har skrevet om sagen, skriver viceskoleleder Mette Langtved-Holm på Sletten Skole da også, "at en stor del af sygefraværet skyldes langtidssygemeldinger, og at mange af de sygemeldinger, som har arbejdsrelaterede årsager, bunder i inklusionsopgaver."

Inklusionscenter Birger Gommesen fortæller, at på Sletten Skole har man oprettet et inklusionscenter med efteruddannet personale - lærer/pædagoger - som skal være med til at løse opgaverne omkring inklusionen.

"Det kom på plads lige før jul, så det er rimeligt nyt. Som jeg har forstået det, skal lærerne kunne hente vejledning her, og de ansatte i centeret skal observere i de klasser, hvor der er behov for det og komme med løsningsforslag", siger han.

Arbejdsmiljørepræsentanten fortæller, at drøftelse af sygefraværet er en skal-opgave i det lokale Med-udvalg, men at det har været svært at få konkrete tal og oplysninger om fraværet.

"Det har været svært af få tal på sygefravær fra ledelsen, og vi skulle måske have været bedre til at presse på. Men spørgsmålet er, om det ville have ændret noget", siger Birger Gommesen.

Roskilde-lærere: Inkluderede elever får ikke den rette støtte

Lærere bebrejder sig selv Peter Ollendorff, formand for Nordfyns Lærerkreds oplyser, at Nordfyns Kommune først fik en inklusionspolitik i august sidste år, men der havde inklusionsarbejdet været en del af mange læreres arbejdsdag i et par år.

"Inklusion er fint, men det skal være under nogle vilkår, hvor det kan lade sig gøre for lærerne. Lærere der ikke kan leve op til de krav, der stilles, de bliver syge", siger han.

Han fortæller, at kommunen har sat gang i et syv ugers forløb for basispersonalet, hvor ca. 20 ansatte i første omgang skal blive bedre til inklusion.

"Men det er ikke nok - langt fra. De sygemeldte medlemmer, jeg har talt med siger, at de får stress. De retter det indad, når de ikke kan løse opgaverne godt nok og bebrejder sig selv. I stedet burde de rette det udad mod kommunen og forlange at få nogle ordentlige vilkår", siger han.

Der skal gøres noget Hvis der ikke bliver gjort noget, så frygter formanden, at det bliver endnu værre efter sommerferien, hvor lærerne oveni inklusionsarbejdet skal opfylde kravene til helhedsskolen.

"Det bliver vanskeligt at være fuldtids raskmeldt i vores kreds. Vi har også medlemmer, der siger: 'vi vil lave noget andet'. Vi har sjældent haft så mange pensionsberegninger, som vi har nu".

Kommunen arbejder med en ny normeringsmodel, hvor der ingen skuffepulje er, som man kan trække på, hvis der er behov.

"Det er intet problem, hvis resurserne er store nok, men det kan jeg frygte, at de ikke bliver", siger Peter Ollendorff.

Dorte Schmidt, næstformand i Familieudvalget i Nordfyns Kommune, er i forbindelse med det høje sygefravær i Fyens Stiftstidende citeret for at sige: "Vi skal følge sygefraværet tæt, for hvis meget af fraværet kan relateres til inklusionsopgaven, så er der noget i processen, der er gået galt".