I denne uge åbner den spritnye nationale Klageinstans mod Mobning. Efter norsk og svensk forbillede besluttede et folketingsflertal i fjor at styrke klagemulighederne for elever, der udsættes for mobning i skolen.

Det er første gang herhjemme, at man får en sådan klagemulighed, som er en del af en større aktionsplan mod mobning, som tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) søsatte i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet. Klageinstansen ligger under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), og her har direktør Jannie Moon Lindskov store forventninger til effekten:

"Vi forventer, at klageinstansen vil være med til at skærpe fokus på betydningen af det vigtige arbejde med trivsel og et godt undervisningsmiljø. Og jeg håber på, at flere skoleledere og kommunalbestyrelser med de nye lovkrav vil tage endnu mere ansvar i det lokale antimobbearbejde", siger Jannie Moon Lindskov, der håber på, at flere sager om mobning kan blive løst lokalt.

Mobbeklageinstans får slutdato, før den er endeligt vedtaget 

Effekt kan være længe undervejs

Hun understreger dog, at det kan tage lang tid, før vi ser effekten af den nye klageinstans i statistikkerne:

"Mobning er et meget komplekst område, der ikke løser sig på et eller to år. Men med de rette indsatser forventer vi, at antallet af elever, der oplever mobning på sigt bliver reduceret", siger Jannie Moon Lindskov med henvisning til en svensk undersøgelse, der viser, at der gik op til otte år, før man i Sverige kunne se, at mobbelovgivningen havde haft en positiv effekt.

Selvom Danmark nu har en mobbeklageinstans, så kan det godt gå hen og blive en lang proces for de elever og forældre, der ønsker at klage. I første omgang skal klagen om mobning nemlig indbringes for skolebestyrelsen eller den lokale kommunalbestyrelse. Hvis forældrene eller eleven er utilfreds med afgørelsen, kan de herefter vælge at klage til den nationale klageinstans, der så kan vælge at omstøde den oprindelige beslutning, og pålægge kommuner og skoler sanktioner. Klageinstansen kan blandt andet beslutte at tilbageholde offentlige midler fra skolernes budget. Direktøren ser dog helst, at sagerne slet ikke havner på hendes bord:

"Vi er i gang med at udvikle vores vejledning til både elever, forældre, skoler og kommunalbestyrelser, som skal understøtte håndteringen af de her sager om mobning. Vejledningerne har både fokus på det forebyggende trivselsarbejde og det beredskab, der skal træde i kraft, når skaden er sket. Jeg håber, at vejledningen hjælper til, at mobningen løses lokalt, så sagerne ikke når til klageinstansen", siger Jannie Moon Lindskov.

DCUM har allerede udarbejdet materiale til skolerne og kommunerne, der netop vejleder i, hvordan man som skole kan arbejde forebyggende for at undgå mobning.

Uenighed blandt interessenter

Planen om en klageinstans mod mobning blev fra starten mødt af en bølge af kritik fra blandt andre Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Skolelederforeningen. De peger på, at mobning ikke kan løses bag et skrivebord, men skal løses lokalt ude på skolerne. Desuden mener kritikerne, at klageinstansen er en mistillidserklæring overfor de ansatte på landets skoler og et udtryk for, at politikkerne ikke tror på, at lærere, pædagoger og lokale ledere kan håndtere mobningen.

Lige før lukketid: Flere organisationer undsiger klageinstans mod mobning 

Hos Danske Skoleelever og foreningen Skole og Forældre er man til gengæld meget positive overfor indførslen af klageinstansen. Begge foreninger har tidligere givet udtryk for, at klageinstansen vil styrke retssikkerheden for forældre og elever. De håber, at de nye sanktionsmuligheder imod skoler, der eksempelvis ikke har en antimobbestrategi, vil virke forebyggende. Hos DCUM understreger direktør Jannie Moon Lindskov, at mobbeklageinstansen er en del af et større arbejde med antimobning:

"Jo flere, der arbejder med at forebygge mobning, jo bedre. Der er heldigvis samlet meget viden fra både praksis og forskning. Jo mere viden vi sammen får om, hvordan vi griber mobningen bedst an, jo bedre kan vi styrke det forebyggende trivselsarbejde. Og så kan vi reducere antallet af henvendelser, der gør det nødvendigt for klageinstansen at træde i kraft" siger Jannie Moon Lindskov.

Tilføjet 9/8  kl. 16.27, red.: Foreningen Skole og Forældre gør opmærksom på, at de ikke har været ubetinget positive over for klageinstansen. Bl.a. har formand Mette With Hagensen tidligere skrevet på sin blog: "Skole og Forældre deler de øvrige skoleorganisationers bekymring for, at et nationalt klageorgan bliver en bureaukratisk syltekrukke, der ikke giver konkrete og hurtige forbedringer i barnets skoledag.  Klageorganet bør derfor også efter vores opfattelse fokusere på at yde vejledning og rådgivning af skolerne, da eventuelle sanktioner fra klageorganet - efter lang tids sagsbehandling - ikke er nogen garanti for positive og rettidige ændringer i børnenes hverdag i skolen".

Både Norge og Sverige har i mange år haft en lignende klageinstans mod mobning. Sverige indførte deres klageinstans allerede tilbage i 2006, og i dag er det ifølge svenske undersøgelser ti procent af de svenske folkeskoleelever, der oplever mobning. Til sammenligning oplevede hvert femte danske barn mobning i 2015.