Bogen er opbygget omkring 60 strategier for sårbare børns muligheder for at lære. Sigtet er at fremme en inkluderende undervisning i et uddannelsessystem, som længe har svigtet de sårbare børn. Omdrejningspunktet er inklusion af både specialklasseelever, børn af anden etnicitet, børn med ringe socioøkonomisk status, børn med anden religion med mere.

Forfatteren lægger et økologisk perspektiv på inklusion, der lykkes. Med udgangspunkt i forskningen og ved hjælp af Bronfenbrenners økologiske model præsenteres de 60 strategier. Det er ifølge forfatteren vigtigt, at vi skal hele vejen rundt, hvis det skal lykkes.  

I den økologiske model er individet centrum. Hernæst følger de andre steder, hvor der skal ske forandringer for en god inklusion: Familien, klasseværelset, skolen, lokalsamfundet, bureaukratiet og endelig samfundet. På alle niveauer kan der arbejdes med inklusion. Hver enkelt strategi, i de respektive afsnit, er bygget om omkring et rationale og en strategi. Rationalet er en beskrivelse af tilgangen, og strategien er, hvordan man så kan gribe det an overordnet.

Det niveau, der er interessant for mig som lærer, er især kapitel seks om klasseværelser og innovative læringsmiljøer. De nyere klasseværelser er fleksible, åbne og har adgang til resurser. Man er gået væk fra én klasse og én lærer. Et innovativt læringsmiljø har ifølge forfatteren en positiv effekt på elevernes læring. Et godt eksempel i dette kapitel er den inkluderende strategi om at anerkende forskellige elevgruppers forskellige verdensanskuelser og tilpasse undervisningen til dem. Et andet spændende inkluderende eksempel er det at opstille høje, men realistiske standarder og tro på, at eleverne kan noget. Det er vigtigt, specielt når der nu er meget politisk fokus på, at alle elever skal til folkeskolens prøver.  

Sammenfattende er det en letlæselig bog, der omformer det akademiske sprog til et letlæseligt sprog for ”lægmand”. Det er hermed en bog, der kan give en et overordnet perspektiv på ens praksis. Det er dog også en bog, der primært henvender sig til læreruddannelsen. Det er ikke en, man som almen lærer sætter sig ned og læser fra ende til anden. Det bliver dræbende kedeligt. Man kan med fordel skimme omtalte kapitel om innovative læringsmiljøer, som er tæt på praksis. Her er der strategier til god inkluderende undervisning at hente.