Har du prøvet at bede om hjælp til en elev, men ikke fået det? At du har set en konflikt, men ikke haft tid til at hjælpe med at løse den? Har du prøvet, at din leder har bedt dig om at sætte ambitionerne ned?

Har du stået i en sådan situation, har du muligvis også oplevet, at tanker om, hvad du kunne have gjort, hvis rammerne var anderledes, tynger dig. 

Den oplevelse kalder docent og ph.d ved Københavns Professionshøjskole Nana Vaaben for moralsk stress.

Hun har i år været med til at færdiggøre en stor undersøgelse om moralsk stress blandt ansatte i politiet, ældreplejen, blandt sygeplejersker og i folkeskolen. 

En konklusion er, at moralsk stress i nogle tilfælde presser lærere til - mod deres vilje - at forlade lærerjobbet.

”Moralsk stress er, når man ved, hvad der er det rigtige at gøre, men man ikke kan komme til at gøre det. Så brænder man inde med sit professionelle skøn”, siger Nana Vaaben. 

”Vi står med en børnegruppe, hvor flere og flere børn mistrives, men hvor det kan være svært at få hjælp. Moralsk stress er også bundet op på mistrivsel og på inklusion, hvor man skal rumme børn”.

Lærere ender i krydspres

Ligesom med andre former for stress bliver moralsk stress først sundhedsfarligt, når det står på i længere tid.

”Vi kan se, at der godt kan gå lang tid, før man får hjælp til de børn, der ikke har det godt. Hvis man står med et barn, som mistrives, som man ikke kan hjælpe, så mistrives de voksne omkring barnet – både forældre, lærere, skoleledere, PPR og pædagoger”.

Det hjælper ikke, at skoleledere siger til lærere, at de ikke skal agere socialrådgivere, eller at de må skrue ned for ambitionerne.

”Lærere har svært ved at gå på kompromis med noget, der går ud over deres elever. Og hvis de bliver overtalt til at gå på kompromis, så skal forældrene nok få dem på andre tanker. Forældrene synes ikke, der skal gåes på kompromis. Så det er ikke en løsning, for så placerer man krydspresset på læreren”. 

Find lokale løsninger

Hun har sammen med kollegerne Kristian Gylling Olesen og Martin Gylling forsket flere år i moralsk stress og fastslår, at der ikke er lette løsninger.

Hendes opfordring er, at man på skolerne holder samtalen om moralsk stress i gang.

”Det er vigtigt, at man ikke stopper samtalen ved genkendelsen. Man skal også snakke om årsagerne”, siger hun.

”Ved kommunikation kan man komme et stykke ad vejen, så man får en forståelse for, at det ikke handler om, at det bare er mig, der er en dårlig lærer. Det handler om at løfte det væk fra den enkelte lærer, så vi kan få organisatoriske løsninger, så vi ikke ender med, at læreren siger op eller skal lære at sige pyt”.

Hendes tre vigtigste råd lyder:

- Tal om det

- Find ud af, hvad man kan gøre på egen skole

- Find ud af, hvad skal sendes videre til politiske niveauer

”Det gælder om at få talt om, hvad kan vi gøre på vores skole. Ingen tror, at der kommer penge til at ansætte flere lærere i overmorgen, så vi må gøre noget, mens vi venter. Vi må starte med at tale om, hvad vi kan gøre hos os selv. Hvis en lærer pludselig står i moralsk stress, så skal vedkommende ikke stå der særligt længe. Det gælder om at organisere sig, så man kan komme til undsætning hurtigt”.

Gratis dialogkort skal holde samtalen igang

Tal om din samvittighedsstress

I forbindelse med forskningsprojektet har forskerne udviklet dialogkort til folkeskolen, der skal hjælpe lærere, ledere og pædagoger til at holde gang i samtalen om arbejdslivet.

Kortene kan hentes gratis og består af udsagn, som giver indblik i, hvad medarbejderne i folkeskolen tænker om deres arbejde – både når arbejdet er frustrerende, og når det er meningsfuldt og giver arbejdsglæde.

”Vi skal hjælpe hinanden med at finde de årsags-sammenhænge, fordi de er så svære at se, når det kommer til det psykosociale. Men vi skal også have blik for, hvad der giver arbejdsglæde”, siger Nana Vaaben.

På dialogkortene er der QR-koder, hvor man kan få lydoptagelser om forskningen bag kortene, og dermed komme nærmere, hvad moralsk stress er.