En lærer med mange års anciennitet bliver arbejdsløs. Efter næsten et år, 100 ansøgninger og 30-40 jobsamtaler er det ikke lykkedes læreren at få et job. Så bliver vedkommende tilbudt et såkaldt løntilskudsjob. Det vil sige et job på en skole, men til en løn, der svarer til dagpenge, ikke lærerløn. Det er et tilbud, læreren ikke kan sige nej til, for så stopper udbetalingen af arbejdsløshedsdagpengene. Læreren får 25 skemalagte timer i flere klasser og indgår som en ekstra resurse og hjælper ved eksempelvis at tage små grupper af elever ud af klasserne. Læreren skal ikke forberede undervisningen, men forventes i øvrigt at arbejde på lige fod med kollegerne og deltage i teamsamarbejde og møder i pædagogisk råd.

»Jeg kommer ind som tiltrængte hænder. Jeg har vikartimer, specialundervisning, AKT-arbejde (adfærd, kontakt, trivsel) med mere, og jeg skal deltage i alle møder, men jeg får kun dagpenge. Man må ikke arbejde ved siden af, så bliver det trukket af dagpengene. Jeg føler mig som en løntrykker. Jeg tror, at kommunernes betrængte økonomi vil tvinge flere skoler til at ansætte læreruddannede på disse elendige vilkår«, siger læreren, som ønsker at være anonym for ikke at skade jobmulighederne fremover.

Indtil nu har jobtræningen ikke hjulpet læreren på vejen mod et job.

»Tværtimod. Jeg har ikke været til en eneste samtale, siden jeg skrev det her på ansøgningen. Og her på skolen snakker man om, at man bliver nødt til at skille sig af med lærere til næste skoleår. Så der er ingen chance for, at jeg får job her. Da jeg hørte det, begyndte jeg at tænke endnu mere over, hvorfor jeg skal være her«.

Problematisk med løntilskud

Formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen mener generelt ikke, at læreruddannede skal ansættes i job med løntilskud. Han mener dog, at der kan være omstændigheder, der gør, at et løntilskudsjob kan være en måde at komme tilbage til lærerfaget på.

»Lovgivningsmæssigt er det en mulighed, men det er problematisk, fordi vi får nogle lærere i en ansættelse, som faktisk har en læreruddannelse, og som lige så godt kunne være ansat i en almindelig stilling«.

Man forventer, at der i år sker en stor stigning i antallet af ledige i løntilskudsjob på skoler. Samtidig er der mange kommuner, der bliver tvunget til at fyre lærere for at få økonomien til at hænge sammen.

»Det er endnu mere paradoksalt at stå i en situation, hvor vi på den ene side fyrer lærere og på den anden side har lærere gående i løntilskudsjob, som man burde ansætte på almindelige vilkår. Der burde ikke være lærere i løntilskud, når der mange steder er mangel på lærere. Så burde man ansætte dem i almindelige job. Problemet er, at de løber ind i den her lovgivning, hvor de skal aktiveres«, siger Gordon Ørskov Madsen.

Hundredvis af ledige i løntilskuds­job på skoler

Skoler landet over skal ansætte ledige i løntilskudsjob. En ny regel betyder, at kommunerne selv skal betale dagpengene, hvis de ikke får aktiveret den ledige inden 18 uger.

I København skal kommunens 56 skoler ansætte omkring 67 ledige i løntilskudsjob i år. I Slagelse skal omkring 26 skoler ansætte 100 ledige med løntilskud. De ledige kan ansættes som eksempelvis pedeller, i skolefritidsordningen eller som assistenter i undervisningen. FOA vurderer blandt andet på baggrund af en analyse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, at der vil være op imod 25.000 løntilskudspersoner i kommunerne i 2010. Det er dobbelt så mange som sidste år.

»Der burde ikke være lærere i løntilskud, når der mange steder er mangel på lærere. Så burde man ansætte dem i almindelige job. Problemet er, at de løber ind i den her lovgivning, hvor de skal aktiveres«. Formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen