Skoleleder Lisbeth Hammelev fortæller, at der er klassetrin, der er sværere end andre, og at en af de klasser, Cecilie Middelboe-Jakobsen havde, var en særlig udfordring.

Skoleleder: Svært at sige fra som ny lærer

Som ny er det svært at vide, hvad der er rimeligt, og hvad der ikke er, siger skoleleder Lisbeth Hammelev.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg hverken vil eller kan tage Cecilies oplevelser fra hende. For de har været sådan, som hun beskriver«, siger Lisbeth Hammelev, skoleleder på Strandvejsskolen i København.

»Jeg oplevede Cecilie som en ualmindelig velkvalificeret lærer, som vi satte stor pris på både som lærer og som kollega«.

Lisbeth Hammelev mener, at alle nyuddannede lærere kommer igennem et praksischok. Det kan ikke undgås, for man kan ikke på læreruddannelsen forberede de studerende på, hvordan det er at stå alene i en klasse som lærer.

»Lærerjobbet er et stort arbejde, fordi du er konfronteret mange timer hver dag. I mange andre job kan man begynde med at tage det bid for bid, men her er der ingen nødudgange«.

»Som ny er det svært at vide, hvad der er rimeligt, og hvad der ikke er det. At sige: 'Min grænse er den rigtige'. Det er svært at gøre oven i alt det andet, der er, når man er ny i jobbet«, siger Lisbeth Hammelev.

Hun husker selv samme oplevelse, da hun var færdiguddannet i 1975. Hvis man klarede den frem til efterårsferien, klarede man at være lærer.

Men hun understreger, at der ligger nogle tunge forventninger til lærerne i dag. Der er andre samfundskrav, end der var dengang, og der er andre forventninger fra forældrene.

Dertil kommer den inkluderende folkeskole, hvor der er krav om stor rummelighed. På Strandvejsskolen er de netop ved at opkvalificere hele personalet, så alle får større viden om børn med diagnoser som ADHD, autisme og Asperger. Skolelederen siger, at blandt både de nyuddannede og de mere erfarne lærere har mange ikke stor viden om børn med specielle behov.

Svært med barselsvikariat

Lisbeth Hammelev fortæller, at der er klassetrin, der er sværere end andre, og at en af de klasser, Cecilie havde, var en særlig udfordring.

»Det var en gruppe børn, som vi har arbejdet med i hele deres skoletid. Det er rigtig svært at skabe gode relationer, når man kommer ind i sådan en klasse og ikke har kendt dem siden skolestarten«.

Hun fremhæver problemerne, når en lærer får et barselsvikariat, som det var tilfældet med Cecilie.

»Det er altid særligt, fordi skemaet jo er udformet, så det passer til den lærer, der er på barsel. Fagene passede fint på Cecilies fagkombination, derfor fik hun det skema. Hvis der havde været tale om et regulært lærerskifte, skulle en nyuddannet ikke have haft det skema«.

Man skal udvikle egen lærerrolle

»De unge lærere har et rigtig højt fagligt niveau, når de er færdige med uddannelsen. Jeg oplever, at deres tryghed ligger i deres linjefag. Hvis deres linjefag så er et totimersfag, betyder det, at de får rigtig mange klasser at forholde sig til. De er desuden meget ambitiøse, og det er både flot og godt. Det skal de være«.

»Men at være lærer er et håndværk, og det betyder, at man skal udvikle sin egen lærerrolle«.

Og det tager tid.

»Man skal have skabt sig nogle relationer i klasserne, fange eleverne, og det er ikke nemt, når man også synes, de skal have interessant undervisning, nå tre hovedværker og i øvrigt leve op til Fælles Mål«.

Hun kan se, at de unge lærere i dag er yngre end tidligere og dermed har mindre livserfaring, når de begynder i lærerjobbet. Fordi de er kommet hurtigt i gang med deres uddannelse. Det er blevet lettere at komme ind på læreruddannelsen, og der er ikke mange på kvote 2 længere.

»En nyuddannet kan være 23 år i dag. Det betyder, at de har mindre livserfaring, og at der måske kun er syv års forskel på dem og de ældste elever. Det kan være svært«.

»Unge i dag er opdraget til, at de i sig selv har en værdi, og det er en rigtig god ballast at have. Men når de så oplever, at børnene ikke respekterer dem, så bliver det måske ekstra svært. Det er hårdt at stå i en musiktime, hvor eleverne ikke vil deltage, eller i idræt, hvor man står med alt sit faglige engagement, og så er der en håndfuld børn, der ikke gider. Du kan ikke få dem til at løbe, hvis de ikke vil det, og det tærer«.

Nu er der mentorordning

Da Cecilie Middelboe-Jakobsen begyndte på Strandvejsskolen, var der ikke en mentorordning, men den er kommet nu. Nye lærere bliver sat sammen med en erfaren lærer, der får tid til at sparre med dem. Desuden har Københavns Kommune i dag en arbejdstidsaftale, hvor nyuddannede lærere højst kan have 24 undervisningstimer, mens andre kan have op til 28.

Der findes også et netværk for nyuddannede i kommunen.

»Desuden prøver vi at støtte de nye i skole-hjem-samarbejdet. Her opfordrer vi dem til at være sammen med en erfaren lærer, når de møder forældrene, så de garvede kan hjælpe dem med eventuelt at sætte grænser«, siger Lisbeth Hammelev.

AKT-læreren kan også støtte.

»Nye lærere har jo også en faglig stolthed. De kommer ikke bare farende, hvis de har problemer. Jeg er skolelederen, så jeg er ikke altid den første, der hører om problemer. Somme tider er det snarere en kollega, der hjælper den nye lærer eller kommer og fortæller mig om problemet. Så ser vi på, om læreren skal have en eller anden form for hjælp eller færre timer«.

»Når man oplever kaos, kan man ikke altid selv se, hvor hjælpen er, så må andre træde til«.

hl@dlf.org