Effektivitet, kvalitet, service, selvstændighed, samarbejde, fleksibilitet og udvikling er syv punkter, som skoleinspektørerne skal vurdere lærerne i Brædstrup Kommune efter. Efter en samtale skal hver lærer have en vurdering mellem et og fem for hvert af de syv punkter. De lærere, der sammenlagt har det højeste antal point, er dem, som kommunen indstiller til at få del i de lønkroner, der er udlagt til kvalifikationsløn.

På lærerværelset på Brædstrup Skole har kommunens lønpolitik ført til både frustration og tårer.

'Jeg forstår ikke, hvad de vil bruge det her til. Da jeg hørte de første komme ud fra samtalen og have det elendigt, begyndte jeg at spekulere. Jeg tænkte, det er ikke sikkert, at du slår til her. Indtil da har jeg altid følt mig som en garvet person', siger Lillian Nørgaard.

Hun har sammen med fem andre lærere besluttet sig for at fortælle Folkeskolen om de problemer, som uddelingen af ny løn har medført i den østjyske by.

'Skolelederen kom ind og overhørte en halv undervisningstime, som ikke gik særlig godt. Hvis det er det, han skal bedømme mig på, så er det noget hø. Bagefter havde jeg det svært. Det førte til en periode, hvor jeg ikke var særlig glad for mit arbejde. Jeg manglede simpelthen selvtillid. Det betød, at jeg til samtalen oplevede at sidde og remse alt det op, jeg i mit arbejdsliv havde sat mine fingeraftryk på. Det kunne lederen jo ikke vide noget om', siger Lillian Nørgaard.

På Brædstrup Skole havde skoleleder Claes Pedersen kun været leder i tre måneder, da han skulle kvalitetsvurdere medarbejderne.

Han efterlyser, at kommunen og den lokale lærerforening bliver enige om nogle redskaber, der målretter kvalifikationsvurderingerne mere mod lærerne.

'Det ville stille mig bedre. Det er ikke nogen hemmelighed, at når man skal foretage en vurdering, som ikke er accepteret, så er det ikke givende for samarbejdet. Men jeg synes, vi er kommet over de problemer, som kvalitetsvurderingerne umiddelbart førte med sig med hensyn til stemningen og samarbejdet på skolen', siger Claes Pedersen.

Målt som eleverne

Lærerne i Brædstrup Kommune har i fællesskab vendt sig mod politikernes måde at uddele ny løn på. Næsten alle kommunens lærere har skrevet under på en protestskrivelse til byrådet.

De fem lærere på Brædstrup Skole mener, at systemet er altødelæggende for lærersamarbejdet. De mener, at det er ledelsens styringsinstrument til at ensrette lærerne og skabe mønsterlærere på.

'Det kan ikke være rigtigt, at vi skal have standpunktskarakter som dem, vi giver til eleverne. Inden jeg så mine tal, havde jeg besluttet, at jeg ikke ville skrive under på dem. På underskriftslinien skrev jeg 'set'', siger Carsten Høyer.

'Det giver en kæmpefrustration, når man går og måler sig med sine kolleger. Jeg er ny lærer, og jeg vidste ikke, hvem jeg skulle måle mig i forhold til. Jeg vidste ikke engang, hvad jeg krævede af mig selv. I de dage snakkede folk meget - og spørgsmålet lød igen og igen: 'hvad fik du?'', siger Hanne Christian.

'Når jeg giver elever karakterer, så har jeg fulgt dem i undervisningen. Det her svarer til, at jeg går ud og tildeler karakterer til de elever, jeg tilfældigt møder på gangene', siger Carsten Høyer.

'Ingen vidste, hvad de var evalueret på. Hvis vi har en samtale med eleverne, så får de at vide, hvad de skal gøre bedre, men det fik vi ikke her', siger Peter von Seelen.

Foreløbig har ingen af de syv-otte lærere, der på Brædstrup Skole er indstillet til at få del i ny løn, set nogen penge. Brædstrup-Gedved Lærerforening vil nemlig ikke acceptere proceduren. Den mener, at kvalifikationsskemaet strider mod rammeaftalen om ny løns ord om, at kvalifikationsløn skal udbetales efter objektive kriterier.

'Jeg er bange for, hvordan vi reagerer, hvis der pludselig kommer mange penge på bordet. Vil jeg så være interesseret i at hjælpe Hanne? Når det kun er de otte lærere, der har højest karakterer, der får penge, så vil jeg helst ikke have den niendebedste karakter', siger Otto Borch-Andersen.

'Det her er klart subjektive kriterier at uddele løn efter. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal tage så lang tid for kredsen og DLF at tage fat på det. Jeg er bange for, at kommunen i sidste ende kommer igennem med det', siger Peter von Seelen.

Åbenhed mangler

Lærerne er enige om, at de ikke har været åbne med, hvilke tal der er sat på deres præstationer. Men de er uenige i, om åbenhed er godt eller dårligt.

'Jeg synes ikke, vi skal være åbne om det. De, der har 21, er dem, der først melder ud. Så er der dem, der ikke siger noget. Det ville være det samme som at sige, at der er en lærer, der har aids, og så begynder alle de andre at sige, at de ikke har aids, og den sidste mand er udleveret', siger Otto Borch-Andersen.

'Jamen, hvis du ikke er åben om det, så accepterer du jo systemet', siger Peter von Seelen.

'Der er nogle, der er så hårdt ramt, at de kun har sagt deres karakter til ganske få og med tårer i øjnene', siger Otto Borch-Andersen.

'Men hvis de, der fik to-taller, bare kunne gå ind og sige det - og være ligeglad med to-tallerne - så ville det hjælpe os alle sammen', mener Peter von Seelen.

Lillian Nørgaard mener, at systemet kan få stor betydning for den måde, kolleger tager vare om hinanden på.

'Jeg havde siddet til samtalen med lederen og taget en lærer med dårlig karakter i forsvar - da jeg gik derfra kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om det havde betydet noget for den karakter, jeg fik. Men jeg kunne heller ikke holde min mund. Det tæller åbenbart ikke, at man i tidens løb har taget to ekstra liniefag og et års heltidsstudium på Lærerhøjskolen', siger Lillian Nørgaard.

Middelmådig lærer

Langt de fleste af lærerne har sammenlagt fået 21 point. I forhold til kommunens lønpolitik betyder det, at mængden af lærerens opgaver svarer til gennemsnittet, og at kvalitetsniveauet i arbejdet er tilfredsstillende. Læreren opdager og retter egne fejl.

'Jeg lå på middel. Er det virkelig min sortie - er jeg bare en middelmådig lærer?', siger Lillian Nørgaard.

'Jeg fik 21 point. Det er middel. Aldrig har jeg prøvet noget, der i den grad fratog mig motivationen. Jeg syntes faktisk, at jeg havde præsteret noget ekstraordinært i år, hvordan skal det så gå til næste år. Der bliver jeg nok nødt til at tage imod en toer', siger Peter von Seelen.

Otto Borch-Andersen fik 22.

'Årh - det kunne du da godt have sagt', udbryder Hanne Christian i et muntert tonefald.

'Jeg synes, det er fint, at jeg fik over 21. Det tror jeg i virkeligheden, at vi alle sammen føler, vi fortjener', siger Otto Borch-Andersen.

Lærerne på skolen har med protester opnået at få adskilt medarbejdersamtalen fra pointgivningen. I år har de været til medarbejdersamtale, men de har endnu ikke fået point. Som det ser ud nu, vil de i løbet af kort tid modtage skemaerne i konvolutter i dueslaget.-

FS4801-18Chilli

Otto Borch-Andersen (til venstre): Jeg er bange for, hvordan vi reagerer. Hanne Christian: Det giver en kæmpefrustration. Carsten Høyer: Det kan ikke være rigtigt

Nørre-Snede tager imod pengene

Lærerne i Nørre-Snede er blevet kvalifikationsvurderet efter de samme kriterier som lærerne i Brædstrup.

Forskellen er, at lærerkredsen i Nørre-Snede har valgt at sige ja tak til de penge, ordningen udmønter.

'Alle de andre organisationer havde sagt ja, inden vi blev spurgt. Så ville vi ikke igen stå og være til grin og ikke få nogen penge. Så hellere springe ud i det og se, hvordan det går efter et par år. Hvis det ikke går, må vi opsige aftalen', siger kredsformand i Nørre-Snede, Jan Ole Baltser Sørensen.

Endnu har kommunen ikke indstillet nogen lærere til at få del i ny løn. Jan Ole Baltser Sørensen venter med spænding på, at det sker.

'Det kan være, at indstillingen er så umulig, at vi må sige, at det kan vi ikke gå med til. Det her er et forsøg fra vores side. Vi føler os på gyngende grund, og vi er ikke stolte af det'.