Lærernes lønsystem er så uoverskueligt, at det ofte er tilfældigheder, der afgør, om lærerne får det rigtige beløb ind på løn- og pensionskontoen.

Det mener formanden for den lokale lærerkreds 138, der dækker børnehaveklasseledere, lærere og ledere i Langå, Mariager, Nørhald og Purhus Kommuner, Kurt Sørensen

»Lærerne har givet op. Det er alt for kompliceret at gennemskue sin løn. Den enkelte har simpelthen ikke en jordisk chance for at tjekke det«, siger Kurt Sørensen.

På et tidspunkt opdagede kredsen ved et tilfælde, at en kommune havde undladt at oprette tillægspensionsordninger for de lokalt aftalte løntillæg for en del tjenestemandsansatte lærere. Det blev der rettet op på, men samtidig besluttede kredsen at undersøge, om der også var fejl i de overenskomstansattes pensionsindbetalinger. Der var især fejl hos overenskomst-ansatte lærere på anciennitetsløn.

Kreds 138 fik tre-fire lønsedler fra hver skole og fandt enkelte fejl. De fleste drejede sig om beløb på mellem 50-100 kroner om måneden. Der var dog en enkelt, der havde fået indbetalt godt 1.500 kroner for lidt om måneden til pensionskassen.

»Det er forholdsvis små beløb, men over mange år kommer det til at betyde noget«, siger Kurt Sørensen.

Da kredsen undersøgte Purhus Kommune, fandt man fejl hos overenskomst-ansatte på Ny Løn. Det viste sig, at næsten samtlige 50 overenskomstansatte lærere i Purhus Kommune ikke havde fået pension af tillæg for at være med i et selvstyrende team.

»Det kom som en overraskelse, fordi vi stort set aldrig finder en fejl i lønudbetalingerne fra Purhus Kommune, som vi har et rigtigt godt samarbejde med«, siger Kurt Sørensen.

Kommunen gennemgik alle lærernes lønsedler og fandt ud af, at aftalen ikke havde været tydelig nok. Ud for tillæggene var der med håndskrift tilføjet, at tillæggene var pensionsgivende, men det var ikke tastet ind i systemet.

»Vi kan sagtens finde ud af det, men i denne situation har vi tastet forkert fra starten af«, siger økonomi- og personalechef i Purhus Kommune, Lars Peter Salhøj. »Hvis lønnen var central, ville Kommunedata taste alt ind, og så ville den enkelte kommune opdage fejlene med det samme. Nu er det os, der hele tiden skal tage stilling til det«, siger han.

Lærerne i Purhus har fået pengene indbetalt på pensionskontoen, men der kan sagtens være mange steder i landet, hvor lignende fejl endnu ikke er opdaget.

»Risikoen for, at vi begår fejl, er absolut større, fordi vi selv skal definere løndelene. Det er ikke blevet lettere for lærerne. Der er ingen tvivl om, at det er godt at få tjekket sine lønsedler«, siger økonomi- og personalechef Lars Peter Salhøj.

Den lokale lærerformand mener, at kommunerne gør, hvad de kan, men at Ny Løn-systemet simpelthen er for kompliceret. Han håber, at de igangværende overenskomstforhandlinger kan sætte en stopper for problemerne.

»Vi skal have en central aftale, hvor der ikke er så mange muligheder for at begå fejl. En lille kreds som vores bruger rigtig meget tid på at tjekke lønsedler. Hvis vi kunne komme af med Ny Løn, ville vi have tid til at gøre mere ved andre områder«, siger kredsformand Kurt Sørensen.

mbtrier@dlf.org

En central lønaftale og en arbejdstidsaftale, der passer til lærerprofessionen. Det er to af de ønsker, som lærernes forhandlere for tiden forsøger at overbevise de kommunale arbejdsgivere om. Den ny overenskomst skal træde i kraft 1. april 2005, hvor den nuværende overenskomst udløber.

For første gang forsøger man at lade de enkelte organisationer gå i gang med forhandlinger først. Forhandlingerne på lærerområdet skal efter planen være afsluttet den 28. februar.

Forhandlingerne om de generelle KTO-krav (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) indledes til december. De forhandlinger skal slutte den 18. februar.