Shegel Kadhim vidste, der ville lyde kritik fra danske lærere over, at tosprogede lærere i København hvert år får sat 6.000 kroner mere ind på bankkontoen, hvis de har en dansk lærereksamen.

Hun er lærer på Rådmandsgades Skole på Nørrebro, og hun synes selv, at hun fortjener pengene.

'Jeg har mange ekstra opgaver, som jeg får timer for. Men der dukker hele tiden noget op ved siden af. En lærer spørger måske, om jeg ikke lige kan ringe til en mor, som taler dårligt dansk, og som endnu ikke har svaret på, om hendes datter må komme med på lejrskole. Eller en far møder mig på gangen og spørger mig til råds eller beder mig oversætte et brev, som han har fået fra en lærer. Den slags er der meget af', siger Shegel Kadhim.

Hun kom til Danmark fra Irak i 1987. Fem år senere begyndte hun at læse til lærer, og det blev en hård omgang.

'Jeg fik at vide, at der var brug for lærere, der kunne tale arabisk, så jeg vidste, at jeg kunne få job bagefter. Men det var ikke let at gå på seminariet', siger Shegel Kadhim, der bestemt ikke mener, at hun er født til tillægget.

'Jeg var ikke vant til hverken at arbejde i grupper eller at fremlægge mine besvarelser mundtligt. Og det første halve år måtte jeg slå op i en ordbog, hver gang jeg mødte et pædagogisk eller psykologisk begreb', fortæller hun.

Født til lønnen

Hanne Hultengren er lærer på Hillerødgades Skole, der også ligger på Nørrebro. Hun kan ikke lade være med at sammenligne sit kvalifikationstillæg på 1.500 kroner for 200 timers uddannelse med de 6.000 kroner, hendes tosprogede kolleger får.

'De er født til den løn, mens jeg skal knokle med at gå på kurser og efteruddannelse for at få lidt ekstra', siger Hanne Hultengren.

I Københavns Lærerforening, KLF, afviser sekretariatschef Ivan Jespersen kritikken.

'Takket være deres kulturelle baggrund har tosprogede lærere nogle erfaringer og kompetencer, skolerne i København har gavn af. De har en ekstra kvalifikation ud over deres lærereksamener', siger Ivan Jespersen og tilføjer, at tillægget svarer til belønningen for et ekstra linjefag.

Et tillæg på 6.000 kroner kan mærkes. Men Shegel Kadhim fra Rådmandsgades Skole tror ikke, det får flere indvandrere til at begynde på læreruddannelsen.

'Det er et kæmpearbejde at gå på seminariet i fire år, når man ikke behersker det danske sprog så godt. Så den uddannelse går man kun i gang med, hvis man har lyst til at være lærer. Det er ikke pengene, der er afgørende', siger hun.

Alligevel mener Ivan Jespersen fra KLF, at aftalen vil gavne skolerne i hovedstaden.

'Skolerne kan bruge tillægget til at tiltrække tosprogede lærere fra andre kommuner', siger han.

stan