Arbejdet på Abildgårdskolen er en hård psykisk belastning. Det siger Arbejdstilsynet.

De ansatte er enige i, at de har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, men samtidig er de meget glade for deres arbejde, og de har flere ideer til, hvordan arbejdet kan blive mindre belastende.

På grund af en konkret voldsepisode i skolefritidsordningen besøgte Arbejdstilsynet skolen i august sidste år. Besøget medførte en drøftelse af de trusler, som personalet jævnligt er udsat for, og Arbejdstilsynet skrev en rapport om tingenes tilstand og kom med anbefalinger til, hvad personalet kunne gøre for at få et bedre arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynets anbefalinger indeholder blandt andet, at personalet får tid og ressourcer til at bearbejde sociale og kulturelle problemstillinger og konflikter, mulighed for et mere effektivt samarbejde med de sociale myndigheder og skolepsykologisk tjeneste, og at pædagogerne i skolefritidsordningen ikke arbejder alene ved åbning og lukning.

På baggrund af dette og et udbredt ønske hos personalet om at fjerne nogle af de belastende faktorer i arbejdet søgte skolen Odense Kommune om penge til fem projekter. De handler om supervision til samtlige medarbejdere, ansættelse af to tosprogede medarbejdere, friplads eller nedsat betaling for de tosprogede, der ikke går i skolefritidsordning, bedre normering i skolefritidsordningen, så pædagogen aldrig er alene, og ekstra timer til skole-hjemsamarbejde med de forældre, der ikke taler dansk eller er socialt svagt stillede.

Abildgårdskolens forslag til projekter beløb sig til fem millioner kroner.

Odense Kommune bevilgede 50.000 kroner.

Er ikke tilfreds

- Vi har fået Børn og Unge Udvalgets positive tilkendegivelser. Og vi har fået deres respekt og anerkendelse for vores arbejde, siger konstitueret skoleleder på Abildgårdskolen, Allan Feldskou.

- Jeg er ikke tilfreds, siger tillidsrepræsentant Hanne Jensen.

- Selvfølgelig koster vores projektforslag penge. Men de er ikke urimelige. Og så fik vi 50.000 kroner til supervision. Man kan ikke lave supervision til 100 ansatte for 50.000 kroner.

Skolens forslag om supervision går på 40 timer årligt per medarbejder til dannelse af netværk, supervision og kursusvirksomhed. I alt beløber det sig til 810.000 kroner per år i fem år.

Skolens fem forslag blev behandlet i skoleforvaltningen, der gav et afslag.

Abildgårdskolens faglige klub inviterede hele Børn og Unge Udvalget ud til møde en aften. Næsten hele lærerkollegiet og næsten hele udvalget mødte op en mandag i august i år.

- Vi fortalte både om det positive og om vores problemer. Vi havde aftalt, hvem der fortalte om hvad, og vi synes, det var et godt og sagligt møde, siger Allan Feldskou.

På mødet gik det op for både personale og politikere, at de fem forslag udelukkende var blevet administrativt behandlet. Politikerne kendte ikke forslagene. Derfor sendte skolen forslagene igen. Denne gang til politisk behandling i udvalget. Det gav samme afslag.

I det første budgetforslag fra kommunen var der også tale om at skære i de ekstra timer til de tosprogede elever. Hver palæstinensisk og libanesisk elev giver to timer ekstra om ugen, mens andre tosprogede elever giver én ekstra time. Men kommunen ønskede i første omgang at fjerne den ekstra time til de palæstinensiske og libanesiske elever. Det ville betyde fem lærerstillinger på Abildgårdskolen og også fem lærerstillinger på Humlehaveskolen. Politikerne endte dog med at droppe den besparelse.

Høj grad af belastning

Abildgårdskolens fem forslag var ledsaget af et brev til Børn og Unge-forvaltningen. I brevet står, at skolen ønsker kvalitet i arbejdet med børn fra socialt truede familier, de ønsker ordentlige arbejdsforhold for at fastholde dygtige medarbejdere og undgå udbrændthed. Desuden mener man, at der er 'behov for en klar politisk stillingtagen til problemerne i Vollsmose, hvor arbejdsløshed, kriminalitet, social og kulturel marginalisering er en del af hverdagen'.

Brevet indeholder også nogle af konklusionerne fra Arbejdstilsynets rapport.

'Både lærernes og pædagogernes arbejde stiller særlige og betydelige krav til faglig og personlig involvering, hvilket indebærer et belastningsniveau, som ikke kan sammenlignes med en normal undervisningssituation eller normale aktiviteter i en skolefritidsordning.' Skriver Arbejdstilsynet.

'Samlet vurderet udgør kombinationen af voldsrisiko og de ovenfor beskrevne permanente psykiske belastninger en klar og betydelig risiko for de ansattes psykiske sundhedstilstand både på kort og på lang sigt.' Skriver Arbejdstilsynet i sin vurdering.

Er lærerne på Abildgårdskolen så mere syge end gennemsnittet af lærere?

- Vi har forholdsvis meget sygdom. Også langtidssygdom, siger Allan Feldskou.

Men han og tillidsrepræsentanten understreger, at hvis en ansat har været ude for en trussel eller for vold, så er udgangspunktet, at den pågældende ikke skal sygemeldes. Vedkommende skal støttes af ledelse og kolleger og have professionel hjælp, men læreren skal også helst komme på skolen. Tillidsrepræsentanten henter gerne den pågældende om morgenen, hvis der er behov for det.

I Odense Lærerforening siger næstformand Verner B. Nielsen, at han godt tør sige, at lærerne på Abildgårdskolen og Humlehaveskolen har flere sygedage end andre lærere i kommunen.

Jeg smadrer dig

Truslerne kommer både fra skolens elever og fra gæster. Mange kommer for at besøge søskende eller fætre og kusiner, andre kommer for at besøge venner eller kærester. Og skolen vil gerne have gæster, understreger tillidsrepræsentanten.

- Men udsagn som 'Jeg smadrer dig' eller 'Jeg slår dig ihjel' vil vi naturligvis ikke acceptere, siger Hanne Jensen.

- Man føler sig truet, og nogle frygter for deres familie.

Nogle af de værste episoder handler om en lærer med en gruppe elever ved svømmehallen. Læreren blev holdt op med en pistol af en person, der ikke går på skolen, men som kendte nogle af eleverne. I en anden sag nikkede en elev en lærer en skalle. Ellers er der oftest tale om voldsomme verbale udfald og trusler.

- Men vi taler ikke om et specielt voldsproblem. Vi taler om et psykisk arbejdsmiljøproblem, hvor vold er en del af det. Vi ønsker at tale åbent om det og at gøre noget for at forebygge problemerne. Vi er nået ud over, at vi helst ikke vil tale højt om det, for det er vigtigt, at vi tager hånd om hinanden. Vores forslag skal ikke ses som et nødråb. De skal ses som forslag til at gøre tingene bedre. For vi ser mange kvaliteter i arbejdet her, siger Hanne Jensen.

- Jeg synes godt, man kan undre sig over, at vi får et afslag netop på tiltag, der tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets rapport, siger Allan Feldskou og oplyser, at der i sidste skoleår var fem ansatte, der fik psykologhjælp, ud af 120 ansatte.

På Abildgårdskolen sørger man også altid for at anmelde sagerne til Arbejdstilsynet. Det er en del af skolens politik på området. Og i særlig alvorlige tilfælde bliver sagen også anmeldt til politiet.

- Der er da indimellem nogle, som ikke ønsker sagen anmeldt. Men efterhånden er det sjældent. Sidste gang det skete, var vedkommende senere udsat for en trussel fra samme person igen, hvilket fik ham til at sige, at han skulle have anmeldt det første gang, siger Hanne Jensen.

- Vi har en voldspolitik, som det tog os omkring et år at få formuleret. Men det var nogle rigtig gode diskussioner, vi havde undervejs. Så i dag ved vi, hvad vi gør, når nogle har været ude for en ubehagelig oplevelse.

hela