Arbejdstilsynets rapport er blevet godt modtaget i kommunen og blandt politikerne, mener skolebestyrelsesformand på Abildgårdskolen Henrik Jørgensen.

- Rapporten beskriver problemer, der bør gøres noget ved. Vi vil gerne forebygge i stedet for at skulle helbrede senere. Nogle af de unge, vi i dag ser med problemer, kender vi jo, fra de var små. Så hvis vi kan være med til at forhindre nogle problemer fremover, vil vi gerne det, siger Henrik Jørgensen.

- Jeg ved godt, at det er svært at finde midler i kommunen, men jeg mente, at når vi havde så godt et dokument som Arbejdstilsynets rapport, så ville kommunen som arbejdsgiver være seriøs nok til at sige, at der skulle gøres noget. Derfor troede vi da på, at vi kunne få vores forslag igennem.

- Jeg har haft børn på skolen i 15 år, og de har fået en god skolegang på grund af nogle gode lærere. Men jeg kan da godt være bange for, at lærerne render sur i arbejdet, siger Henrik Jørgensen.

Han mener, at kommunens selvstyre har spillet fallit for mange gange, og at der ikke er tale om et reelt selvstyre, fordi man gang på gang oplever, at kommunen alligevel blander sig, omprioriterer timer og flytter midler fra én skole til en anden.

Politikerne i Børn og Unge Udvalget lægger op til noget lignende i fremtiden. Man ønsker en kulegravning af nogle skolers budgetter for at se, om man eventuelt kan fordele pengene anderledes, end de bliver i dag. For pengene skal i første omgang tages inden for skoleområdet. Kommunen fattes penge, så der kan kun blive tale om at skære kagen på en ny måde, lyder det fra såvel Venstre, de Konservative, Socialistisk Folkeparti som Socialdemokratiet.

Skolebudgetter analyseres

På lidt længere sigt ønsker Børn og Unge Udvalget en analyse af, hvorvidt de tildelte ressourcer er tilstrækkelige til de opgaver, skolerne skal udføre.

Politikerne vil også gennemgå fire skolers budgetter for at se, om de synes, skolerne kan prioritere deres midler anderledes. Det er fire skoler med mange tosprogede elever.

Analysearbejdet skal være færdigt senest i januar næste år, hvis det skal få konsekvenser for budgettet, fortæller skolechef Jørgen Schaldemose.

- Selvstyret betyder, at man ikke fra politisk side kan sige, at skolerne skal prioritere anderledes. Tildelingen af ressourcer sker ud fra objektive kriterier, og skolerne må så selv administrere ressourcerne. Man kan ikke pålægge skolerne noget. Dér giver selvstyret politikerne en begrænsning, men man må jo vælge, om man vil selvstyret eller ej, siger Jørgen Schaldemose.

Rådmand for Børn og Unge Udvalget, Ruth Larsen, Socialdemokratiet, siger, at godt nok har kommunen selvstyre, men det er jo Odense Byråd, der afstikker rammerne. Så dem kan man altid se på.

Rådmanden siger, at forslagene fra Abildgårdskolen har givet en god debat i Børn og Unge Udvalget.

- Vi vil i nærmeste fremtid se på, om vi kan omfordele ressourcerne til skolefritidsordningerne, så der måske kan blive en bedre normering på de skoler, der har særlige behov på grund af børn fra specialklasser og mange tosprogede, siger Ruth Larsen.

Overrasket over rapport

- Vi kan ikke gå ind i enkeltansøgninger. Så vil de andre også komme med deres ønsker. Og andre skoler med lignende problemer skal jo have det samme. Det er der ikke råd til, siger Jane Marie Jegind fra Venstre.

Hun blev meget overrasket over rapporten fra Arbejdstilsynet.

- Jeg vidste ikke, det stod så grelt til. Men jeg tager hatten af for de ansatte derude. Vi havde et utroligt konstruktivt møde på Abildgårdskolen, hvor vi mødte mange engagerede lærere, der bestemt ikke havde tabt gejsten.

Det var på mødet, at det gik op for politikerne, at der lå fem ansøgninger til projekter fra skolens side. Efter mødet blev ansøgningerne sendt ind igen - denne gang til politisk behandling.

- Vi skal fordele sol og vind lige. Men hvis der bliver penge til noget, vil jeg prioritere højere normering i skolefritidsordningen. Det kan ikke være rigtigt, at man skal være bange for at være alene, når man åbner og lukker fritidsordningen, siger Jane Marie Jegind.

hela