Dårligt indeklima nedsætter børns koncentration, og måske går det endda hårdere ud over børnene, end det gør for de voksne. Nye undersøgelser viser, at elever på mellemtrinnet i gennemsnit præsterer 15 procent bedre, når luften i klasselokalet skiftes, og temperaturen sænkes. Tidligere undersøgelser af voksne kontormedarbejdere viste kun en forbedring på det halve.

Det er forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der står bag undersøgelserne.

Børnenes præstationer er blevet målt i deres almindelige indeklima og i et forbedret indeklima. Så man kan sige, at børnene er blevet sammenlignet med sig selv. Eleverne fik ikke at vide, hvornår de sad i den ekstra friske luft, og hvornår de sad i den luft, der normalt er i deres klasse.

Eleverne fik heller ikke at vide, at de otte test, de skulle gennemføre i løbet af en uge, var for at undersøge deres præstationer i et ændret indeklima. De fik i stedet at vide, at de skulle teste de små opgaver i dansk og matematik for at se, om skoler i andre kommuner kunne bruge opgaverne. Forsøget skulle være så uigennemsigtigt som muligt.

Luften har stor betydning

Undersøgelserne fandt sted på Rungsted Skole i Nordsjælland og omfattede 150 elever på mellemtrinnet. En lignende undersøgelse er foretaget i Sverige også med 150 børn i samme alder.

»Eleverne klarede testene 15 procent bedre i gennemsnit i det gode indeklima. Det vil sige, at vi nok kunne hæve præstationerne endnu mere på andre skoler, for Rungsted Skole har ingen indeklimaproblemer og ligger nok lidt over gennemsnittet, når det gælder godt indeklima«, siger Pawel Wargocki, der er lektor på Center for Indeklima og Energi på DTU. Han står sammen med professor David Wyon bag undersøgelserne.

»På en skole med dårligere indeklima kunne elevernes præstationer nok blive forbedret endnu mere. Vi kan i hvert fald sige, at vores undersøgelser viser, at indeklimaet har stor betydning for børn«.

Pawel Wargocki mener, at de pædagogiske metoder, som lærerne bruger, er det vigtigste for læringen, men man bør altså også huske indeklimaets betydning.

»Hvis børn sidder og bliver trætte i klasselokalet, så hjælper det ikke, at lærerne bruger selv de bedste pædagogiske metoder«, siger han.

Økonomisk tab for firma

Undersøgelsen er forholdsvis lille, så der er tale om et pilotprojekt. Forskerne forsøger nu at skaffe penge til flere undersøgelser.

»Men vores resultater er robuste, fordi gentagne undersøgelser giver de samme resultater«, fortæller Pawel Wargocki.

»Ud fra vores resultater kan man også tro, at et godt indeklima betyder mere for børn end for voksne. Vi har tidligere gennemført samme undersøgelse for voksne kontormedarbejdere, og her blev præstationen forbedret med fem-ti procent. Måske er voksne mere robuste end børn, men det er der indtil videre ikke videnskabelige undersøgelser, der viser«.

Pawel Wargocki fremhæver, at voksne ofte har bedre indeklima på arbejdspladsen, end børn har i skolen, og hvis de voksne oplever dårligt indeklima, har de bedre muligheder for at ændre deres arbejdsforhold, eller de kan simpelthen forlade jobbet.

»Men det betyder altså virkelig meget, hvor man vælger at sætte sine børn i skole«.

Også for samfundsøkonomien har det stor betydning.

»En privat virksomhed ville hurtigt beregne præstationstabet og så forbedre indeklimaet. I en virksomhed ville det have stor økonomisk effekt«, mener Pawel Wargocki.

Et godt indeklima koster

Rungsted Skole blev valgt, fordi den har et godt indeklima, sydvendt facade med stort solindfald og mekanisk ventilation. Det sidste gjorde det let at styre undersøgelserne eksperimentalt.

Eleverne er blevet testet i begge typer indeklima både sent på sommeren og midt på vinteren.

»Man kan se, at det betyder noget at have det lidt for varmt, når man skal arbejde, men det er svært at sige, hvilken temperatur der er den bedste«.

Det afhænger af personerne, og af hvor meget tøj de har på. Målingerne er foretaget i temperaturer på mellem 20 og 25 grader.

Men Pawel Wargocki understreger, at det koster noget at skabe et godt indeklima og at vedligeholde det.

Umiddelbart vil han anbefale mekanisk ventilation på en skole, fordi det giver et kontinuerligt luftskifte. Han tror ikke, luftskiftet bliver godt nok bare ved at åbne vinduerne. Det kræver nemlig forskel på temperaturen ude og inde, og det kræver gennemtræk for at få skiftet luften. Hvis frikvarteret er kort, og vinduerne lukkes til lektionens begyndelse, vil luften hurtigt være tilbage til samme niveau som før udluftningen, fordi der er mange børn samlet på lidt plads. Dertil kommer støj og forurening udefra.

»Men mekanisk ventilation skal vedligeholdes. Det nytter ikke, at filtrene er beskidte«.