Lærerne i folkeskolen har på mange måder et belastet psykisk arbejdsmiljø. Det viser den kampagne, som Arbejdstilsynet er ved at afslutte.

En foreløbig statusrapport baseret på 187 ud af i alt 200 tilsynsbesøg på skoler viser, at på 31 folkeskoler var det psykiske arbejdsmiljø for lærerne så dårligt, at Arbejdstilsynet varslede et påbud. Det svarer til cirka 17 procent af skolerne.

Foruden de varslede påbud har Arbejdstilsynet givet 183 vejledninger til folkeskoler om psykiske arbejdsmiljøproblemer. Nogle skoler har fået vejledninger på flere forskellige områder.

Elever med vanskeligheder presser

Det største problem for lærernes trivsel har vist sig at være elever med svære problemer. Her er der givet 15 varslede påbud og 56 vejledninger.

I rapporten skriver Arbejdstilsynet, at det stiller store krav til lærerne at skulle håndtere de elever, samtidig med at de skal gennemføre en tilfredsstillende undervisning for resten af klassen. Tilsynet skriver også, at lærerne oplever, at elever med svære problemer burde have anden støtte eller et behandlingstilbud.

'Arbejdstilsynet kan konstatere, at lærerne i nogle tilfælde ikke er tilstrækkeligt klædt på til at kunne indfri disse jobkrav. Det drejer sig blandt andet om mangel på supervisionsmuligheder, efteruddannelse for eksempel i konflikthåndtering og retningslinier i forbindelse med vold og trusler om vold. Der er i nogle tilfælde tale om, at lærerne skal håndtere socialpædagogiske problemstillinger, som de ikke er rustede til via deres uddannelse, og hvor en almindelig skole ikke har den samme mulighed og tradition for støtte som for eksempel døgninstitutioner', står der i rapporten.

Arbejdstilsynet anbefaler, at lærerne på skoler med indskolingsforsøg søger hjælp hos pædagogerne, da deres uddannelse giver dem større ekspertise på området.

Problematisk teamsamarbejde

Et andet og næsten lige så stort problem for lærernes trivsel handler om dårligt samarbejde og social støtte. Her har Arbejdstilsynet givet 11 varslede påbud og 69 vejledninger.

Her skriver Arbejdstilsynet, at teamsamarbejdet fylder meget på skolerne i disse år, og at det betyder store ændringer i måden, arbejdet organiseres på.

'Lærerne har meget forskellige holdninger til teamsamarbejde og forståelse af, hvad det er. Set i sammenhæng med manglende fælles mål på skolen og eventuelt manglende kvalifikationer blandt lærerne til at tackle arbejdet i et team kan det skabe problemer', står der i rapporten.

Arbejdstilsynet understreger, at det er en faktor, der kan have stor negativ indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. Men tilføjer dog, at man også har besøgt mange skoler, hvor det kollegiale samarbejde er godt.

Stor arbejdsmængde

På tredjepladsen af problemer kommer stor arbejdsmængde og tidspres. Her har Arbejdstilsynet varslet 11 påbud og givet 48 vejledninger fordelt på de 187 besøgte skoler.

I rapporten kommenteres det, at lærernes arbejde nogle steder ikke er særlig veldefineret. Ofte er det op til den enkelte lærer at definere, hvornår undervisningen er god nok, og om den lever op til de meget overordnede krav i folkeskoleloven.

'Det betyder, at man som individuel lærer kan have en følelse af, at man kunne have forberedt sig endnu mere og gjort undervisningen endnu bedre. Der bliver ikke fastsat kollektive mål for undervisningen på den enkelte skole, som kan være med til at begrænse arbejdsmængden og definere, hvornår lærerarbejdet er udført tilfredsstillende', står der.

Arbejdstilsynet har også hæftet sig ved, at der på nogle skoler er en tendens til, at nye opgaver kommer til, uden at andre opgaver fjernes.

Øgede forventninger til skolen

Fjerde punkt på problemlisten handler om modstridende krav. Her er der varslet 11 påbud og givet 34 vejledninger.

I rapporten skriver man om øgede forventninger til skolen både generelt fra samfundet og fra forældrene. Det skaber en række modstridende krav til lærerne, som bliver usikre på, hvilke krav de skal imødekomme.

De uklare mål for lærernes arbejde sammen med de mange elever med svære problemer er med til at skabe modstridende krav til lærerne.

Et femte problem er uklarhed om roller. Det henviser til lærernes tvivl om, hvorvidt de skal fungere i rollen som socialpædagog, opdrager eller underviser. Denne uklarhed er forbundet med de modstridende krav, fordi disse krav presser lærerne ind i flere roller samtidig. Her har Arbejdstilsynet varslet ti påbud og givet 28 vejledninger.

Ledelsen skal melde klart ud

Information og prioritering er et sjette problemfelt. Her er givet ti varslede påbud og 22 vejledninger.

Om dette skriver Arbejdstilsynet: 'Ledelsens spillerum er på en del skoler ikke særlig præcist defineret, og det kan blive et problem kombineret med uklare mål og krav. Der er på skolerne tradition for, at den enkelte lærer har stor autonomi og individuelt råderum. Normalt anses det for positivt, men det er ikke altid hensigtsmæssigt i forbindelse med stigende krav i arbejdet. Det betyder, at den enkelte lærer føler, at vedkommende selv skal prioritere mellem opgaverne og vurdere, hvornår undervisningen 'er god nok'. Mange lærere stiller meget høje krav til sig selv, og det forstærker dette problem'.

Arbejdstilsynet pointerer, at her skal ledelsen melde klart ud, så lærerne ved, hvilke rammer og mål der er for undervisningen. Lærerne skal så til gengæld acceptere, at ledelsen har denne rolle og dette ansvar.

Andre problemer fanget

Arbejdstilsynet har desuden syv steder varslet påbud om at opstille handleplaner for, hvordan man på skolen tackler chokerende begivenheder. Der er givet 21 vejledninger på dette punkt.

Alenearbejde, arbejdstiden og indflydelse på eget arbejde har også givet anledning til både varslede påbud og vejledninger.

Desuden har Arbejdstilsynet besøgt skoler, der ikke havde udarbejdet arbejdspladsvurdering (APV) på det psykiske område. De har også fået enten varslet påbud eller vejledning. I alt er der givet fem påbud om APV og 20 vejledninger.

Et par steder var der problemer med sikkerhedsorganisationen. For eksempel manglede nogle at få sikkerhedsuddannelse. De modtog også krav om at få gjort noget ved sagen.

Et sted oplevede Arbejdstilsynet, at der var indrettet arbejdsrum til lærerne i et kopirum. Det skal der også ændres på snarest.

Indeklimaet gav anledning to påbud og fem vejledninger.

'Andre problemer, som Arbejdstilsynet har noteret sig, er lang arbejdstid og dårlige fysiske rammer. Lærerne må vente på hinanden for at kunne holde teammøder, og i ventetiden er det ikke muligt at finde et egnet arbejdssted på skolen. Derved bliver arbejdsdagen meget lang, idet forberedelse må foregå hjemme om aftenen', skriver Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet skriver dog også, at det vurderer, at der ikke er tale om en dokumenteret sundhedsmæssig risiko på disse områder.

De 187 skoler, rapporten handler om, er 156 folkeskoler og 31 frie grundskoler. Arbejdstilsynet mener ikke, at man ud fra tilsynsbesøgene kan pege på forskelle i det psykiske arbejdsmiljø på de to typer af skoler.-Læs rapporten på www.dlf.org

AntalAntalRisikofaktorvarslede påbudvejledningerElever med svære problemer1556Samarbejde og social støtte1169 Stor arbejdsmængde og tidspres1148 Modstridende krav1134 Uklarhed om rolle1028 Information og prioritering1022

Varsling af påbud

Varsling af et påbud betyder, at skolens øverste ansvarlige ledelse - kommunen - får en frist til at løse problemet. Forinden vurderer Arbejdstilsynet, om arbejdsgiveren viser vilje og evne til at løse problemet. Arbejdstilsynet følger op efter fristen og undersøger, om problemet er blevet løst. Ellers ser det på sagen igen.

En vejledning betyder, at skolen får en række handlingsanvisninger til, hvad den kan gøre ved problemet.