Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Reklameverdenen bliver ofte beskyldt for at fremstille kvinder som kønsobjekter. Kristine Jørgensen har prøvet på sin egen krop, hvad det vil sige at blive betragtet på den måde.
Hun er ellers ikke fotomodel, men lærer på Tornhøjskolen, hvor det psykiske arbejdsmiljø er så dårligt, at Arbejdstilsynet har bedt Aalborg Kommune forbedre det. Arbejdsmiljøet er præget af, at mange af eleverne kommer fra socialt belastede hjem.
'Sidste år havde jeg en elev, der konstant påpegede, hvad jeg havde på af tøj. Jeg kunne ikke vende ryggen til ham, uden at jeg vidste, hvor han rettede sit blik hen. Og når jeg sad ansigt til ansigt med ham, var det ikke mine øjne, han kiggede efter', siger Kristine Jørgensen.
Hun er en ung, køn lærer, og selv om hun ikke synes, at hun går udfordrende klædt, blev elevens adfærd så stor en psykisk belastning for hende, at hun til sidst begyndte nøje at overveje, hvilket tøj hun skulle tage på.
'Når jeg vidste, at jeg skulle have ham, sørgede jeg for at finde en stor, fyldig sweater frem af klædeskabet'.
En anden elev har direkte sagt til Kristine Jørgensen, at hun ligner en luder. Der er ikke tale om enkeltstående tilfælde. Skolen er præget af elever, der klart overskrider grænserne for, hvad der er normal omgangstone.
'Kristine får ikke problemer, fordi hun er en ung, ny lærer. Eleven har også kaldt mig for luder', siger skoleleder Linda Schøneberg.
'Vi har stort set ikke en klasse, hvor der ikke sidder mindst tre elever, der gang på gang overskrider lærernes personlige grænser. Hvis vi kun havde én af den slags elever i hver klasse, ville lærerne i det mindste få et åndehul, når eleven var syg. Det sker aldrig hos os', siger Linda Schøneberg.
Problemet bliver forstærket af, at de grænseoverskridende elever trækker de andre i klassen med sig, mener tillids- og sikkerhedsrepræsentant Hannah Worsaae.
'De 'gode' elever får hele tiden flyttet deres grænser for, hvad der er normen for god opførsel', siger hun.
Eleven eller læreren
For godt et år siden søgte Michael Warming job på skolen, fordi han gerne ville arbejde med nogle skæve eksistenser. Eleverne konfronterer ham tit med, at han er sur, men han er netop meget bevidst om sit humør, når han går ind til en time.
'Jeg ved, at jeg skal være bestemt, men hvis jeg er sur fra begyndelsen, får eleverne ikke en chance for at vise sig fra deres gode sider'.
Sidste år måtte han mane sig op til hver eneste af de 16 ugentlige timer, han havde i 9. klasse, fordi han fik så lidt igen fra eleverne. Det var i den klasse, en elev overskred Michael Warmings grænse så kraftigt, at han ikke ville finde sig i mere.
'Eleven krøllede en liste med tekstopgivelser til den afsluttende prøve sammen og smed den på gulvet foran mig, hvorefter han gav mig fuckfingeren ti centimeter fra mit ansigt. Han undervurderede fuldstændig mit arbejde. Sådan behandler man bare ikke et andet menneske, så jeg gik til Linda og sagde, at enten var det ham eller mig, der forlod skolen'.
Linda Schøneberg kendte eleven i forvejen og reagerede ved at få ham flyttet til en anden skole, hvor han i øvrigt opførte sig pænt i den måned af skoleåret, der resterede.
Far truer med politi
Lærerne kan blive ved med at give eksempler på, hvad eleverne udsætter dem for. Deres oplevelser handler ikke kun om drenge. Pigerne kan være lige så strenge med spørgsmål som 'Hvor mange gange har du bollet i weekenden?' og 'Tror du ikke, du skal gå med push-up?'.
Også forældrene kan optræde provokerende. Det fik børnehaveklasseleder Gitte Sørensen at føle en morgen, hun var på vej ind i sin klasse. Et forældrepar stod og ventede på hende uden for døren.
'Jeg så dem, allerede da jeg var på vej ned ad gangen. Jeg kunne se på faderens attitude, at han var vred, så jeg kunne mærke, at jeg tog hårdere fat i min taske'.
Faderen var gal, fordi skolelederen havde underrettet de sociale myndigheder om, at hun var bekymret for familiens barn.
'Han kaldte Linda for en heks og truede os med både politi og advokater. Det hele begyndte at køre rundt i hovedet på mig. Jeg var bange for, at han ville til at stå der hver morgen. Men jeg ville ikke til at trække i land på de ting, jeg havde sagt om barnet til Linda', siger Gitte Sørensen.
Michael Warming kom tilfældigvis forbi, mens optrinet stod på. Han lod som ingenting og gik forbi. Lidt efter vendte han om og gik forbi igen. Det så Gitte Sørensen.
'Michael var opmærksom på, at jeg stod der alene. Alene det at han gik forbi, gjorde mig tryg. Men det var ubehageligt at skulle ind og møde børnene med bankende hjerte bagefter'.
I orden at græde
Næsten som et symbol på det dårlige psykiske arbejdsmiljø hænger der en Leif Sylvester-plakat med titlen 'Grove løjer' på gangen uden for skolens kontor. 'Jeg overgi'r mig aldrig', lyder det fra naboplakaten. Og netop det, at lærerne er gode til at bakke hinanden op, er én af de ting, der gør, at de fortsætter på skolen.
'Vi har lært at læse sådan en aggressiv far, som Gitte var ude for. Og vi har lært at tale om det, hvis vi er bange. Hvis man har behov for at græde, så er det også i orden', siger Hannah Worsaae.
Ofte er lærerne det eneste faste holdepunkt i elevernes ofte skrøbelige liv. Så trods vanskelighederne får de også mange smil og knus fra børnene.
'Det kan godt være, at undervisningen ikke altid lykkes. Men vi ved, at vi fungerer som troværdige voksne over for børn, som i den grad har brug for kontakt med voksne. Og vi ved, at vi giver eleverne en chance. Spørgsmålet er, hvor længe vi kan holde til det', siger Linda Schøneberg.-Henrik Stanek er freelancejournalist
Tornhøjskolen
Skolen har 694 elever og 70 lærere.
I hver klasse er der fem-seks elever med behov for særlig hjælp.
138 elever er indstillet til specialundervisning eller anden støtte.
48 elever er indberettet til socialforvaltningen.
201 af eleverne - svarende til 29 procent - er tosprogede fordelt på mange forskellige sprog og kulturer.
Cirka 27 procent af eleverne har særlige behov. De fleste af dem er danske børn. Samlet set er hver klasse kendetegnet ved en gruppe elever med anden etnisk baggrund, en gruppe elever med særligt fokus på og en gruppe 'normale' børn.
I løbet af de seneste ni år er 15 elever blevet tvangsfjernet fra hjemmet på skolens foranledning.