Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse, dlf/a, er den billigste a-kasse i landet, og den har en fejlprocent i sine sagsafgørelser på 25. Noget billigt skidt altså, hvis man lidt for hastigt konkluderer på en ny stor sammenligning af de danske a-kasser, en såkaldt benchmarking gennemført af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring. Men sagen er, som direktoratet da også selv erkender i rapporten, at med så få sager, der er taget ud til stikprøvekontrol, er fejlprocenten ikke nødvendigvis udtryk for a-kassernes kvalitetsniveau.

I dlf/a's tilfælde har direktoratet kun udtaget 12 rådighedssager, der er afgørelser af, om et medlem reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet eller ej. I tre af sagerne fandt direktoratet fejl, altså en fejlprocent på 25. Men siden har sagerne været igennem ankesystemet, og her har dlf/a fået ret i den ene. Og de tre sager stammer alle fra januar kvartal 1997, da den nye strammere praksis for rådighedstilsyn var relativt ny.

'Direktoratet har udtrukket os til en større gennemgribende undersøgelse af vores administration, og her tog det to sager ud i første kvartal 1997, begge med fejl, så der havde vi en fejlprocent på 100. I andet, tredje og fjerde kvartal 1997 og i første kvartal 1998 fandt det ingen fejl, så der er vi registreret med en fejlprocent på nul', konstaterer juridisk konsulent i dlf/a Rune Thorup. Den rapport konkluderede i øvrigt, at kassen generelt administrerede på betryggende vis.

Rune Thorup og kassens forretningsfører Frank A. Jørgensen er altså ikke voldsomt bekymrede over den store fejlprocent, og de er heller ikke ved at revne af stolthed over at være landets billigste a-kasse bortset fra de fem, hvis administration varetages vederlagsfrit af den tilknyttede faglige organisation. For det enkelte medlem handler det om en prisforskel mellem den billigste og den dyreste på 2.000 kroner (fradragsberettigede), men Frank Jørgensen mener ikke, at driften af de enkelte a-kasser kan sammenlignes:

'Nogle a-kasser har workshopper eller væresteder, hvor de arbejdsløse kan komme og arbejde ved computere, andre har afdelinger i hver en flække. Vi har valgt at have al udbetaling centralt, men alligevel være til stede lokalt med vores regionale konsulenter', siger Frank A. Jørgensen.

dlf/a er præget af stor sæsonledighed, nemlig først og fremmest ledige seminariedimittender hver eneste sommer - i øvrigt langt flere i dag end for få år siden. Men a-kassen har også en mindre gruppe fuldtidsledige, som serviceres med blandt andet kursusforløb, og så er der en vis ledighed i seminariebyerne, mens der er begyndende lærermangel andre steder i landet. Andre a-kasser har et stort antal fuldtidsledige, nogle har folk, der ofte har kortvarig beskæftigelse og derfor er i kontakt med a-kassen mange gange i løbet af et år. Der er altså stor forskel på kassernes vilkår, og Arbejdsløshedskassernes Samvirke er da også kritisk over for direktoratets sammenligninger - blandt andet ser analysen slet ikke på, hvad brugerne mener om a-kassernes arbejde, det vil sige medlemmerne, Arbejdsformidlingen og arbejdspladserne.

Samvirket peger også på, at det jo ikke altid er direktoratet, der får ret, når en tvist havner i ankenævnet - det kan også godt være a-kasserne. Arbejdsløshedskasserne mener, at den meget komplekse lovgivning på området i hvert fald ikke er med til at holde fejlprocenterne nede, og appellerer i et notat til, at den roterende lovmølle sættes i stå, og man får ryddet ud i de mange regler og procedurer, der er væltet ind over a-kasserne i de seneste år i form af blandt andet arbejdsmarkeds- og efterlønsreform - det kunne reducere antallet af fejl i a-kassernes administration.