De forskellige faggrupper i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) har ifølge en ny stor undersøgelse af ny løndannelse i kommunerne en meget forskellig holdning til Ny Løn. Derfor åbner formand for KTO, Connie Kruckow, nu op for, at brancherne ved næste overenskomstforhandlinger i 1995 selv forhandler aftaler om Ny Løn. Det kan betyde, at DLF nærmest kan afskaffe Ny Løn, hvis lærerne ønsker det. 'Vi kan ikke ignorere, at brancherne har meget forskellige holdninger til blandt andet Ny Løn. Så min personlige holdning er, at brancheopdelte forhandlinger inden for enkelte områder er sandsynlige i fremtiden. I hvert fald vil der ske ændringer i de kommende år', siger Connie Kruckow, der på et seminar i KTO i denne uge diskuterer netop den fremtidige forhandlingsstruktur.

På en pressekonference i sidste uge, hvor forskerne bag undersøgelsen fremlagde resultaterne, foreslog arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, at alle forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL) om overenskomsten blev lagt ud til de enkelte brancher. Lærerne skulle selv forhandle deres overenskomst hjem, eventuelt sammen med andre undervisere, det tekniske personale skulle forhandle selv og så videre. For mens det tekniske og administrative personale og i mindre grad pædagoger er positive over for Ny Løn, så er undervisere, sundhedsarbejdere, plejepersonale og mest af alle lærere negative.

KTO skulle så have en overordnet rolle a la LO.

'Det kan jeg som KTO-formand selvfølgelig ikke gå ind for. Men vi må tage nogle skridt i retning af en branchestruktur i forhandlingerne', siger Connie Kruckow.

Lærere har tjent på Ny Løn

Ingen - hverken medarbejdere, tillidsfolk eller ledere - i den store undersøgelse er begejstrede for Ny Løn. Medarbejderne har ikke fået mere i lønposen, som de håbede, og lederne har ikke fået de redskaber til ledelse, motivation og medarbejderudvikling, som var formålet. Der er simpelthen ikke penge nok til individuel uddeling. Men lærerne er en af de faggrupper, som har fået flest penge ud af Ny Løn. Og kæmper lærerne fremover for at komme af med Ny Løn igen, så kommer det til at koste, mener lederen af forskningsprojektet, lektor på Handelshøjskolen i København, Dorthe Pedersen.

'Prisen for at samle guldet op er at acceptere større løndifferentiering', siger Dorthe Pedersen, der ikke forstår lærernes store modstand mod Ny Løn.

'I stedet for at blive i offerrollen, hvorfor går lærerne ikke ind og deltager aktivt i, hvordan pengene i Ny Løn skal fordeles.

Lærerne er jo en stærk gruppe, og de kan gå ind og få positiv og stor indflydelse på en aftale. Det er da bedre end at miste pengene igen gennem en alt for ideologisk kamp mod det ny lønsystem', siger Dorthe Pedersen, der heller ikke er så sikker på, at lærerne ikke kan lære at elske Ny Løn. Undersøgelsen viser nemlig, at jo længere tid en gruppe har haft Ny Løn, og jo mere de har brugt den, desto bedre synes de om den.

'Husk på, at Ny Løn for mange lærere først har fungeret i det seneste halve år. Erfaringerne er meget få, og lærernes ideologiske modstand mod at belønne individuelt kan blive blødt op', siger Dorthe Pedersen.

Ifølge Kjeld Hansen, ny formand for KL's Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Herlev Kommune, er der dog ingen vej helt tilbage til centrale tilstande igen. Tiderne, hvor lærerne havde 17 faste løntrin, er definitivt slut.

'Ny Løn er kommet for at blive. Fire år er ikke lang tid for et nyt lønsystem, og KL vil nu gå i offensiven for at gøre Ny Løn til et fælles projekt for arbejdsgivere og arbejdstagere', siger Kjeld Hansen.

Stor ståhej for ingenting

Indtil videre karakteriserer forskerne dog Ny Løn som 'stor ståhej for ingenting'. Ledere, tillidsmænd og medarbejdere har i kommuner og amter lagt et kæmpearbejde i at indføre det ny lønsystem, men det har faktisk intet betydet i praksis.

De gamle puljer er de fleste steder indført igen, og lønfordelingen er faktisk den samme som før. Indførelsen af Ny Løn har derfor drejet sig mere om ledelse end om penge, konkluderer forskerne. Også skolelederne har været nødt til at omdefinere deres rolle. Skolelederen må træde i en uvant karakter som en leder med lønpolitisk ansvar. Generelt føler hver fjerde leder sig dårligt klædt på til at administrere Ny Løn, heriblandt mange skoleledere.

En fremtidig succes for Ny Løn kræver ifølge undersøgelsen i hvert fald to ting. Tillidsrepræsentanterne og lederne skal klædes bedre på, og der skal være flere penge at fordele. Derfor er det uheldigt, at stramme budgetter har fået flere kommuner til at ville skære i Ny Løns individuelle puljer. Ifølge overenskomstaftalen fra foråret skulle 1,22 procent af den samlede lønsum afsættes til individuel løn, men tallet er et gennemsnitstal for hele landet, og mange kommuner vil gerne byde under.

'Det er noget møg for udviklingen af Ny Løn', som Kjeld Hansen udtrykker det.

Lars Bøgeskov er freelancejournalist

Fakta:

Forskningsprojektet om Ny Løn er bestilt af både arbejdsgivere

i form af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns

og Frederiksberg Kommuner og lønmodtagere i Kommunale Tjenestemænd

og Overenskomstansatte (KTO). Baggrunden for forskningsprojektet er at

belyse erfaringerne med Ny Løn, der trådte i kraft i amter

og kommuner 1. april 1998, for folkeskolelærere 1. april 2000. Forskerne

bag projektet er lektor Dorthe Pedersen og forskningsassistent Betina

Rennison, Handelshøjskolen i København, forskningsleder

Jørgen Steen Madsen, Københavns Universitet, og lektor Flemming

Ibsen, Aalborg Universitet.