En ting er der enighed om - det handler om at skaffe mere i løn til rugbrødslærerne - altså dem, der er flest af i den danske folkeskole, dem, som underviser børnene, men også forbereder sig, fører elever op til eksamen, undervisningsdifferentierer, udvikler undervisningen, samarbejder med kollegerne og alt det andet. Men spørgsmålet er, om man med det nye lønsystem bedst sikrer rugbrødslærerne en god løn ved at gøre rigtig mange af dem til specialister, som får løntillæg, fordi de er særlig gode til et eller andet. Det var en af de store diskussioner, da kredsformændene fra Københavnsområdet forleden var samlet for at diskutere lønpolitik.

'Vi har jo en mega stor gruppe 'lærere', og det bliver svært at løfte så stor en gruppe på én gang. Og så er spørgsmålet, om man ikke skulle kigge på stillingsstrukturen og udnytte muligheden for at gøre nogle lærere til konsulenter, fordi de har nogle specialistfunktioner. Man kunne også kigge på vejledning og supervisionsopgaver som funktioner, der kunne give mere i løn, og jeg kunne også godt se nogle pædagogiske muligheder i at udnytte nogle læreres specialviden bedre', sagde mødelederen, formand for fagligt udvalg, Stig Andersen.

Men flere af de tilstedeværende var nervøse for, at man på den måde udvander specialist- og konsulentbegreberne, så alle lærere bliver små specialister, og så er der problemet med, at lærere modsat andre kommunalt ansatte har for vane at skifte arbejdsopgaver en gang om året. Som amtskredsformand i Københavns Amt, Lena Lynge, sagde:

'Vi er ved at udvikle en masse vejledere, som sidder i en masse forskellige udviklingsgrupper, men til gengæld bliver det så lidt usikkert for dem, om de har råd til sommerferie næste år, fordi de måske ikke længere har de funktioner, der giver løntillæg'.

Det skulle nødig være sådan, at man blev nødt til at sælge hus eller bil, fordi man ikke længere skal være færdselskontaktlærer, og en af de måder, man kan undgå, at lønnen svinger voldsomt fra år til år, er, ved at man som forhandler arbejder på, at så mange løntillæg som muligt gives som kvalifikationsløn i stedet for som funktionsløn. Har man for eksempel taget kursus i at betjene et bestemt apparat, så har man stadig den kvalifikation, selvom man bliver valgt som tillidsrepræsentant og derfor ikke længere har tid til at passe apparatet.

Christian Lyhne, Tårnby og Dragør, frygtede, at de kommunale arbejdsgivere kunne finde på at give særlige rekrutteringstillæg til for eksempel fysiklærere, fordi det lige netop er dem, man mangler. For at undgå en sådan værdifastsættelse af fag mente han, at det for eksempel er rollen som klasselærer eller teamansvarlig, som bør belønnes.

Fælles folkeskole - fælles løn

Når kredsformændene samles rundt i landet for at diskutere lønpolitik med repræsentanter for fagligt udvalg, så er det blandt andet for at sikre en sammenhæng mellem den lokale og den centrale lønpolitik. Og selvom der på mødet i Taastrup forleden var uenighed om, hvorvidt vi overhovedet længere har noget, der kan kaldes en fælles folkeskole, så var der enighed om, at man skal tilstræbe i hvert fald et vist fællesskab i lønniveauet. Derfor lægges der i det Princip- og Arbejdsprogram, som kongressen skal behandle i november, op til, at 'den centralt formulerede lønpolitik udgør fundamentet for den lokale lønpolitik'. Det punkt skulle efter kredsformand i Dragør og Tårnby Christian Lyhnes mening gøres til selve overskriften for løndelen af programmet, mens andre mente, at det var så stor en selvfølgelighed, at det kan undværes.

'Vi er medlemmer af en demokratisk forening, og sådan er det bare, vi handler på det, flertallet har vedtaget', lød det fra Vibeke Lynge, Høje-Taastrup og Ledøje-Smørum. Men der var også kredsformænd, som var bange for, at de blev nødt til at sige nej tak til penge, fordi de ikke kunne få de konkrete aftaler igennem, som var Danmarks Lærerforenings idealer.

Hverken pisk eller gabestok

'Det betyder, at vi forpligter os på at satse på noget bestemt og gøre det så godt som muligt, men det betyder ikke, at det er forbudt at indgå nogle andre aftaler, og at man kommer i gabestok eller får pisk, fordi man har indgået nogle andre aftaler', understregede Rigmor Jark, næstformand i fagligt udvalg.

Én mulighed for at opnå et vist fælles præg er at finde nogle pejlemærker, for eksempel for, hvor langt ned man vil gå i tillæg for en bestemt opgave. Noget lignende har været gjort i forbindelse med forhandlingen af ny løn til skolelederne.

Det er som bekendt allerede fra 1. april næste år, at i hvert fald de yngste lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen får deres løn delt op i grundløn, kvalifikationsløn, funktionsløn og eventuelt resultatløn. Og de penge, som kredsene lokalt skal forhandle med kommunerne om, er ikke længere 'decentral løn', men 'rigtig' løn, hvoraf større og større dele efterhånden vil blive forhandlet lokalt. Mange frygter, at det i praksis bliver den enkelte lærer, der skal forhandle sin løn med den enkelte skoleleder i forbindelse med den årlige udviklingssamtale, men Stig Andersen sagde i Taastrup:

'Der er ingen tvivl om, at forhandlingskompetencen ligger hos henholdsvis kreds og kommunalbestyrelse, men der er givet mange kommuner, som vil vælge at lægge kompetencen ud. Men lærernes lønaftale bygger simpelthen på, at der aftales løn for større grupper ad gangen, sådan er den tænkt, også fra Kommunernes Landsforenings side'.

Lena Lynge mente også, at kommunerne må have interesse i at samle forhandlingerne for simpelthen at komme op på så store beløb, at man i fællesskab kan bruge lønforhandlingerne til at løse bestemte problemer, for eksempel hvis man vil tiltrække flere unge lærere eller indføre seniorordninger for at nå nogle bestemte mål.

Skæg for sig . . .

Et andet spørgsmål er, hvornår på året man skal forhandle løn - er det for eksempel smart at tage fat på lønnen, samtidig med at man tilrettelægger arbejdstid for at have lidt at handle med?

'Man skal aldrig forpasse en lejlighed, så hvis lejligheden opstår, er det fint. Men ellers mener jeg principielt, at man holder skæg og snot for sig, netop fordi vi ikke kan acceptere, at løn erstatter tid', lød det fra næstformand i Københavns Lærerforening, Palle Rom. Bent Larsen, Herlev Lærerforening, efterlyste nogle centrale retningslinjer og vejledninger i samspillet mellem arbejdstid og løn og mener blandt andet, at der kan være mange penge at hente i reglen om, at der skal gives funktionsløn til lærerteam, der selv tilrettelægger deres arbejde inden for en helhedsaftale.

Repræsentanterne for fagligt udvalg og fagligt kontor i Lærerforeningen samler input til den centale lønpolitik og samspillet med den lokale på de regionale kredsformandsmøder landet over. Nogle af dem vil formentlig indgå i Princip- og Arbejdsprogrammet, som skal vedtages på kongressen, og andre i det videre arbejde med implementeringen af aftalen om ny løn i den kommende tid. Med sig fra Taastrup fik de først og fremmest budskabet om, at lønnen skal så bredt ud som muligt til 'rugbrødslærerne'. Det skal ske ved, at man centralt satser på grundlønsforbedringer, og så er der i hvert fald en del af kredsformændene, der tror på strategien om, at man på forskellig vis deler lærerne op i grupper og år for år skifter mellem, hvilke grupper man satser på at skaffe et lønløft.