Ole Klüwer er DLF's højest betalte ledende skolepsykolog. Han har selv forhandlet sin løn og mener, det kun kunne lade sig gøre, fordi der er stor mangel på skolepsykologer i Vestjylland.

'Jeg fik ideen på et møde, hvor alle kommunerne i amtet var samlet. Der var en fra Ølgod, der sagde, at Ølgod Kommune var psykologfrit område. Kontoret var tømt. Den sidste var rejst. Så tænkte jeg, det kunne man godt lave om på. Jeg havde ikke troet, at det skulle lykkes. Det var lidt for sjov', siger han.

Et par måneder efter valgte Ole Klüwer at gøre dét, som så ud til at være helt urealistisk. Han søgte jobbet og krævede ved ansættelsessamtalen to løntrin og betalt kørsel de første 60 dage. I sit gamle job havde han i forvejen selv forhandlet sig til et løntrin mere end det, som DLF's forhandler i første omgang forlangte. Inklusive et autorisationstillæg ville han slutte på en løn på 43.000 kroner om måneden.

'Det var nemt at forhandle, for jeg var glad for det job, som jeg havde i forvejen. Det var en perfekt situation. Hvis jeg ikke kunne få, hvad jeg ville have, så kunne det være lige meget'.

Han er 49 år og uddannet lærer, men ønskede at blive dygtigere og begyndte derfor at læse psykologi. Han blev cand.pæd.psych., og da muligheden bød sig for at blive skolepsykolog, tog han den. Da han søgte stillingen i Ølgod, havde han været ledende skolepsykolog i Vejen Kommune i to år.

'Det var et godt tidspunkt at skifte job på. De skulle bygge noget nyt op, og det lød spændende. Men jeg ville ikke skifte, hvis de ikke kunne give mig, hvad jeg forlangte'.

Til ansættelsessamtalen virkede Ølgods kommunaldirektør Peter Möller interesseret, men han blev forbløffet, da Ole Klüwer sidst i samtalen løftede sløret for lønkravet.

'Han spurgte, om han virkelig havde forstået mig rigtigt. Da jeg gik, vidste jeg, de var interesserede, men jeg troede, de stod af over for lønnen'.

I løbet af weekenden bippede Ole Klüwers mobiltelefon flere gange. Kommunaldirektøren og Ole Klüwer forhandlede frem og tilbage, og mandag morgen nåede de frem til, at Ole Klüwer det første år fik et løntrin og 60 dages betalt kørsel. Til nytår i år vil lønnen stige endnu et løntrin.

'Lige pludselig blev jeg nødt til at tage det seriøst. Jeg blev tvunget til at gøre op med mig selv, om jeg var parat til at forlade mit job. Arbejdet fylder meget for mig. Jeg vil ikke have et ringere job for at få mere i løn. Og jeg skulle køre længere. De tanker gik jeg rundt med i den weekend', siger Ole Klüwer.

Nød lærer kommuner at betale

På den anden side af mobiltelefonens radiosignaler var foruden kommunaldirektøren også Ølgods borgmester Erik Buhl Nielsen.

'Vi havde igennem længere tid manglet skolepsykologer. Vi havde forsøgt at købe ydelser hos privatpraktiserende, men vi nåede frem til, at vi havde en pukkel, der var så stor, at vi ikke kunne håndtere det. Vi havde fået en ny opgave fra Ribe Amt, hvor det var nødvendigt med psykologbistand. Da vi forhandlede løn med Ole, var der 14 ledige psykologstillinger i Ribe Amt', siger Erik Buhl Nielsen.

Økonomiudvalget blev taget med på råd, og Ole Klüwers lønkrav blev diskuteret frem og tilbage over weekenden.

'Vi er i en mangelsituation. Så vi valgte at sige, at vi står med den rigtige mand med de rigtige kvalifikationer, og det har også vist sig at holde stik. I det her enkeltstående tilfælde vælger vi at give ham en forholdsvis høj løn, men det er ikke sket med lukkede øjne. Vi er godt klar over, at det kan danne præcedens, når man begynder på det', siger Erik Buhl Nielsen.

Han mener, at kommunerne i fremtiden skal ruste sig til en helt ny måde at dele lønkronerne ud på. Kommunerne skal være indstillede på at gøre op med den gamle tankegang om, at anciennitet og uddannelse automatisk udløser højere løn.

'Vi skal som arbejdsgivere til at være mere fleksible. Det er nemt nok at give mere i løn. Kunsten er at få det til at balancere. Det betyder, at vi indimellem bliver nødt til at sige, at nogle skal have et længere forløb, inden de får en lønstigning. Det er noget, der går begge veje', siger Erik Buhl Nielsen.

Han håber, at der på længere sigt kan blive lukket lidt for åbenheden om løn i det offentlige system.

'Hvis man spørger en bankmand, hvad kollegaen ved skrivebordet ved siden af får, så vil han ikke vide det. Den verden skal vi lære af. For vi kommer til at konkurrere med det private erhvervsliv - især når det gælder om at skaffe kvalificerede ledere', siger borgmesteren.

Glade miner smitter

Mandag morgen var Ole Klüwer ikke længere i tvivl. Han ville have jobbet i Ølgod. Dagen efter ringede han til konsulent i DLF, Momme Knudsen.

'Jeg spurgte ham, hvad jeg kunne forvente at få i sådan et job. Han sagde, at 'du får ikke mere, end du får nu'. Så fortalte jeg ham, at jeg forventede at lande på løntrin 51. Så sagde han, at det var urealistisk. Men det var sådan set det, vi var landet på', siger Ole Klüwer.

Momme Knudsen forhandler normalt ledernes løn. Det har han gjort siden kommunaliseringen i 1991. Aftaleretten ligger i DLF, men i sidste ende skal medlemmet acceptere resultatet. Hvis medlemmet ikke gør det, er hans eneste mulighed at søge et andet job.

Momme Knudsen blev meget overrasket over opringningen.

'Det var sgu' godt lavet. Jeg havde overhovedet ikke forventet, at en så lille kommune som Ølgod ville give så meget. Vi har ingen andre ledende skolepsykologer i landet, der er på løntrin 51', siger Momme Knudsen.

Han føler, at Ole Klüwers forhandlingsresultater kan bruges andre steder.

'Det har allerede betydning. Når jeg forhandler rundt omkring i landet, kan jeg fortælle, at en så lille kommune som Ølgod er parat til at give løntrin 51. Det er et godt udgangspunkt, når man skal finde ud af, hvad en ledende skolepsykolog skal have', siger Momme Knudsen.

I Ølgod smiler Ole Klüwer stadig væk, når han taler om jobskiftet. Og det er ikke kun de ekstra 7.500 kroner om måneden, der får mundvigene til at vende opad.

'Mit ønske er at være et sted, hvor der er plads til almindeligt psykologarbejde og ikke kun lederopgaver. Det ønske er opfyldt her'.

'Lønnen har betydning, når kommunerne skal tiltrække ledere. Men mulighederne for udvikling betyder også meget. Et stort kursusbudget kan gøre forskellen. For dygtige folk vil gøre, hvad de kan for at blive endnu dygtigere', siger Ole Klüwer.

Nyt våben i lønkampen

Forhandlingstalenter får snart et nyt redskab til at sikre lærerne mere i løn. Databasen 'Registrerede Indgåede Aftaler', RIA, skal hjælpe kredsene til at lære af hinandens lønaftaler. RIA fungerer allerede på ledernes lønninger, og målet er, at også lærerne skal nyde godt af databasen.

'RIA er et væsentligt hjælpemiddel for kredsene i de lokale lønforhandlinger. RIA vil gøre det muligt at sammenligne lønninger i de enkelte kredse med eksempelvis landsgennemsnittet. Databasen kommer til at fungere som en inspirationskilde og en løftestang for lærernes løn. Kredsene mangler et forberedelsesredskab til de lokale lønforhandlinger. Det er et sådant redskab, DLF er i gang med at udvikle', siger konsulent Lars Jørgensen.

Han står for at gøre RIA flyvefærdig, så den kan blive frigivet til kredsene. Lige nu er teknikken til databasen på plads, og man står for at skulle køre nogle prøvekørsler.

Men kredsene får ikke gavn af RIA, før alle lønstatistikkerne fra overgangen til ny løn er tastet ind. Det kræver, at alle 275 kommuner giver skriftligt samtykke til at bruge oplysninger fra Kommunedata. Lars Jørgensen tør ikke give et bud på, hvor lang tid det tager.

maria