Nogle lærere kan få, mens andre de må gå. Sådan er realiteten, når DLFs lokal­kredse stiller op til lønforhandlinger hos kommuner og på skoler. Nogle steder er kommunerne parate til at udmønte de penge, der er sat af til de lokale lønforhandlinger, mens pengene andre steder er forsvundet eller brugt på andre personalegrupper.

Den situation er fuldstændig uacceptabel, mener formand for Århus Lærerfor­ening Gor­don Ørskov Madsen.

Han kalder sig gerne modstander af Ny Løn og var i sidste uge med til at arrangere et debatmøde om lønsystemet. Deltagerne var tillidsrepræ­sentanter fra ti af de kommunale faggrupper. Målet var at skabe grobund for et alternativt lønsystem ved overenskomsten i 2005.

Men ikke alle deltager i kampen for et alternativt lønsystem. Formand for Vest­sjællands Lærerkreds Reinhard Werner vil ikke kaldes for tilhænger af Ny Løn, men han mener, at systemet skal bevares, hvis lærerne skal sikres ordentlige lønvilkår på det offentlige arbejdsmarked.

»Hvis man kan og vil bruge systemet, kan det lade sig gøre. Mine fem kommuner og to amtslige institutioner har alle fået del i pengene. Det er lykkedes os at skabe en kollektiv lønprofil. I min kreds får man Ny Løn, fordi man er børnehaveklasseleder eller lærer«, siger Rein­hard Werner.

Gordon Ørskov Madsen har også fået de penge, der centralt er afsat til lokale forhandlinger hjem til de århusianske lærere. Derudover er det lykkedes at beholde de penge, der bliver frigjort, når en yngre lærer afløser en ældre lærer.

»Jeg forstår ikke, at du ikke vil kaldes tilhænger, når du samtidig forsvarer lønsystemet. Jeg har også fået pengene hjem, så jeg har ikke noget at skamme mig over, men det er bare ikke nok. Vi bliver nødt til at kigge længere end til vores egen kommunegrænse, og derude synes jeg faktisk ikke, det går godt nok«, siger Gordon Ørskov Madsen.

De to kan ikke blive enige om, hvor mange kommuner der ikke får sikret lærerne lokale lønstigninger.

»Mine kommuner er meget fattige. Vi får ikke alle pengene hjem. Men dem, vi får hjem, får vi hjem på en fornuftig måde. Jeg er ikke tilhænger af Ny Løn, for jeg er ligeglad med, hvilket sy­-­stem man bruger. Mit job er at kradse kroner og øre hjem til medlemmerne«, siger Reinhard Werner.

Arbejdsgivere skal forpligtes

Ny Løn blev med nød og næppe stemt hjem af lærerne i 1999. Men mange er imod ideen om, at man på forhånd sætter penge af til Ny Løn den såkaldte forlodsfinansiering. Blandt andet fordi der ikke i systemet ligger en garanti for, at der ruller lige så mange penge ind på kontoen hos den enkelte lærer, som på forhånd er afsat.

»Hvis man ikke kan blive enige med kommunerne om, hvordan pengene skal bruges, så bliver pengene ikke udmøntet. Andre steder bliver Ny Løn brugt som spareobjekt. Vi vil have arbejdsgiverne forpligtet til at udmønte Ny Løn. Jeg ved ikke, om det betyder, at der skal være lokal konfliktret, eller om der skal være nogle tilbagefaldsregler, som man kan bruge, hvis man ikke kan blive enige«, siger Gordon Ørskov Madsen.

»Det er noget grusomt sludder. Udmøntningspligt vil fuldstændig knuse aftaleretten«, siger Reinhard Werner og forklarer, at hvis en kommune i så fald har lyst til at belønne ti specifikke lærere i en kommune, kan man gøre det. Hvis Lærerforeningen og kommunen ikke kan blive enige, kan forvaltningen udmønte pengene, som den lyster, hvis der er et krav om, at pengene skal udmøntes. Dermed mister fagforeningen aftaleretten«, mener Reinhard Werner.

»Jeg vil ikke finde mig i, at den ene part kan gå i forhandling, selvom han ikke er særlig indstillet på at opnå en aftale. Vi ser kommuner, som ikke er interesserede i at bruge de afsatte penge og hellere vil bruge dem til noget helt andet. Det må vi finde en løsning på«, siger Gor­don Ørskov Madsen.

Ikke fortjent bedre

I DLF er det altid kredsene, der forhandler de lokale midler enten direkte med skolelederen eller med kommunerne.

»Jeg har ikke lagt mig fast på, at vi kun skal have centrale forhandlinger. Jeg mener, at det må være de forskellige orga­nisationer, der forhandler sig frem til, hvor meget der skal lægges ud til lokale forhandlinger«, mener Gordon Ørskov Madsen.

»DLF skal være til stede alle de steder, hvor der er penge at gribe fat i. Hovedforeningen er god til at hive fat i de store summer. Kredsene er også gode til at sikre nogle skillinger. Jeg er sikker på, at hvis vi turde sende tillidsrepræsentanten på banen, så ville han også hive noget hjem«, siger Reinhard Werner.

»Men hvad med dem, der ikke kan få noget hjem? Hvad skal de gøre?«, spørger Gordon Ørskov Madsen.

»Hvis lærerne finder sig i, at de ikke får noget som helst i Ny Løn, så har de ikke fortjent bedre. Der er lærermangel i øjeblikket. Hvis der er for meget slinger i valsen i en kommune, så må lærerne tage arbejde i nabokommunen«, siger Reinhard Werner.

»En af de ting, der er stor utilfredshed med, er lønsystemet. Hvis Overenskomst 05 indeholder det lønsystem, vi kender i dag, så er jeg sikker på, at medlemmerne stemmer nej. Hvis vi ikke tager den brede diskussion nu, så vil vi stå uforberedt til den tid og tænke, hvad gør vi så?«

»Det eneste, det handler om, er at gafle nogle penge hjem. Det lader sig gøre, hvis man arbejder ihærdigt på sagen«, siger Reinhard Werner.

mbtrier@dlf.org

Det eneste, det handler om, er at gafle nogle penge hjem. Det lader sig gøre, hvis man arbejder ihærdigt på sagenReinhard WernerJeg forstår ikke, at du ikke vil kaldes tilhænger, når du samtidig forsvarer lønsystemetGordon Ørskov MadsenModstanderen

Gordon Ørskov Madsen er formand for Århus Lærerforening, kreds 133. Han er uddannet lærer i 1996 og har været fagligt aktiv siden 1998.

Kan lærerne opnå noget med Ny Løn i dag?

Ja nogle lærere kan opnå noget med Ny Løn, men det er langtfra alle. Vi skal have et lønsystem, der fungerer for alle.

Udmønter hovedparten af kommunerne Ny Løn, som den skal?

Nej, fagforeningernes muligheder for at holde fast er blevet forringet i det lønsystem, vi har nu, og det er en af de ting, som jeg vil gøre op med nu.

Er der elementer af Ny Løn, der skal æn­dres?

Ja, vi skal have organisationsopdelt den lokale lønpulje. Nogle steder tilforhandler organisationer sig en stor del af kagen på bekostning af andre. Der skal være pligt for arbejdsgiverne til rent faktisk at udmønte de penge. Det er nogle af de ting, jeg vil kæmpe for.

Er der et alternativ til Ny Løn?

Vi skal have et lønsystem, der fungerer alle steder i landet. Vi har en pligt til at diskutere os frem til, hvilket system vi vil have.

Er det realistisk at få afskaffet Ny Løn ved Overenskomst 05?

Ja, vi er nødt til at afskaffe lønsystemet. Lærerne er en stor gruppe, og det har vist sig, at det er små grupper, der får noget ud af Ny Løn.

Manden, der ser fordele

Reinhard Werner er formand for Vest­sjællands Lærerkreds, kreds 53. Han er uddannet lærer i 1971 og fejrer den 1. januar 25-års-jubilæum som kredsformand.

Kan lærerne opnå noget med Ny Løn i dag?

Ja, i kreds 53 har alle lærere opnået lønforbedringer gennem lokalt forhandlet Ny Løn.

Udmønter hovedparten af kommunerne Ny Løn, som den skal?

Nej, men det er derfor, man har fagfor­eninger. Det er vores job at belejre kommunekasserne, indtil de udmønter pengene på en ordentlig måde.

Er der elementer af Ny Løn, der skal æn­dres?

Der er ikke brug for store ændringer, men jeg kunne da godt tænke mig organisationsopdeling. Kommunerne skal også tvinges til at gøre rede for det økonomiske råderum. De skal gøre rede for det på en håndterbar måde det vil sige i elektronisk form.

Er der et alternativ til Ny Løn?

Jeg kan ikke forestille mig, at der politisk vil ske ændringer i grundlaget for løn­dannelsen. Vi har arbejdet med systemet i tre år, og der er ikke det store behov for ændringer.

Er det realistisk at få afskaffet Ny Løn ved Overenskomst 05?

Nej, hvis vi skal have ordentlige lønvilkår for vores medlemmer, så skal vi holde fast i Ny Løn.