På én skole bliver puljen til Ny Løn delt mellem lærerne efter et næsten solidarisk princip. På naboskolerne er det kun udvalgte lærere, der får suppleret grundlønnen med kvalifikationsløn.

I Grenaa er det overladt til den enkelte skoleleder at forhandle Ny Løn med lærerne. Det har ført til vidt forskellige måder at fastsætte tillæggene på. Flere steder er forhandlingerne brudt sammen, og det frustrerer lærerne i en grad, så de i sidste uge holdt stormøde på tværs af skolerne.

Mødet gav så store efterdønninger i den lokale presse, at borgmester Gert Schou (Socialdemokraterne) har bedt lærerkredsen komme til møde i økonomiudvalget og redegøre for problemerne.

»Jeg tror umiddelbart, at vi står med to holdninger, der støder mod hinanden. Nemlig vores beslutning om at decentralisere forhandlingsretten til skolelederne og lærernes modstand mod Ny Løn. En fagforening får normalt ikke foretræde for økonomiudvalget, men nu må vi snakke sammen«, siger Gert Schou.

På Mølleskolen er det ikke alle lærere, der får Ny Løn.

»Vi er enige med vores skoleleder om en række funktionstillæg, men vi savner nogle overordnede kriterier at fordele resten af pengene efter. Det kan hverken lederen eller lærerne være tjent med«, siger tillidsrepræsentant Merete Gissel.

Også på Grenaa Søndre Skole er der lærere, som ikke får Ny Løn. En af dem er tillidsrepræsentant Orla Hansen Birk.

»Jeg laver åbenbart ikke noget, der er vigtigt nok«, siger han lakonisk.

Lærernes frustrationer skal ses i lyset af, at Ny Løn ikke volder problemer i de fire andre kommuner under Øst-Djurs Lærerkreds. Ebeltoft Kommune har ellers også lagt forhandlingerne ud på skolerne, men i modsætning til Grenaa har Ebeltoft afstukket en fælles kurs for Ny Løn.

»Ebeltoft har blandt andet meldt ud, at kommunen gerne vil betale lærerne for at arbejde i selvstyrende team. Derfor får alle lærere del i Ny Løn. Det gør de ikke i Grenaa«, siger Hans Rechendorff, der er formand for Øst-Djurs Lærerkreds.

Et løntrin op

Ny Løn kan føre til arbejdsglæde og udvikling, hvis alle får del i den, mener Hans Rechendorff.

Derfor foreslår lærerkredsen at fordele Ny Løn ud på alle lærere og gøre det muligt for dem at veksle deres tillæg til et højere løntrin. Det vil betyde, at den højere løn ikke kan tages fra læreren igen, og at det er pensionsgivende.

»Hvis vi kan få lærerne et trin op, bliver Grenaa en af de mest attraktive kommuner i Århus Amt. Det er min drøm«, siger Hans Rechendorff.

De fleste skoleledere afviser dog at omklassificere lærerne. På Grenaa Østre Skole sker det muligvis til næste år, men hidtil er det kun lykkedes at indgå en aftale med 10. Klasse-Center Djursland om, at lærerne kan veksle tillæg til løntrin, når summen af dem er stor nok til det.

Alle 15 lærere får et varigt kvalifikations­tillæg for deres engagement, medleven og udvikling af centret, og resten af beløbet til Ny Løn fordeles ligeligt blandt skolens lærere, når der er trukket nogle få funktionstillæg fra.

»Vi har en forstående leder, der vil sit personale det bedste. Selv om beløbene er små, så er det mere motiverende at få en fælles anerkendelse af sin leder, frem for at hun gør forskel på personalet«, forklarer tillidsrepræsentant Peter Albrechtsen.

Grenaa har ikke råd

Aftalen på 10.-klasse-centret er så god, at kommunen bør forhandle en lignende omklassificering på plads med lærerkredsen, opfordrer Peter Albrechtsen.

Men det skal lærerne ikke regne med, siger borgmester Gert Schou.

»Det gør os mindre fleksible, hvis vi sælger tillæggene i årene fremover«, siger han.

Borgmesteren kan heller ikke forestille sig, at byrådet trækker kompentencen til at forhandle Ny Løn væk fra skolelederne igen. Men Grenaa Kommune har ikke råd til at føre en decentral lønpolitik, mener Hans Rechendorff.

»Kommunen risikerer, at Ebeltoft suger de mest aktive lærere til sig, fordi de både kan arbejde i selvstyrende team og få løn for det«, siger Hans Rechendorff, der var til møde med økonomiudvalget i tirdags.

folkeskolen@dlf.org