Integrationgår gennem sproget

Man kan ikke finde en sprogforsker, der går imod, at indvandrere lærer deres modersmål, siger Naser Khader

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da Indenrigsministeriet i sidste uge udsendte sin rapport om integration af udlændinge, blev automatpiloten slået til.

'Allerede fredag morgen kritiserede flere rapporten for at være værdiladet og banal. På det tidspunkt var den ikke udkommet. Min eneste kommentar er, at den slags debattører selv kan være banale. Man kan ikke tage kritik alvorligt, der bygger på så løst et grundlag'.

Samfundsdebattør og radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation Naser Khader taler på DLF's kursusejendom Frederiksdal, hvor 100 medlemmer af Danmarks Lærerforening er samlet til pensionistkursus.

Emnet er kulturmødet mellem danskere og muslimer, og som medlem af den tænketank, der har udarbejdet integrationsrapporten, er det oplagt, at han kommer ind på den.

'Vi vil bruge rapporten til at slå fast, hvad der er forudsætningen for, at integrationen lykkes. Det handler om flere ting. Udlændinge skal beherske sproget, de skal have arbejde, de skal deltage i det politiske liv, og de skal integreres socialt. Vi skriver også, at det er en forudsætning, at de respekterer de danske frihedstraditioner. Det er blevet kaldt banalt, fordi man mener, at der er tale om universelle frihedsrettigheder og ikke noget specielt dansk. Men det har ikke været meningen at definere danskheden, og en gang imellem er det vigtigt at understrege det banale'.

Arbejdsgivere fortæller, at deres største problem, når de ansætter kvindelige nydanskere, er, at kvindernes mænd vil med til jobsamtalen, og at kvinderne ikke får lov af deres mænd til at komme på efteruddannelse eller til at arbejde over.

'Derfor er det vigtigt at understrege, hvad vi vil og hvad vi ikke vil acceptere i Danmark', siger Naser Khader.

Ned i helvede

Andre eksempler stammer fra skolen. Naser Khader har hørt om en skole, hvor muslimske piger, der går med tørklæder, spytter på muslimske piger, der ikke gør det. Af en lærer på en anden skole har han fået at vide, at en muslimsk dreng verbalt sendte en dansk dreng, der spiste en madpakke med svinekød, ned i helvede.

'Voksne skal klart sige fra over for den slags. Det skal være muligt for alle at praktisere deres tro, men der skal siges stop, hvis man vil påtvinge andre den. Børn skal have at vide, at de skal acceptere andres holdninger. Det gælder også forholdet mellem kønnene. Allerede i børnehaveklassen skal der siges fra, hvis drenge ikke forstår, at et nej er et nej. Det ville - i modsætning til hårdere straffe - være en god indsats mod de tragiske voldtægtssager'.

Vejen til integration går gennem sproget. Naser Khader fortæller, at den modersmålsundervisning, han modtog i folkeskolen, var afgørende for, at han hurtigt lærte dansk.

En af deltagerne, Vilma Andersen, Kastrup, vil gerne vide, hvor længe undervisningen skal blive ved, når det efterhånden er tredje generation, der modtager den. Kan pengene ikke bruges bedre andre steder?

'Det er individuelt, hvor vigtig modersmålsundervisning er, men man kan ikke finde en sprogforsker, der går imod, at indvandrere lærer deres modersmål. Personligt synes jeg, det er en berigelse at kunne to sprog, men hvis forældrene taler dansk hjemme, så er der ingen grund til at blive ved. Det er dog bedre, at vi bruger de 80 millioner kroner, som modersmålsundervisningen koster, end at forældrene sender deres børn i islamiske skoler'.

Koncentrationen af nydanskere på bestemte skoler optager Birgit Lauridsen, Esbjerg.

'Jeg kan godt forstå, at danske forældre reagerer, hvis der er 80 procent udlændinge i klassen, og hvis der ikke er et socialt fællesskab mellem eleverne eller mellem forældrene', siger Naser Khader. 'Men man skal passe på med ikke at lægge for meget i tal. En klasse med 90 procent udlændinge kan godt være velfungerende, og en med 30 procent kan fungere dårligt'.

Anders B. Christensen, Aalborg, vil have kristendomsundervisningen gjort obligatorisk, men her siger foredragsholderen nej.

'Jeg er bange for, at det vil få flere forældre til at vælge nationale skoler, og det vil være et alvorligt anslag mod integrationen'.

'Folkeskolen er afgørende, hvis vi også i fremtiden skal have et fælles samfund', siger Naser Khader.

Forlaget Gyldendal udgiver i løbet af efteråret en undervisningsbog for 9. og 10. klasse med spørgsmål og svar fra den brevkasse, Naser Khader redigerer for Ekstra Bladet.-Jan Kaare er freelancejournalist

De ortodokse og de ultraortodokse har taget patent på islam, og danskerne har ladet dem gøre det