Lærernes massive modstand mod overenskomsten har tændt advarselslamperne i Greve Kommune. Borgmesteren, René Milo (Venste), frygter, at overenskomstforløbet gør det sværere at fastholde lærerne på skoleområdet.

'Vi ved, at mange lærere i forvejen overvejede at stoppe eller at fortsætte karrieren i andre brancher. At de nu tvinges ind under en overenskomst, som de er så markant imod, kan få dem til at opgive lærerjobbet og søge andre steder hen'.

For at modgå den trussel har René Milo bedt kommunens direktion sætte ekstra fokus på skoleområdet.

'Lokalt vil vi forsøge at forbedre forholdene på skoleområdet med ekstraordinære Ny Løn-midler, så vi kan fastholde vores dygtige lærere', siger borgmesteren, som samtidig understreger, at han ikke dropper Ny Løn.

'Det skal være muligt også i Greve Kommune at give Ny Løn og på den måde belønne lærere, der gør en god indsats. Lærerne er jo ikke en grå masse'.

Vil styrke lærernes selvværd

René Milo mener, at kommunen skal forsøge at styrke lærernes professionelle selvværd ved at vise dem, at deres arbejde bliver værdsat. Hvordan det konkret skal ske, kan borgmesteren endnu ikke sige. Direktionen, der består af kommunaldirektøren og forvaltningscheferne, arbejder i øjeblikket med indsatsområderne Seniorordninger og udviklingsprojektet 'Vision 2007'. Men, siger borgmesteren, det kunne også være en ide at gennemgå lærernes arbejde som helhed og forsøge at indkredse kerneområdet: At undervise.

'Jeg forstår ikke, at lærerne accepterer, at deres undervisning afbrydes af alle mulige opgaver og projekter, som andre kaster over på dem. Det er mangel på respekt for lærerne og deres arbejde. Vi bør hjælpe lærerne med at sige fra, så de kan koncentrere sig om deres kerneområde, det, de er uddannet til og gode til. Det kan i sig selv øge deres professionelle selvværd', siger René Milo.

KL grubler

Også andre steder i det kommunale system har lærernes modstand mod overenskomsten sat tanker i gang.

Nyhedsmagasinet 'Danske Kommuner', som udgives af Kommunernes Landsforening (KL), har således fokuseret på, hvad kommunerne kan gøre '. . . for at vende lærernes negative holdning til Ny Løn', som det hedder i artiklen.

Aleksander Aagaard (Venste), der er borgmester i Skanderborg og næstformand i KL's lønudvalg, medgiver, at det er et problem, når en personalegruppe i den grad stritter imod et lønsystem, der skulle virke udviklende og motiverende. Men, siger borgmesteren, modstanden er ikke bare KL's problem:

'Ny løn er jo en del af den arbejdstidsaftale, som blev vedtaget af lærerne. Flertallet var meget lille, men det var der, så problemerne er ikke bare vores. Det er et fælles skib, vi har i havet', siger han.

Aleksander Aagaard mener, at både kommunerne og Lærerforeningen bør fokusere på succeshistorierne og de gode eksempler for på den måde at nedbryde lærernes modvilje mod Ny Løn. 'Ny Løn skal jo ikke bruges til at fremme flid, fedt og snyd. Vi er ikke ude på at købe flinke drenge og piger blandt lærerne. Ny Løn er en del af en moderne personalepolitik, hvor vi som kommune kan bruge Ny Løn til at fremme bestemte projekter og på den måde trække skolen i en bestemt retning. Det er vores legale ret som kommune. Men lønnen skal ikke uddeles bag mørke gardiner. Den skal gives på nogle klare og kendte præmisser, som tillidsrepræsentanterne kan forklare. Det er vigtigt for lærernes accept'.

Men hvad så, hvis det alligevel ikke lykkes at sælge Ny Løn til lærerne? Hvad gør kommunerne så? 'Aner det ikke', siger Aleksander Aagaard. 'Jeg har ikke nogen plan B, for det skal lykkes. Det skal lykkes, for der er intet alternativ'.

Der er blevet talt meget om Ny Løn, men hvordan bliver det udmøntet i praksis? Det sætter Folkeskolen fokus på i en række artikler i løbet af efteråret. Her er de første eksempler fra virkeligheden.