»Vi er utrolig glade for vores assistenter, og det vil være rigtig ærgerligt, hvis vi ikke kan fortsætte ordningen til næste år. Men det er simpelthen for dyrt«, siger skolens leder Søren Ranthe.

Overrasket over prisen på en assistent

Antvorskov Skole er glad for sine to nye juniormedarbejdere, men lederen mener, at lønnen er for høj.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

To undervisningsassistenter er blevet en noget dyrere fornøjelse for Antvorskov Skole end forventet. Lederen havde regnet med at ansætte assistenterne på FOA-overenskomst, men den lokale lærerkreds og forvaltningen er enige om, at der er tale om lærerlignende arbejde. Det har gjort assistenterne omkring 3.000 kroner dyrere om måneden.

»Vi er utrolig glade for vores assistenter, og det vil være rigtig ærgerligt, hvis vi ikke kan fortsætte ordningen til næste år. Men det er simpelthen for dyrt«, siger skolens leder Søren Ranthe.

Bertel Haarder har understreget, at der findes tre typer undervisningsassistenter i hans forsøg. Pædagoger, lærerstuderende og uuddannede. De skal derfor ansættes på overenskomster med enten BUPL, DLF eller FOA.

Antvorskov Skole søgte om et forsøg med to studenter, som skulle hjælpe til i fysikundervisningen. Skolen kontaktede Slagelse Kommune, som spurgte KL om prisen på undervisningsassistenten. KL meldte tilbage, at assistenten skulle ansættes på FOA-overenskomst. Men da den lokale lærerkreds ser ansøgningen, er formand Per Toft Haugaard ikke i tvivl om, at det skal være en DLF-overenskomst.

»Det fremgår, at undervisningsassistenterne skal være med til udvikling af faget og sparre med fysiklæreren om det faglige. Det var vi enige med forvaltningen om tenderede lærerarbejde. Det her er hverken praktisk medhjælp eller pædagogisk opbakning, det er fag-faglig støtte i fysik, og det er lærerarbejde«, siger han.

Per Toft Haugaard synes, at forsøget i sig selv er en utroligt god idé, og han ser rigtig gode perspektiver.

»Jeg så gerne, at man lavede en etårig uddannelse for undervisningsassistenter, som de så kan få meritoverført, hvis de går i gang med en læreruddannelse. Det er en rigtig god idé at få unge ind og snuse til lærerfaget. Det kan måske også rekruttere nogen til uddannelsen«.

Kredsformanden kan også sagtens se fordelen for skolen og undervisningen. Og han kan godt forstå, at lederen synes, at det er ærgerligt, at han har budgetteret med en billigere assistent. »Men det er vigtigt, at det her foregår på en ordentlig måde. De er ansat på baggrund af deres naturfaglige viden, og det skal de have løn ud fra. Derfor har vi skruet en aftale sammen, hvor de får forberedelsestid og tid til møder, så de virkelig er en hjælp for lærerne og ikke bare kommer helt blanke«.

Skoleleder Søren Ranthe kan godt forstå, at lærerkredsen skal forhandle en god aftale. Men han holder fast ved, at ordningen er for dyr. Han forklarer, at ansøgningsprocessen var presset på grund af meget kort deadline, så skolen havde ikke tid til at definere, præcis hvad assistenten skulle lave, før ansøgningen blev sendt af sted.

»Da vi sendte ansøgningen, tænkte vi, at assistenten skulle deltage i planlægning af undervisningen. Men da vi arbejdede videre med det, kunne vi se, at det var der ingen grund til. Næste gang har vi forhåbentlig tid til at udarbejde en mere præcis ansøgning«.

pai@dlf.org