En pigegruppe, der ikke fungerede. En svær klasse med meget uro og en klasse, hvor eleverne arbejdede godt, men altid lavede ballade i frikvartererne, mens eleverne i en anden klasse havde det fint mellem lektionerne, men ikke kunne arbejde sammen fagligt i timerne.

Udfordringerne var forskellige, men målet for alle var bedre trivsel i klasserne og mere undervisningsglæde hos lærerne. Midlet var supervision af lærerne, og to psykologer fra PPR i Ishøj har superviseret 13 lærere fra Ishøj og Vallensbæk i en fælles indsats »Mere trivsel i klasserne«.

Lærerne skal selv finde løsning

Hvert lærerteam har fået supervision seks gange. Hver gang med to ugers mellemrum, så der var tid til refleksion.

»Det er i det øjeblik, hvor noget skrider, at man har brug for noget nyt og anderledes. Vi kommer ikke med en bestemt løsning eller en bestemt måde at gøre det på. De skal finde deres egne løsninger«, siger Gertie Hammer Bjørch, uddannet lærer og cand.pæd.psych. og nu arbejder i PPR Center Ishøj.

»Vi skaber et refleksionsrum for lærerne. Der sker noget, vi ikke på forhånd ved hvad er«, supplerer Sara Hedegaard Jensen, cand.psych. og ligeledes ansat i PPR Center Ishøj.

»Hvert forløb er meget forskelligt. Lærerne kommer med deres værdigrundlag, deres relationer til hinanden og deres oplevelser med klassens elever«.

De to har udviklet supervisionsforløbet med andre på PPR. Ønsket er, at rådgivningen får en aktiv rolle i den aktuelle dagsorden omkring inklusion.

»Det drejer sig ikke om at få et par elever over i et specialtilbud. Her handler det om, hvor bøvlezonen befinder sig i 4.a, om at få fat i de 20 procent gråzonebørn og om trivsel i hele klassen. Skolelederen skal ville dette, og det skal lærerne også«, siger Gertie Hammer Bjørch.

De to psykologer mener, at trivsel handler om både det sociale og det faglige, og at man ofte kan hjælpe det enkelte barn ved at gøre noget i klassen. Det drejer sig også om at gribe ind, før problemerne bliver for store. Men det er lærerne selv, der skal arbejde med klassen.

»Vi har ikke været i klasserne. Vi har lærernes oplevelser i centrum for supervisionen, og det er lærerne, der handler«, siger Sara Hedegaard Jensen.

Skal have tid til trivsel

De to psykologer er vant til at give og modtage supervision i deres arbejde. De mener klart, at lærerne også kan have stor glæde af processen.

»Det var vores krav, at lærerne fik tid både til supervision og til arbejdet med trivsel i klassen. Det var en forudsætning. Dernæst skal der være en trivselsudfordring for lærerteamet. Noget, vi sammen kan forholde os til. Det dur ikke, hvis man ikke har aktier i udfordringen«, fortæller Sara Hedegaard Jensen.

Fælles for teamene har været, at lærerne så nogle elever, der ikke trivedes, og det ville de gerne gøre noget ved.

»Der er sket noget i alle team, men det er bestemt ikke det samme, der er sket«, siger Gertie Hammer Bjørch.

De to psykologer fandt også ud af, at det er vigtigt, at skolelederen er med og deltager i det første møde og så igen til sidst. Det vigtige er, at psykologerne giver arbejdet tilbage til skolen, når de slipper det.

Hverdagen åd drømmene

Undervejs i forløbet talte lærerne om, hvad de gerne ville have. Hvordan en god skoledag var. Nogle fandt ud af, at de havde glemt deres drømme i hverdagstravlheden.

»Det handler om trivsel i klassen. Hvis en lærer er dybt bekymret for lille Sofie, skal vedkommende henvende sig til PPR-psykologen«, siger Sara Hedegaard Jensen.

»Børn fødes forskellige, og de har forskellige livsforløb. Så nej, alle kan ikke inkluderes i normalklassen. Det er ikke det, trivselsprojektet går ud på«, siger Gertie Hammer Bjørch.

Det handler om at rumme, om inklusion og om at bygge bro mellem det almene og det specialpædagogiske. Men de to psykologer understreger, at det er tænkt som en metode. Ikke om man kan spare penge, eller om at det bliver ekstra dyrt.

PPR Ishøj ønsker fortsat at have projektet som et tilbud til lærerteam.

Mere trivsel

»Mere trivsel i klasserne« er udviklet af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Ishøj med støtte fra Undervisningsministeriet og Sats-puljemidlerne under det større udviklingsarbejde »Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed«. Det er ét ud af 23 kommunale arbejder, der har fået støtte. Der er tale om en metodeudvikling, der tager udgangspunkt i anerkendende pædagogik.

Læs mere på mindre-specialundervisning.dk

»Vi har ikke været i klasserne. Vi har lærernes oplevelser i centrum for supervisionen, og det er lærerne, der handler«.