Ja: Jeg skal ikke forsørge nogen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer Karina Lindemann Lauritzen er 30 år. Hun har valgt at gå over på den nye pensionsordning. Den passer bedre til hendes liv, synes hun.

»Jeg er ikke selv gift endnu, og vi har ikke oprettet testamente. Hvis jeg gik hen og døde, ville min kæreste ikke få noget som helst med den gamle ordning. Så det er bedre med den nye for mig«.

Karina Lindemann Lauritzen tænker, at den nye ordning generelt er tiltrækkende for yngre lærere.

»Forsikringsdelen er lavere med den nye ordning, så hvis vi en dag bliver gift, og jeg døde, ville han ikke få et så stort beløb udbetalt. Men der tror jeg, at han har sikret sig selv. Det er nok meget typisk for yngre, at vi tænker mere på os selv og ikke synes, at man behøver at forsørge hinanden, som den gamle ordning lægger op til«.

I den nye ordning er den gennemsnitlige garanterede forrentning nede på nul, men det har ikke skræmt Karina Lauritzen. På den anden side tiltrækker det hende, at hun selv kan vælge forskellige former for udbetaling, og at hun først skal bestemme sig, når hun går på pension.

Hun har læst brochuren og brevet fra Lærernes Pension, og det var nok til, at hun bestemte sig.

»Jeg kan godt lide, at de har spurgt lærerne, hvad vi gerne vil have, og at vi selv får lov til at bestemme. Der er jo et generationsskifte på lærerværelset, så det er godt med lidt nytænkning for os, som ikke synes, at den gamle er så brugbar«.