Hver anden lærer har fundet det nødvendigt at sørge for mad, tøj eller sko til elever, hvis forældre ikke har sørget for deres børn. Det viser ny rundspørge. Forældreformand er bekymret over omfanget.
Analyseinstituttet Scharling Research har spurgt 1.174 lærere,der har sagt ja til, at de kan kontaktes,når Folkeskolen ønsker at undersøge forhold ifolkeskolen. 458 lærere har besvaret undersøgelsen, hvilket giveren svarprocent på 39. Undersøgelsen er foretaget i oktober2017.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skoletasker uden den obligatoriske madpakke og elever med tynde jakker og sommersko i skolegården i december. Det er et hverdagssyn på folkeskoler. I en ny spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet Scharling Research har foretaget for Folkeskolen, svarer 53 procent af lærerne, at de personligt har grebet ind og skaffet tøj eller mad til en elev, hvis forældrene ikke har sørget for det. Syv ud af ti lærere svarer også, at de har elever i deres klasser, der enten ikke spiser morgenmad eller ikke har fået madpakke eller penge med til mad. Og tæt på hver fjerde lærer svarer, at de i høj grad oplever elever, der går rundt med tøj, der ikke er beregnet til årstiden. Undersøgelsen bygger på svar fra 458 ud af 1.174 lærere, der er tilmeldt Folkeskolens panel.
Annonce:
At så mange lærere griber ind, overrasker Hanne Knudsen, lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Hun forsker i forholdet mellem skole og hjem, og selv om hun ikke sidder inde med tal, der kan vise en udvikling, mener hun, at det er blevet mere almindeligt, at lærerne træder til af hensyn til barnet. »Det handler formentlig både om økonomi og om, hvordan forholdet mellem skolen og hjemmet har udviklet sig«, siger Hanne Knudsen. Hun mener overordnet, at det er positivt, at mange lærere hjælper til ved forældrenes bord. »Hvis ikke vi er ude i tilfælde, hvor det kræver en social indberetning, virker det fornuftigt, at lærerne er gode til at hjælpe til med et stykke knækbrød, eller hvad det nu måtte være«. Ifølge lektoren har indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen sandsynligvis haft den effekt, at flere børn vokser op i økonomisk trængte hjem. I undersøgelsen svarer hver sjette af lærerne, som har oplevet elever med tøj, der ikke passer til årstiden, at de mener, det skyldes, at forældrene ikke har penge til at skaffe ordentligt tøj. Når det kommer til den manglende morgenmad eller madpakke, oplever hver 16. lærer, at det skyldes, at familien ikke har råd.
Men det handler formentlig også om, at lærerne er blevet mere optaget af elevernes velvære, end de var før i tiden, peger Hanne Knudsen på. »Der var også forsømte børn tidligere, men det levede man i højere grad med. Måske kunne eleven lige få lidt af sidemakkerens madpakke og så ellers løbe på bare tæer i gymnastiksalen«, siger hun. I undersøgelsen peger flest lærere på, at udfordringerne med manglende tøj og mad typisk skyldes, at det ikke bliver prioriteret af forældrene eller eleverne selv. Og ifølge Hanne Knudsen er de mange lærere, som har reageret på, at elever ikke har haft passende tøj på eller mad med, formentlig også et udtryk for, at skolen i dag oplever at være afhængig af, at forældrene bidrager. »Det gør, at mængden af information til forældrene er blevet større. Der er en forventning om, at de følger med på intra og følger ugeplanen. Og gør man ikke det, så risikerer man meget lettere at skuffe skolen«. Hun peger også på, at det i dag ofte forventes, at forældrene får stablet en hyttetur på benene, bager kager til de sociale arrangementer, arrangerer legegrupper til børnene og husker at læse 20 minutter om dagen med deres barn. »Når forventningerne er blevet flere og mere åbne, kan det være svært at sige: 'Jamen, i hvert fald skal I sørge for madpakken, og vi synes jo også, at det er vigtigt, at I skal læse med jeres barn'«, forklarer Hanne Knudsen.
Annonce:
Forældre: Lærerhjerter skinner igennem
Hos Skole og Forældre er formand Mette With Hagensen ikke overrasket over, at hver anden lærer i undersøgelsen svarer, at de har set sig nødsaget til at gribe ind på et område, der ellers er forældrenes ansvar. »Lærerne har per definition et stort hjerte. De holder næsten lige så meget af deres elever, som vi holder af vores egne børn. Står man som lærer og oplever, at et barn er udsat i en eller anden grad, så går man ind og hjælper, fordi sådan er man«, siger hun. Selv om tallene ikke overrasker forældreformanden, er de bekymrende, siger hun. »Det er et tegn på, at rigtig mange børn har brug for ekstra voksenstøtte ud over den, de får fra deres forældre«, siger hun. Foreningen har ikke nogen fornemmelse af, om der er sket en stigning i andelen af forældre, som ikke formår at klæde deres børn ordentligt på eller sørger for mad i skoletiden. Men ifølge formanden kan forældrene i hvert fald ikke klage over informationsniveauet fra skolerne. »Forældrene bør have mulighed for at have styr på den slags ting. Så det må skyldes, enten at de har for travlt, eller at de ikke har pengene til at betale for det, som børnene skal have med«, siger hun. Ifølge Mette With Hagensen bliver forældrene ikke pålagt for mange opgaver. Hun mener dog, at det er vigtigt, at skolerne sørger for at forventningsafstemme med forældrene.
Ifølge undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, at mad og tøj er en opgave for forældrene. »Det er forældrenes ansvar, at det enkelte barn møder i skole klar til at lære. Derfor kan man med rette forlange, at det store flertal af forældre tager ansvar for noget så elementært vigtigt som mad og tøj«. Hun roser lærerne for at træde til, hvis forældrene svigter. »Men at lærerne griber ind, hvis et barn alligevel står i en akut og vanskelig situation, vidner om omsorg og en pragmatisk tilgang til den enkelte elevs behov. Det synes jeg tjener dem til ære«, skriver ministeren i en mail til Folkeskolen.
