Nej, Broager Skole står ikke uden for lov 409, og ja, de slås også med en læringsplatform. De har masser af undervisningslektioner, men da Arbejdstilsynet i 2015-2016 var rundt for at besøge omkring 150 skoler på landsplan, blev de forundrede over den gode stemning på skolen, og hvordan de tacklede alle udfordringerne. For Broager har de samme udfordringer som andre skoler. De har bare besluttet, at der er nogle vilkår, man ikke kan ændre, og så nogle lokale rammer, som man kan påvirke. Og det gør de så.

De passer på hinanden. De har åben fagfordeling, og de taler højt om belastningerne. Og selvfølgelig er de ansatte på skolen lige,så forskellige, som de ansatte på alle andre skoler er.

»Vi kører på en syvsporsmotorvej. Der er nogle i krybesporet og andre i overhalingsbanen. Det eneste, jeg ikke accepterer, er spøgelsesbilister«, lyder det bramfrit fra skoleleder Claus Brink Christensen.

Lærerne har i gennemsnit 27 undervisningslektioner om ugen. De har en lokalaftale, der giver dem 240 timer til egen disposition årligt, og den er de glade for.

»Vi har en skoleledelse, der har tillid til os og til, at vi udfører vores opgaver. Tillid til, at vi selv prioriterer, og til, at vi så kommer til dem, hvis vi har nogle belastninger, der bliver for store. For det er individuelt, hvad man kan klare hvornår«, forklarer tillidsrepræsentant Per Quorp Kristensen.

Han fortæller, at skolelederen og han da sad med korslagte arme over for hinanden, da de skulle i gang igen lige efter lockouten, men at de hurtigt fandt ud af, at det jo ikke var ad den vej, de kom videre.

God social kapital

Broager Skole ligger i Sønderborg Kommune, eleverne har et højt karaktergennemsnit til afgangsprøven, og faktisk ligger skolen lige nu karaktermæssigt på en 30.-plads på landsplan.

Sidste år fik skolen den lokale arbejdsmiljøpris i kommunen med tilhørende vase og 10.000 kroner. I år havde Arbejdstilsynet så indstillet skolen til Arbejdsmiljørådets pris i kategorien »Samarbejde om arbejdsmiljø«. Og i torsdags fik skolen at vide, at den havde vundet førsteprisen - over DanSteel i Frederiksværk og en tømrermester i Langå.

Tidligere, når folk spurgte dem, hvordan de arbejder med deres arbejdsmiljø, og hvorfor det er så godt, så vidste de det ikke. Men så var der en arbejdsmiljøansvarlig i kommunen, der fortalte dem, at de arbejder efter modellen om social kapital. De havde udarbejdet en fin planche med deres værdier og de udefrakommende vilkår, og nu kunne de så sætte modellen »social kapital« på planchen.

I pressemeddelelsen om nomineringen til prisen står, at afsættet for arbejdsmiljøarbejdet er værdierne dialog, tillid, retfærdighed og samarbejde. Pæne ord - men åbenbart også mere end dét.

Pligt til at være kritiske

Vi passer på hinanden, fortæller et par medarbejdere.

»Som offentligt ansatte er vi under pres. Vi taler om, at det er vores ret og pligt at være kritiske, for ellers går det ud over både eleverne og os selv«, siger Julie Schjelde, der er børnehaveklasseleder og har været ansat på skolen i syv år.

»Ledelsen skal være lydhør, men vi er ikke altid enige. Vi taler også om, hvordan timerne skal fordeles, og at vi har for lidt forberedelse. Vi er nødt til at sætte ord på. Ledelsen skal tage sit ansvar, og vi skal tage vores. Vi kan godt være både kritiske og konstruktive«.

Hun fortæller også, at der er meget humor på skolen og galgenhumor, når det er nødvendigt. At kollegerne hjælper hinanden, hvis man oplever, at én er presset. At det også er vigtigt at lære at bede om hjælp, når man har brug for det.

»Der er nogle, der samler én op, hvis man har brug for det«, siger Jarek Perzynski, der er indskolingslærer.

»Tiden er knap, og vi løber hurtigt. Vi taler ikke meget om lov 409, men vi har opbakning, fællesskab, god stemning og et godt socialt samvær«.

For eksempel spiller nogle møverhockey hver fredag i hallen. Og man møder bare op, hvis man vil være med. Andre arrangementer kan være bowling eller at køre gokart. Så kommer lederen og siger, at man selv betaler drikkevarer, men at skolen har betalt for banen. Og mange vil gerne bruge fritid på sådan et arrangement. Trivsel er vigtigt, og derfor støtter ledelsen initiativer, også økonomisk, som fremmer fællesskabet.

Vi tøver med noget

Grundpillen på Broager Skole er, at der er nogle vilkår, man ikke kan ændre på - såsom folkeskolereformen, lov 409 og arbejdet med en læringsplatform. En ny læringsplatform endda, fordi de har Educa, der lige er ændret til MinUddannelse. Men så er der nogle rammer, som man selv kan arbejde med lokalt på skolen.

»Vi sørger for at ansætte nogle gode mennesker til at klare tingene. Med hensyn til folkeskolereformen har vi taget fat i det nemmeste først. Bevægelse, lektiecafe, og vi har startet et projekt »Elevens stemme« med udgangspunkt i eleverne. Men så parkerede vi læringsmålstyret undervisning, da det kom«, siger skoleleder Claus Brink Christensen.

»Jeg skal beskytte medarbejderne. Jeg virker som en si. Vi må se på, hvad skolen kan holde til, og der er altså noget, som vi skal tøve med. Jeg har meldt ud foran forældrene, at de kan regne med, at vi tager fat på bevægelse og lektiecafe, men at vi ikke rører ved læringsmålstyret undervisning, før der er gået et års tid. Vi skal være klar. Og her handler det om at være tydelig«.

På Broager Skole er understøttende undervisning primært lektiecafe, øget timetal i nogle fag og talenthold i overbygningen for eksempel i matematik. Lektiecafeen er som udgangspunkt bemandet af lærere og pædagoger, men man kan godt opleve en pædagog stå alene med opgaven indimellem, som skolelederen siger.

»Vi er ikke i hus med den understøttende undervisning, og nogle af eleverne ville klart have det bedre med en kortere skoledag«, siger Claus Brink Christensen.

Der er bevægelsesbånd 20-25 minutter om dagen med styrede aktiviteter undtagen i indskolingen, hvor det kører anderledes. Fordi det ikke er indskolingseleverne, der normalt bevæger sig mindst. Her er der for eksempel mindfulness i børnehaveklasse og 1. klasse, hvor eleverne hører stille musik og bliver guidet igennem en afslapning, sådan at de bedre kan klare dagens sidste lektioner.

Trioen i arbejde

Arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og skoleleder udgør en trio, og det er her, samtalerne om arbejdsforhold og arbejdsmiljø foregår. Den ene af dem kan have en samtale med en lærer, og hvis det er fortroligt, går det ikke videre, men ellers deler man viden.

Fagfordelingen foregår åbent. Der hænger en liste på lærerværelset, hvor man kan skrive sig på, og hvor man hele tiden kan følge med i udviklingen af fagfordelingen. Når der sker noget nyt, så hænger det her.

Skoleåret er inddelt i fire skemaperioder. Noget, som skolelederen kom med, og som mødte noget modstand, men som nu fungerer. Fordi man for eksempel lettere kan overskue at skulle være vikar i en kortere periode, hvis der er sygdom.

»Vi er blevet meget klar på hinandens roller. Ledelsen har ansvaret, og vi er rådgivere. Jeg har en faglig viden som tillidsrepræsentant, og arbejdsmiljørepræsentanten har en viden om arbejdsmiljøet. I trioen skal vi sammen finde nogle muligheder og løsninger«, forklarer tillidsrepræsentant Per Quorp Kristensen.

»Vi kan godt komme ud for, at tillidsrepræsentantens ide møder et 'arhhh' fra arbejdsmiljørepræsentanten og omvendt, men så taler vi om det«.

Jane Schmidt Jacobsen er arbejdsmiljørepræsentant og lærer i specialklasserne.

»Jeg ved, hvad jeg kan, og har ikke behov for alt muligt andet. Jeg skal kunne sætte mig ind i de andres job, og så skal vi tale om mulighederne«, siger hun.

Arbejdsmiljørepræsentanten har meldt ud, at hun som regel vil være på lærerværelset i middagspausen, hvis nogle har brug for en snak.

De to fortæller, at hvis tingene kører, så forholder ledelsen sig neutralt. Hvis de hører om noget, der ikke fungerer, så tager de det op.

»Vi voksne øver os ligesom børnene i at sige 'pyt' til noget. Men hvis man har brug for at tale om et problem, så er vi klar til det. Nogle kan også opleve at blive sendt tilbage for selv at klare et problem, for vi er ikke brandslukkere. Vi behøver ikke at elske hinanden, men vi har respekt for hinanden«, sammenfatter de.

Hjælp når behov

Da Arbejdstilsynet var på besøg på Broager Skole, talte de med omkring en tredjedel af personalet, hvor der er 60 i alt. Bagefter ville skolelederen vide, hvor skolen lå i forhold til andre, og så fortalte de tilsynsførende, at de her tilsyneladende havde knækket nogle udfordringer, som andre skoler slås meget med.

»Det er jo ikke folkeskolereformen, der giver de store problemer. Det gør lov 409 til gengæld«, siger tillidsrepræsentant Per Quorp Kristensen.

De fortæller, at de havde mange snakke med kollegerne efter lockouten om, at bare loven ville forsvinde.

»Det kan vi ikke klare. Det må Anders Bondo og KL klare. Men det nytter ikke at stikke fingrene i ørerne og sige 'lalala - jeg kan ingenting høre'. Vi må prøve at klare det lokale«.

De taler i trioen om at have sjælen med.

»Lyset kan ikke brænde i alle ender på én gang. Sådan er det. Nogle vil altid føle, at de har for lidt tid, og nogle synes, at de har rigeligt med tid. Udgangspunktet her er, at alle har et megahøjt ambitionsniveau, men så er der nogle, der skal hjælpes med at skære ned på ambitionerne«, siger skoleleder Claus Brink Christensen.

»Jeg har ikke en model. Dialog er skabelonen. Hvis én er ude i skoven og ikke kan se en udvej, så nytter det ikke at tænke i kasser. Så skal den person have støtte. Noget skal prioriteres anderledes, noget skal fjernes i en periode«.

Han understreger, at han ikke tænker i detaljerede arbejdsplaner for den enkelte medarbejder, for det bliver bare teori. Han vil hellere have respekt for medarbejderens prioriteringer.

I pressemeddelelsen skriver formand for Arbejdsmiljørådet Lisbeth Lollike, at man på Broager Skole har formået at skabe ejerskab til det gode arbejdsmiljø, mens skolen har været igennem en stor forandringsproces, og at dette kan inspirere andre arbejdspladser.