Bende Eriksen er uddannet bager, har arbejdet som pædagogmedhjælper, har fire børn og stor erfaring med at løse konflikter. Hun er undervisningsassistent i 5.-klasserne på Thorning Skole i Midtjylland på andet år og er glad for jobbet.

»Samarbejdet med lærerne fungerer fint, og jeg kan mærke, at min indsats betyder noget for trivslen. Jeg kan ikke vurdere, om det havde været bedre, hvis jeg havde haft en eller anden form for pædagogisk uddannelse, men i mine øjne er det afgørende, at man har de rigtige menneskelige kvalifikationer«, siger Bende Eriksen.

Lærer Dorit Rask går op til tavlen, skriver programmet for dagens dobbeltlektion og fortsætter hurtigt til første punkt. Eleverne følger med, rækker hånden op, svarer, når de bliver spurgt, og er ellers rolige.

Situationen er hverdagsagtig, men for lidt over et år siden var det helt anderledes i 5.a.

»Dengang skulle jeg bruge fem-ti minutter på at få ro i klassen, og i løbet af timen var der som regel episoder med ballade og afbrydelser. Det var kort sagt svært at få noget ud af undervisningen«, siger hun.

Ændringen tillægger læreren Bende Eriksens tilstedeværelse som undervisningsassistent.

»Hun tager fat på de konflikter, der eventuelt har været i frikvarteret. Tager eleverne med ud af klassen og snakker tingene igennem, så de, der har været oppe at toppes, bagefter kan følge med i undervisningen. Hun hjælper på opfordring fra mig en lille flok elever med at løse en opgave, eller hun læser højt for dem«, siger Dorit Rask.

»Der er så meget, der fylder i hovedet på eleverne, og de sociale kompetencer slår tit ikke til. Derfor er der brug for ekstra hjælp, hvis eleverne skal have noget ud af undervisningen«, siger hun.

Tiden skal bruges rigtigt

Undervisningsassistenten på Thorning Skole er ansat 20 timer om ugen. Hun bruges i klassernes lektioner og i frikvartererne, hvor Bende Eriksen er voksenvagt og hjælper eleverne med at få lege og andet samvær til at fungere. Hun har også lektiecafe en gang om ugen.

»Vi går meget op i, at vi bruger Bendes tid rigtigt, fordi vi har meget brug for hende. Det handler om, at hun hverken skal stå for undervisningen eller gå i kopirummet for os. Det er lærerne, der har hovedansvaret for undervisningen«, siger Dorit Rask.

Det er andet år, Thorning Skole har undervisningsassistenter. Ledelse og lærere mener, at det er en stor succes, men ordningen skal justeres på et enkelt punkt, mener Bende Eriksen og Dorit Rask. Der skal afsættes tid til, at lærere og assistent holder møder.

»Jeg får så meget at vide i mit samvær med eleverne, som lærerne burde have indblik i. Det er der ikke afsat tid til«, siger Bende Eriksen.

Tillidsrepræsentant Jørgen Nørum har, hvad han selv kalder et nuanceret syn på ordningen:

»Hvis man ser på den fagpolitisk, synes jeg ikke, det er den bedste. Selvom assistenterne ikke må have rent undervisningsmæssige opgaver, kan man godt forestille sig, at der opstår problemer med at finde ud af, hvor grænsen går. Men hvis man ser på det ud fra, at en vanskelig klasse kræver ekstra resurser og hjælp, har det vist sig at være en rigtig god ordning«.

Ikke i grøften

På Thorning Skole var lærerne på forhånd bekymrede for, at undervisningsassistenter ville erstatte lærerarbejde, men det er ikke sket, fordi den valgte ordning med tillidsrepræsentantens ord er meget ufaglig. Derfor fortryder Jørgen Nørum heller ikke, at lærerne er gået med.

»Man kan vælge at stå i grøfterne og sige, at det vil vi ikke være med til, men i den praktiske skolehverdag fungerer det fint. Vi kan godt forsvare ordningen, og at vi er gået i dialog om den«, siger tillidsrepræsentanten.

Skolen vil gerne fortsat have undervisningsassistenter tilknyttet, men pædagogisk leder Peter Mortensen understreger, at det kun gælder, når der er særlige problemer i en klasse.

»I de tilfælde kan en undervisningsassistent være forudsætningen for at bevare en høj grad af inklusion på en årgang«, siger Peter Mortensen.

Jan Kaare

Forsøgsarbejdet med undervisningsassistenter blev sat i værk i 2009 af daværende undervisningsminister Bertel Haarder. Der er bevilget 18 millioner kroner fra globaliseringspuljen til formålet, og pengene gives som en til en-tilskud.

I skoleåret 2009-2010 gik 27 kommuner i gang med forsøg, og de fleste af dem omfattede flere skoler. Seks af forsøgene kører videre i år, og der er desuden kommet 17 nye til, så i alt 44 kommuner kommer til at deltage.

Der er sat tre forskellige typer forsøg i gang. Nogle omfatter lærerstuderende, andre skolepædagoger og atter andre praktisk medhjælp.

Rambøll Management og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er i gang med at evaluere forsøgene for Skolestyrelsen. Den færdige rapport og en inspirationsliste til kommunerne vil blive offentliggjort i efteråret 2011.

Evalueringerne fra de forsøg, der er slut, vil i løbet af få uger kunne læses på Skolestyrelsens hjemmeside,

www.skolestyrelsen.dk/skoleudvikling

Parallelt med Skolestyrelsens projekt er lektor, ph.d. Frans Ørsted Andersen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, ved at gennemføre en kvalitativ og komparativ undersøgelse af folkeskolers brug af undervisningsassistenter i Danmark og Finland. Resultaterne af denne undersøgelse vil blive offentliggjort i løbet af vinteren.