Det skal være slut med bindinger og bureaukrati, når der skal aftales lokale løntillæg til medarbejderne. De kommunale ledere skal have større muligheder for at belønne enkelte faggrupper eller enkelte ansatte. Det er et af budskaberne i KL's debatoplæg til forhandlingerne om en ny overenskomst i 2011.

Baggrunden er, at arbejdsgiverne vil gøre op med de regler, der sikrer, at de enkelte faggrupper får præcis det, der er afsat ved de centrale forhandlinger, når de lokale lønkroner skal fordeles. Måden at gøre det på er ved at afskaffe den såkaldte forlodsfinansiering, hvor en del af de kommunalt ansattes lønudvikling har været afsat til lokal løn. En udmøntningsgaranti har indtil nu sikret, at de penge, lærerne havde afsat, også endte i deres lommer. Men det skal være slut nu, mener KL.

»Ved ikke at afsætte nye midler vil vi sætte den lokale løn fri af alle bindinger og garantier. Så vil det være op til kommunerne selv at finde nye midler på budgettet, eksempelvis gennem prioriterede bevillinger, besparelser og effektiviseringer. På længere sigt vil det give den lokale løndannelse et løft«, siger Michael Ziegler, formand for KL's løn- og personaleudvalg.

Bondo støtter KL's ønske

Lærerne har længe ønsket at komme af med de centralt afsatte midler til lokal løn. Så formand for DLF er helt med på KL's forslag.

»Så kan det måske være en vej at gå. Men man skal ikke skjult afsætte penge til Ny Løn«, siger Anders Bondo og henviser til, at der på statens område ved overenskomsten bliver sat en halv procent af lønmidlerne af til en såkaldt reststigning. »Så kunne man sige, at det er den halve procent, der bliver forhandlet lokalt. Den form for indirekte finansiering af Ny Løn vil vi ikke have«.

Kommunerne har allerede i dag mulighed for at prioritere flere kroner til lokal løn end dem, der er afsat ved de centrale overenskomstforhandlinger. Men det er meget sjældent, det sker.

Michael Ziegler håber, at forenklinger af reglerne vil få flere kommuner til at afsætte flere kroner til lokale lønforhandlinger.

»Det vil vise sig. Nu er kommunerne blevet vant til at arbejde med det. Lederne er glade for det. Jeg tror, vi vil opleve, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget man vil bruge på det«, siger Michael Ziegler.

Længere arbejdsuge

KL ønsker at dæmme op for den mangel på arbejdskraft, som om få år kan blive en realitet. Derfor foreslår KL, at der bliver sat initiativer i gang for at gøre op med, at så mange kvinder er deltidsansatte.

Desuden ønsker man, at det bliver muligt for lederen at indgå aftaler med den enkelte medarbejder om at have en længere arbejdsuge end 37 timer. Det ønske gælder også lærerne, fortæller Michael Ziegler.

»Grundsynspunktet er, at man skal kunne aftale det individuelt. 37-timers-arbejdsugen er mejslet ind i granit. Vi kunne godt tænke os, at vi kunne få flere arbejdstimer ud af vores medarbejdere, når der opstår et behov for det. Men det er op til den enkelte, om man har lyst til at arbejde mere end 37 timer«, siger Michael Ziegler.

Anders Bondo mener ikke, at der er behov for at ændre på reglerne.

»Vi har i dag en aftale om, at man godt kan arbejde mere end 37 timer. Men så koster det også mere på grund af overtidsbetaling. Det er helt rimeligt«.

DLF's kongres i år besluttede at stille krav om, at lærerne skal have ret til efteruddannelse og et længere opsigelsesvarsel. Begge krav afvises i KL's debatoplæg. KL er dog indstillet på at finde initiativer, der sikrer ordentlige afskedigelsesforløb.

Den 22. november bliver de endelige krav udvekslet mellem parterne.