Reaktioner, som kræver handlen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Sikke en idiot«, tænker nogen og arbejder videre, andre bliver handlingslammede, og andre igen reagerer først senere. Det er individuelt, hvordan mennesker reagerer på vold og trusler, men går man i krise, er reaktionen ofte den samme, lige meget om der er tale om fysisk eller psykisk vold, mener Lizette Faaborg, konsulent i Danmarks Lærerforenings rådgivning om psykisk arbejdsmiljø.

Af de cirka 1.000 henvendelser, som rådgivningen får årligt, handler fem procent eller mindre om vold på arbejdspladsen.

De, der henvender sig på grund af vold, har ofte behov for at fortælle om, hvad der er sket. Derfor lytter konsulenterne i rådgivningen, spørger ind til sagen og afdækker problemstillingen. De spørger især til, om arbejdspladsen har taget ansvar.

Mange kommuner har en voldspolitik, som siger, at den krænkede skal fritages fra arbejdet, følges hjem og tilbydes psykologhjælp inden for 24 timer.

Men mange arbejdspladser glemmer at bruge voldspolitikken, når der er tale om psykisk vold, er Lizette Faaborgs erfaring.

lkp@dlf.org