Holder opbruddets præmis?»At skifte skole er ikke noget, man ’bare’ lige gør«
Er skolesystemet blevet en tag selv-menu? Og klumper de resursestærke sig sammen i privatskolerne, mens de svage sidder fast i ringere offentlige tilbud? Skolehistoriker og forsker ved DPU, Ning de Coninck-Smith, giver sin vurdering af Lars Trier Mogensens optegnede opbrud.
• Cand.mag. i historie og fransk og professor ved DanmarksInstitut for Pædagogik og Uddannelse, DPU.
• Har forsket i dansk skolehistorie samt børne- ogbarndomshistorie.
• Har blandt andet skrevet »Skolen, lærerne, eleverne ogforældrene. 10 kapitler af den danske skoles historie«, 2002.
• Medredaktør og medforfatter af »Dansk skolehistorie. Hverdag,vilkår og visioner gennem 500 år«, 2013-2015.
• Har modtaget en række priser for sit arbejde, herunder DanskMagisterforenings Forskningspris 2011 og sammen med Charlotte AppelH.O. Lange-prisen for sin indsats inden forforskningsformidling.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg tror grundlæggende, at hans karakteristik af udviklingen er rigtig«, indleder Ning de Coninck-Smith, der også pointerer, at man skal se det fra forældrenes side: »Der har jo været meget store besparelser på skoler og daginstitutioner, fordi de offentlige tilskud er blevet dårligere. Det har - kombineret med de øgede valgmuligheder - fået mange forældre til at vælge en privatinstitution til deres barn«.
Samtidig er det også vigtigt at være bevidst om, at kvaliteten også kan svinge inden for det private skolevalg, mener Ning de Coninck-Smith, historiker og professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU:
»Vi er meget tilbøjelige til at opdele de private og offentlige tilbud som A- og B-skoler, men vi glemmer, at der også er stor kvalitetsforskel inden for de frie grundskoler og privatskolerne. At regne alle de private tilbud sammen i en kurv, synes jeg er en forsimpling af virkeligheden«.
Vanskeligheden ved at flytte skole er derudover et andet vigtigt forbehold, som Ning de Coninck-Smith tager:
Annonce:
»For det første er der jo nogle helt naturlige begrænsninger i forhold til skoledistrikter, som kan være større eller mindre, alt efter hvor i landet du bor. Hvis den skole, man ønsker at sende sit barn i, er fyldt op, kan man ikke bare flytte. Derudover er det ikke bare sådan lige at flytte sit barn væk fra klassen og kammeraterne. Så pointen om, at de resursestærke forældre 'bare' kan vælge frit, er en sandhed med modifikationer«.
Der har altid været forskel
Selv om Ning de Coninck-Smith grundlæggende er på linje med Lars Trier Mogensens analyse af, at folkeskolens princip om mangfoldighed er med til at sikre sammenhængskraften og solidariteten i vores samfund, mener hun dog også, at der altid har været forskel på rig og fattig.
»De svage har historisk set altid haft det svært i samfundet. Selv om der er langt større mulighed for, at alle kan tage en uddannelse i dag, spiller den sociale arv stadig en rigtig stor rolle«.
Annonce:
Hun tror på, at folkeskolen gør en forskel, men mener samtidig, at udligningseffekten mellem de svage og de stærke måske er en smule overvurderet:
»Det handler også om, hvordan skolen og lærerne vælger at håndtere eleverne fra de forskellige hjem. Hvis ikke der er en vilje og evne til at løfte de svage, hjælper det ikke meget«, siger Ning de Coninck-Smith og forklarer: »Eleverne ser måske en del af Danmark, som de ikke kender, men vokser derefter ud af det igen, fordi de efterfølgende finder sammen med folk, der er mere som dem selv«.
Lærerne er eksperterne
På skolebesøg har det slået Ning de Coninck-Smith, hvor store de sociale og kulturelle forskelle kan være. Ligesom Lars Trier Mogensen mener hun, at det er en uhensigtsmæssig udvikling, når elever klumper sig sammen på såkaldte »brune« og »hvide« skoler. Og det på trods af at troen på lighed gennem uddannelse i et historisk perspektiv har fået det danske samfund til at investere massivt i skolegang.
Annonce:
»Det bekymrer mig - og jeg synes, det er trist, at det danske skolevæsen har så svært ved at få bugt med den sociale arv«.
Nuancerne er imidlertid vigtige at holde fast på, hvis man vil gå konstruktivt til værks, mener hun:
»Lars Trier Mogensens analyse er god, men når man skal have mange pointer på relativt lidt plads, kan fremtidskonklusionen godt blive så kontant, at man ender med at blive handlingslammet og ude af stand til at løse udfordringerne. Det er vigtigt at vide, at der også er problemer i den private sektor, og at det også er forståeligt, at forældre vil flytte deres børn, samtidig med at man husker, at et skoleskift er en vanskelig proces, man ikke lige gennemfører med et snuptag«.
Eksperter og journalister bør derfor fare med lempe, når de tegner billedet af skolen, formaner Ning de Coninck-Smith. For i sidste ende er det lærerne, der er eksperterne:
Annonce:
»De ved, hvad der sker på skolerne, for det er dem, der står med opgaven i hverdagen«.