Jeg er ikke kommet for at overbevise jer om, at I skal over på ny løn. Men jeg håber, at I får en forståelse for, at nye lønformer vil udgøre en væsentlig del af overenskomstforhandlingerne i 1999, uanset om vi går over på ny løn eller ej, lød det fra formanden for fagligt udvalg i Danmarks Lærerforening Stig Andersen på et medlemsmøde i forrige uge.

Cirka 40 medlemmer, hvoraf seks var kredsstyrelsesmedlemmer og syv var tillidsrepræsentanter, var mødt op på Virum Skole, hvor Lyngby-Taarbæk Kommunelærerforening havde inviteret til møde om ny løn.

Stig Andersen understregede, at begreberne grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn stammer fra det private erhvervsliv og derfor ikke blot kan overføres til det offentlige arbejdsmarked.

- Det er klart, at hvis man står ved en maskine og ved, at man får mere i løn, hvis man producerer mere, så kan det godt motivere til at arbejde hurtigere. Lærere kan ikke nødvendigvis undervise hurtigere, og derfor kommer vi ud i en diskussion om, hvordan et lønsystem for lærere kan se ud.

Resultatløn - et grimt ord

- Jeg vil godt nævne det grimme ord, som plejer at få alle børsterne til at rejse sig: Resultatløn. Jeg kan berolige jer med, at resultatløn allerede eksisterer i den nuværende rammeaftale, og vi kender ikke en eneste kommune, som har foreslået at bruge det på lærerområdet.

- Vi vil naturligvis ikke have resultatløn, som måler lærerne på karaktergivning og antallet af stavefejl i klassen. Men som noget nyt kan man få resultatløn for at opstille mål og arbejde for gennemførelse af mål. På vores område vil det sige, at man kan få noget ekstra i lønposen for at planlægge skoleudvikling.

Dyrt med gammel løn

- Men hvorfor skal vi overhovedet snakke nye lønformer, spurgte Stig Andersen retorisk og havde selv svar parat.

- Allerede nu er 56 procent af de kommunalt ansatte gået over på ny løn, og de har ingen interesse i at vedligeholde det nuværende lønsystem. Jeg tror ikke, at vi bliver tvunget over på ny løn, men det kan ende med, at vi sidder og forsvarer et system, som ingen andre har interesse i. Og på sigt vil det være svært at have to forskellige lønsystemer kørende.

Han havde også et mere kontant bud på, hvorfor ny løn er nogle overvejelser værd.

- Hvis vi bliver i det nuværende lønsystem, så vil vores gennemsnitsløn falde i de kommende år i takt med, at tjenestemænd på slutløn går på pension og erstattes af nyuddannede på begyndelsesløn. Hvis vi går over på nye lønformer, så er vi garanteret en lønfastholdelse, mens nogle af pengene siver væk fra os i det nuværende lønsystem.

Frem til næste års overenskomstforhandlinger vil lærernes samlede lønsum være skrumpet med 150 millioner kroner, og ifølge Stig Andersens regnestykke vil lærerne frem til 2009 miste 900 millioner kroner.

- De 900 millioner vil vi i et nyt lønsystem kunne bruge til at give jer - eller andre, som har fortjent det - lønforhøjelser for.

- Der er altså penge i skidtet, men hvordan pengene bliver fordelt mellem lærerne, det ved vi ikke. I et nyt lønsystem er der ingen garanti for, at de kommer ligeligt ud til alle. Jo mere der er til lokal forhandling, jo større kan lønforskellene mellem de enkelte personer blive.

Undervisning er kerneydelsen

Stig Andersen skitserede en underviserlønmodel med en højere grundløn og et kortere lønforløb. Han understregede, at undervisning er kerneydelsen.

- En af farerne i et nyt lønsystem kunne være, at arbejdsgiverne vil give alle de midler, der er til rådighed, til lærere med specialfunktioner, som ikke har meget med undervisning at gøre. Det ville være ulykkeligt, for hvis lønnen motiverer så meget, som arbejdsgiverne giver udtryk for, så vil det få lærerne til at holde sig væk fra undervisningen.

Han pointerede, at arbejdsgiverne har en anden ideologisk tilgang til ny løn end Lærerforeningen.

- Arbejdsgivernes tanke om at bruge lønnen som ledelsesværktøj kan vi ikke bruge i folkeskolen. Derfor er det vigtigt, at vi giver vores bud på en model, som passer til lærerarbejdet. På den måde får vi også en diskussion om, hvilke værdier der er vigtige i folkeskolen.

Ingen højere retfærdighed

Selv om Stig Andersen havde opfordret tilhørerne til at afbryde ham, demonstrerede de ikke den store spørgelyst under oplægget. Men en af tilhørerne ville gerne vide, hvad Kommunernes Landsforening vil opnå. En besparelse, foreslog han selv.

- Nej, de vil opnå en merudgift, sagde Stig Andersen.

- Er det deres erklærede mål? uddybede spørgeren og blev mødt med hjertelig latter, da det gik op for deltagerne, at de to herrer talte forbi hinanden. Stig Andersen tog ordet igen:

- Det handler om ideologi. Arbejdsgiverne ønsker i højere grad, at lønnen skal være et ledelsesredskab, og den diskussion må vi tage med dem. Vi skal ikke afvise, at vi kan lave et bedre lønsystem end det nuværende, for det er i sig selv ikke udtryk for nogen højere retfærdighed.

- Jeg vil hellere diskutere, hvad man har brug for i folkeskolen, end blive beskyldt for at være en bagstræberisk størrelse, som ikke kan tænke nyt. Selvfølgelig kan vi lave et fornuftigt lønsystem. Om vi så kan forhandle det hjem, det er en helt anden sag, pointerede Stig Andersen.

En af mødedeltagerne gav udtryk for, at den skitserede undervisermodel virker retfærdig, men han kunne ikke forestille sig, at arbejdsgiverne vil gå i den retning.

- Jeg kan slet ikke se, hvordan vi skal blive enige om det, sagde han bekymret.

- Det er heller ikke sikkert, at vi kan blive enige, svarede Stig Andersen og fortsatte:

- Vi må stå fast på vores principper for ny løn. Jeg ser en gevinst i, at Lærerforeningen er offensiv og dermed også afliver diskussionen om at være en bagstræberisk størrelse.

- Det giver vel nogle problemer, hvis forhandlingskompetencen skal helt ud på arbejdspladsen, lød et andet spørgsmål fra salen.

- Man vil kunne forhandle funktions- og kvalifikationsløn lokalt, men vi vil lave nogle centrale bindinger, som sikrer, at det sker på objektive kriterier.

- Vi kan ikke forhindre kommunerne i at uddelegere forhandlingskompetencen til institutionslederne. Til gengæld bestemmer vi selv, hvem vi vil have til at forhandle, og det er vores opfattelse, at det skal være kredsen, som forhandler, fastslog Stig Andersen.

Lønforskel

En af deltagerne ville gerne vide, om Lærerforeningen har overvejet, i hvor høj grad ny løn vil betyde lønforskelle på de enkelte lærerkollegier, og hvad det vil betyde for kulturen på arbejdspladsen.

- Det er den frygt, vi alle sammen har, og det har vi forsøgt at tage højde for i lønmodellen. Vi vil stadig have en lønudvikling, som er anciennitetsbestemt, og desuden vil vi lave nogle centrale bindinger.

En deltager henviste til, at sporene fra decentral løn skræmmer voldsomt.

I sit svar understregede Stig Andersen endnu en gang, at det er vigtigt at være med til at sætte dagsordenen. I optakten til decentral løn valgte Lærerforeningen en mere defensiv rolle.

- Vi var i front som modstandere af decentral løn, men i sidste ende blev vi løbet over ende af de andre faggrupper. De rendte med alle pengene, og så måtte vi stikke piben ind, fordi vi i første omgang undlod at sætte dagsordenen.

Foden på bremsen

En lidt ældre lærer afleverede følgende kritik til forhandlerne i den offentlige sektor.

- Vi har et problem, når det offentlige skal sammenlignes med det private. Vi har ikke mulighed for profit, og man kan ikke kvalitetsvurdere, når man arbejder med sent udviklede børn. En stor del af lærerarbejdet er umåleligt.

- Alle jer, som sidder og forhandler i den offentlige sektor, er i for høj grad kørt med på den vogn, som sammenligner offentlig virksomhed med privat. I må kunne sætte bremserne i.

Stig Andersen tænkte sig ikke længe om, før han sagde:

- Vi sidder faktisk med foden på bremsen, men vi er flere om at styre bilen. Vi befinder os i en situation, hvor det i høj grad er økonomer, som sætter dagsordenen for den offentlige debat. Det understreger behovet for, at vi sætter en anden dagsorden.

Med det budskab sluttede mødet, og da Folkeskolens udsendte spurgte nogle af deltagerne om, hvad de havde fået ud af det, lød et af svarene: Det var ikke så slemt, som jeg havde frygtet.

Et aktuelt tema

Frem til Danmarks Lærerforenings overenskomstkongres i efteråret skal der være medlemsdebat om krav til Overenskomst 99, hvor ny løn vil være et aktuelt tema. 56 procent af de kommunalt ansatte er gået over på ny løn, og det forventes, at arbejdsgiverne vil møde med et krav om, at også lærerne går over på nye lønformer.

Ny løn