Ida Spangsberg er en ganske almindelig nyuddannet lærer på 25 år. Da hun startede på Dalgasskolen i Brande som ny lærer efter sommerferien, var alt, som det skulle være. Hun fik en mentorordning og nedsat timetal - ligesom andre nyuddannede lærere.

Men Ida er ikke ligesom alle andre. Hun er ansat på løntilskud - det vil sige, at hun de første seks måneder kun får dagpenge, til trods for at hun udfører det samme arbejde som sine kolleger.

»Nu har jeg jo aldrig prøvet at være ansat på ordinære vilkår, men jeg tror ikke, at der ville være den store forskel. Det kan da godt være, her sidst på måneden, når jeg ser på min første lønseddel, at jeg vil føle mig anderledes end mine nye kollegaer«, siger Ida Spangsberg.

Ida startede på læreruddannelsen i Aarhus i 2007 i en tid, hvor jobgaranti nærmest var en selvfølgelighed. Da hun var ved at være færdig før sommerferien, var situationen helt anderledes.

Hun søgte flere lærerstillinge, blandt andet i Ikast-Brande Kommune cirka 100 kilometer fra bopælen i Aarhus. Dog uden held. Men inden hun overhovedet havde nået at gå arbejdsløs, dumpede der et brev ind i postkassen fra Ikast-Brande Kommune med et tilbud om at komme i betragtning til et jobrotationsprojekt i kommunen.

Ida Spangsberg fik derfor et vikariat på en skole i Brande. Her vil hun være ansat med løntilskud det første halve år og få fuld løn det sidste halve år. Det har hun det fint med.

»For mig er der ikke den store forskel på, om jeg er ansat i løntilskud eller som ny lærer. På den skole, jeg er blevet ansat på, behandler de mig heller ikke anderledes. Det er noget af det allervigtigste, at man bortset fra lønnen er ansat som lærer på samme vilkår som andre«.

I det første halve år vikarierer hun for en lærer, der er på kursus og er dansklærer i en 2. klasse. Den fastansatte lærer har desuden nogle specialundervisningstimer i skolens støttecenter, og her vil Ida Spangsberg også være vikar for børn på læsekurser og ekstra matematikhjælp. Det sidste halve år skal hun overtage for en anden dansklærer i en 3. klasse.

»Men jeg er ikke vikar - jeg er lærer«, siger hun.

»Og det ved børnene og mine kollegaer også godt«.

Ida Spangsberg søger dog stadig job og håber at finde noget tættere på Aarhus.