Undervisningsforløb, opgavekompendier, og hvordan man får det gode samarbejde med forældrene i klassen, bliver delt og diskuteret blandt lærere på internettet. Folkeskolen har talt med en forsker i sociale medier om, hvorfor lærerne danner digitale lærerværelser.
Der findes forskellige grupper på Facebook, hvor lærere delerundervisningsmaterialer og gode råd med hinanden på forskelligetrin eller i forskellige af skolens fag. Prøv for eksempel at søgepå »for os der underviser i« og se, om der er en gruppe for dig. Destørste grupper er:
På folkeskolen.dk's faglige netværk sparrer lærere og andrefaggrupper i folkeskolen med hinanden om deres fag og område. Herbliver der delt faglig viden og tips til undervisningen samtdebatteret og blogget om alt fra lærerliv til skolepolitik.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skuespillere, politikere og debattører har gjort det længe: Haft profiler på de sociale medier, hvor de udelukkende deler arbejdsrelateret indhold. I takt med at det er blevet nemmere for privatpersoner at oprette hjemmesider, dele billeder på Instagram eller få sin egen »page« på Facebook, er også mindre medievante faggrupper begyndt at dele deres hverdag med hinanden, forklarer Louise Barkhuus, der er lektor og forsker i sociale medier på IT-Universitetet i København. Det gælder især lærerne, hvor flere har oprettet deres egen profil og dedikeret den til for eksempel danskundervisning i indskolingen, udeskole eller synlig læring.
»Det giver god mening, at især lærerne er begyndt at dele deres arbejde med hinanden på de sociale medier. Lærernes arbejde er meget homogent«, siger hun og mener, at en lærer fra Tønder, der underviser i 4. klasse i matematik, for eksempel sagtens kan bruge det samme undervisningsmateriale, som en lærer med samme fag i Gentofte har udarbejdet.
»Samtidig er lærerne vant til at blive genkendt i det lokale supermarked og stå foran elever og forældre. Sociale medier handler i bund og grund om at stå frem og blive set, og det er altså ikke helt nyt for lærerne. Lærerne er desuden gode formidlere og vil ofte gerne have indflydelse på deres hverdag. Her er de sociale medier også en god måde at få sagt sin mening på«.
Men Louise Barkhuus pointerer, at det højst sandsynligt stadig vil være en minoritet af lærerne, der opretter denne slags profiler i fremtiden. Men for dem, der gør det, er det en stærk motivationsfaktor, som styrker deres faglige identitet.
»Det kommer stadig til at være de enkelte lærere, der har passionen og overskuddet til at udvikle og dele egne materialer, som gør den her slags. Typisk vil det nok også være dem, der godt kunne se sig selv som konsulenter, vejledere eller på et forlag, der udgiver undervisningsmaterialer, i fremtiden«, siger hun.
Men at det netop er lærerne, der selv kaster sig ud i projektet, er en fordel for lærerprofessionen, mener Louise Barkhuus.
Annonce:
»De sociale medier har gjort lærernes inspirationsmuligheder meget større. Nu er det ikke kun på lærerværelset, at de kan finde ideer til næste emneuge. Derudover tror jeg, at mange lærere gerne vil bruge undervisningsmaterialer, som kollegaer har udviklet og prøvet i praksis. Det må være mere spændende end at bruge kommercielle undervisningsmaterialer, som jeg kunne forestille mig er mere tørre«.