26. februar 2013 er en mærkedag for journalist Anders-Peter Mathiasen. Det var den tirsdag, hvor finansminister Bjarne Corydon fik grønt lys til at sælge en del af Dong. Og den 26. februar var også dagen, hvor der blev erklæret sammenbrud i forhandlingerne mellem kommunerne og lærerne om en ny overenskomst.

Den dobbelte cavlingprisvinder har først skrevet »Det bedste bud« om Dong-salget, og for nylig udkom han med bogen »Søren og Mette i benlås«, der handler om lockouten af lærerne, som blev annonceret efter den 26. februar 2013.

»Jeg fik en henvendelse fra Anders Bondo Christensen, der gerne ville have en dokumentation af, hvad der var sket. Samtidig var jeg nysgerrig efter at undersøge new public management. Derfor kunne jeg se, at man kunne slå det sammen og skrive en bog om new public management med lærerkonflikten som motor. Fokus i bogen er på lærerne - men den handler om os alle sammen«, siger Anders-Peter Mathiasen.

Se de væsentligste afsnit fra lockoutbogen her

Finansministeriet tromler af sted

En vigtig pointe for Anders-Peter Mathiasen er, at systemerne bliver indrettet på en uhensigtsmæssig måde, at en enkelt profession koloniserer resten af samfundets professioner.

»Finansministeriet er det stærkeste ministerium lige nu. Sygehusene og DR var der, hvor de første slag stod. Bagefter kom politireformen og medførte totalt kaos - uden at det fik nogen til at overveje, om reformen skulle laves om. De tromlede af sted. Domstolsreformen medførte også totalt kaos. Det er dybest set en meget voldsom centralisering, der har ramt det lokale selvstyre og i denne sag også den danske model«, siger forfatteren og uddyber:

»Jeg er overrasket over, hvor dumt de opfører sig - nogle mennesker elsker at arbejde efter skabelon og i et helt fast system. Andre mennesker afskyr det. De ødelægger menneskers mulighed for at gøre deres arbejde ordentligt, når det bliver metoden for alle. Det er den økonomiske tankegang, der udspringer af Finansministeriet, der har sat sig på det hele. Forskelligt arbejde har forskellige logikker, men det overser man«, siger Anders-Peter Mathiasen.

Han henviser i øvrigt til et forslag, som blev stillet i foråret i Folketinget. Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet ville have mere demokratisk kontrol med Finansministeriet:

»Folketinget konstaterer, at der igennem de seneste år er sket en betydelig centralisering af de politiske beslutninger, specielt i Finansministeriet frem for i de enkelte ressortministerier, og at dette udfordrer både udviklingen af de politiske løsninger og den demokratiske legitimitet i beslutningerne«, hed det blandt andet i beslutningsforslaget, der ikke blev vedtaget.

Spiller hasard med den danske model

Men hvornår har vi egentlig besluttet, at det offentlige skal ændres med en new public management-kultur? spørger Anders-Peter Mathia­sen.

»Det danske system og den danske model er dybest set ret intelligent skruet sammen. Man har fået mange forskellige interesser til at afrette sig efter hinanden. Der er en balance i det. Det ruller lidt frem og lidt tilbage, og man har fundet en måde, så det fungerer rimeligt gelinde. Det har man ophævet administrativt uden at kalde det ved det rette navn«, siger Anders-Peter Mathiasen.

Han har hæftet sig ved, at vi for eksempel har haft folkeafstemning om en perifer ændring af tronfølgeloven uden at have demokratisk kontrol med de forandringer, der bredt har indflydelse på folks liv.

»Hvorfor har vi ikke afstemninger om, hvordan tingene skal ændres? New public management var tænkt som en meget hurtig og meget radikal ændring af samfundet i 90'erne. Hvordan kan man gennemføre en hurtig, radikal ændring af samfundet, uden at befolkningen skal vide, at det er det, der sker«, siger forfatteren og opremser nogle af de professioner, der har oplevet den centrale styring på egen krop:

»Politiet siger, at det har dræbt arbejdsglæden og korpsånden, efterretningstjenesten og lægerne siger det samme, lærerne siger det. De tror i den økonomiske profession, at de kan gøre mennesker til matematik. Vi er alle sammen produktionselementer i det system. Men frie mennesker vil ikke kontrolleres hele tiden«, siger Anders-Peter Mathiasen.

Anmelder om lockoutbog: Teknokratiets triumf