Da klokken ringede ind til time første gang efter sommerferien, var Hyltebjerg Skole og Vanløse Skole i København blevet til Damhusengens Skole. Forud for sammenlægningen havde der været mange møder, lange diskussioner og planlægning, men alligevel ramte første skoledag hårdt.

»Ting er altid oppe i luften første skoledag, men når man samtidig står i en ny virkelighed og midt i en proces med at skabe en ny, fælles kultur i personalegruppen, så fylder de små ting bare mere«, fortæller lærer Ann-Louise Fischer Kristensen.

Lærernes tillidsrepræsentant, Charlotte Forsberg, siger, at processen har været god, men at det helt naturligt skaber frustrationer, når man skal have »to 'plejer'-kulturer fra to meget forskellige skoler til at mødes«.

Ifølge lektor i organisationspsykologi ved professionshøjskolen UCC Rasmus Anker Bendtsen er det en helt normal reaktion, hvis de frustrationer er ledsaget af følelsen af, at lærerarbejdet har tabt mening.

»Man tænker kun over, at man har en kultur på skolen, når man møder en anden kultur. Ellers er det bare noget, man gør. Men kulturen er altafgørende for, at man kan finde mening i sit arbejde. Den indeholder en usynlig forståelse for, hvorfor man gør, som man gør«, siger han.

Store ting til genforhandling

I den proces er det vigtigt, at man som lærer først og fremmest accepterer, at den gamle kultur er væk for evigt, siger Rasmus Anker Bendtsen.

»Den var måske den bedste for den gamle personalegruppe, men den var bundet til et sted og en bestemt sammensætning af mennesker. Dermed ikke sagt, at man ikke kan arbejde for, at enkelte værdier, rutiner eller andet kan blive en del af den nye kultur«, siger han og understreger, at det ikke betyder, at der ikke skal være plads til nostalgi.

»Det er en helt naturlig følelse, og det samme er den usikkerhed og frustration, der helt naturligt melder sig, når der skabes usikkerhed om så stort et tema som ens identitet. Det vigtige er, at man tager ansvar for, hvordan de følelser kommer til udtryk. Jo mere presset man er, jo mere er man også tilbøjelig til at gøre nogen til skurk. Det er ikke konstruktivt«.

Tag skyklapper på med god samvittighed

Nostalgi og frustrationer kan give dårlig samvittighed, når man som lærer føler, at man gerne vil skabe en ny fælles kultur med nye kollegaer. Det samme kan den helt naturlige reaktion på, at mange praktiske ting ikke er på plads, når første skoledag rammer.

»Der ryger skyklapperne på, og man koncentrerer sig om at få sin egen helt konkrete undervisning til at lykkes. Det kan man gøre med god samvittighed, selv om man føler, at man burde bruge mere energi på at lære de nye kollegaer bedre at kende«, siger Rasmus Anker Bendtsen.

»Dog skal man være opmærksom på, at man stadig skal være åben for, at tingene på længere sigt kan gøres anderledes. Find ro i at falde tilbage på rutinerne, men vær åben for, at de kan ændres, når der er mere overskud«.

Fællesmøder rykker

På Damhusengens Skole vil man også gerne komme med et par råd til skoler, der skal i gang med en sammenlægning.

»Kodeordene er inddragelse på mange niveauer, så der kan skabes et ejerskab til projektet. Man må for eksempel ikke undervurdere værdien i at have hele personalet samlet i løbet af processen, hvor man kan komme med input, også selvom man ikke sidder med i udvalgene«, siger skoleleder Kaj Klint Pedersen.

På den måde undgår man også, at for meget information bliver skriftlig, hvor man som lærer godt kan opleve et mætningspunkt, mener Ann-Louise Fischer Kristensen.

»Hvis for mange informationer bliver givet via mails, bliver de ikke nærlæst til sidst«, siger hun.