Samarbejdet bliver smadret

Lærerne er skeptiske over for ny løn

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvem skal vurdere os? Hvorfor give faglig viden videre til kolleger med risiko for, at de løber med æren - og lønnen? Spørgsmål blev besvaret med nye spørgsmål, da Folkeskolen spurgte tilfældigt udvalgte personer fra lærerværelset på Vejlebroskolen i Ishøj Kommune, om de synes, at lærerne skal have nye lønformer.

- Jeg kender mange, som laver et solidt stykke arbejde, som ikke råber op om det - hvem skal tale deres sag i lønsammenhæng? Hvem skal sætte kroner og øre på de knus og kram, en lærer giver en indesluttet elev, som så pludselig tør danse.

- Det må give nogle store problemer at finde ud af, hvem der skal have hvor meget. Jeg er mest til solidarisk lønform, som vi har nu. Jeg vil være meget nervøs for, at man med det nye lønsystem ser skævt til hinanden, fordi den ene er bedre til at argumentere end en anden.

- Jeg vil helst beholde det lønsystem, vi har, fordi alle funktioner på en skole er lige vigtige. Hvis man vil give den, som har deltaget i et årskursus, kvalifikationsløn, så hænger det ikke sammen. Vi vil alle gerne på kursus, men mange får afslag.

- Selvfølgelig findes der både gode og dårlige lærere, men de to kategorier beror på et så individuelt skøn, at man ikke kan aflønne efter det.

- Man kan ikke overføre en lønmodel fra det private arbejdsmarked til folkeskolen. Ved de sidste fem overenskomster har vi hævet de nyansattes løn, og det er den vej, vi skal gå. Måske kan man nå frem til en underviser-lønmodel med faste retningslinier, så vi undgår de spidse albuers tilfældigheder.

Anna Holmbæck er blandt andet edb-lærer. I et halvt år har hun brugt to aftener om ugen på at dygtiggøre sig inden for det felt. Alligevel mener hun ikke, at det gør hende fortjent til ekstra lønkroner.

- Lærerne har mange forskellige kvalifikationer. Nogle kan man erhverve på et kursus, andre har opbygget det, man kan kalde tavs viden i kraft af deres daglige arbejde med for eksempel integration af indvandrerbørn. Den ene indsats er ikke mere værd end den anden.

Hun peger på, at funktionsløn eksisterer i det nuværende lønsystem.

- Man får funktionsløn, hvis man er souschef eller tager sig af vikarfordelingen, men kommunerne har ikke været vilde med at bruge det. Derimod mener jeg, at resultatløn er helt uspiselig. Det ville affolke skolerne i problemområder, hvor det kan være vanskeligere at fremvise gode resultater.

- Jeg er ikke totalt afvisende over for tanken om ny løn. Det afhænger af, hvordan man vil gøre det. Vi er ikke en virksomhed, som producerer målbare enheder. Det er andre vurderingsmekanismer, der skal i gang, men jeg kan ikke forestille mig hvilke.

- Med nye lønformer er der en risiko for, at alle holder deres ideer for sig selv. For hvorfor give faglig viden videre til andre med risiko for, at de tager æren - og lønnen?

- At komme på kursus i dag er som at vinde i lotteriet, og så kan man ikke bagefter forvente oven i købet at få mere i løn. Så skulle alle have de samme muligheder for at deltage i kurser.

- Jeg tror ikke, at vi undgår nye lønformer, men jeg synes, at det er frygtelig svært. Hvem skal vurdere os? Kommunen, som aldrig er her, eller inspektøren, som ikke har tid til at komme ned og vurdere undervisningen?

- Kvalifikations- og resultatløn vil smadre samarbejdet. Hvis jeg fik et funktionstillæg for at varetage en pædagogisk vanskelig opgave, ville det være flovt at bede om hjælp hos kollegerne. Åbenhed om nederlag og sejre ville forsvinde.

- Det er ikke et spørgsmål om, at jeg ikke vil have mere i løn. Men lønnen er ikke det vigtigste. Som lærer bruger man sig selv meget både fagligt og psykisk, og så skal systemet omkring en fungere. Ny løn er en tanke uden pædagogisk idé.

Lige inden Folkeskolen forlod lærerværelset, opstod der en hujen og råben. Det var ikke eleverne, der var trængt ind på forbudt område, men lærerne, som havde fået at vide, hvem der skulle på kursus. En af lærerne kunne stolt og glad berette, at hun skulle på hele to kurser. En halv dag om cd-rom i indskolingen og tre dage om multimedier. De andre lærere gjorde intet for at skjule deres misundelse.

- Ud med dig, vi vil ikke høre om det.sus