Med resultatløn bliver enhver pludselig sin egen hr. Målepind, siger professor Henning Jørgensen

Hvis et nyt lønsystem ikke er i overensstemmelse med lærernes normer og forestillinger om retfærdighed, så kommer det ikke til at virke efter hensigten. Derfor kan det i første omgang være en klog reaktion fra Danmarks Lærerforening, at man ikke hoppede på det nye løntog ved overenskomstforhandlingerne i 1995.

Det siger Henning Jørgensen, som er professor i politologi og leder af Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

- Jeg er bange for, at mange organisationer ikke har taget deres medlemmers retfærdighedsopfattelse i ed, inden de gik i gang med at indføre de nye lønformer.

I det nye system er lønnen inddelt i fire kasser: Grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn. Det er især resultatlønnen, som Henning Jørgensen vurderer vil komme i konflikt med lærernes retfærdighedsopfattelse.

- Med resultatløn bliver enhver pludselig sin egen hr. Målepind. Hvad har jeg lavet af kvalitetsfordringer, hvordan har jeg integreret indvandrerbørnene? Kolleger bliver til konkurrenter, og man kan frygte, at det ikke bare splitter lærerværelset, men at det også sætter andre udviklinger i stå. En kvalitetsudvikling af folkeskolen er et fælles fagligt og pædagogisk projekt. Jeg er meget reserveret over for tanken om, at det er rene incitamenter som mere i løn, der får folk til at lave mere her i tilværelsen, siger Henning Jørgensen og fortsætter:

- Lærernes opfattelse er ikke, at lønnen er det vigtigste i livet. Andre aspekter som at lave et godt stykke arbejde og bevare fagstoltheden er lige så vigtige. Med fiksering på lønnen går man imod den udviklingstendens, hvor folk i højere grad definerer livskvalitet ud fra immaterielle værdier.

Hvis fagforeningen ikke har fuld opbakning fra medlemmerne, lurer der ifølge Henning Jørgensen flere farer i det nye lønsystem.

- Hvis man tror, at man kan få folk til at knokle mere, så vil jeg sige, at det kan give det stik modsatte resultat. De, der bliver præmieret i det nye lønsystem, synes i forvejen, at de har fortjent det. Derfor arbejder de ikke mere. Og alle de, som ikke får mere i løn, vil lave mindre. For hvorfor skal man knokle, hvis man oplever systemet som uretfærdigt?

Lærernes fingeraftryk

Henning Jørgensen understreger, at hvis et nyt lønsystem skal fungere for lærerne, så skal man ikke gøre selve lønpolitikken til et nyt omdrejningspunkt.

- Mulighederne ligger i at kæde ny løn sammen med personalepolitiske temaer. Velfærdsgoder som medindflydelse på arbejdspladsen, jobudvikling og bedre muligheder for efter- og videreuddannelse. Lærerne skal selv have lov til at sætte deres fingeraftryk på moderniseringen af den offentlige sektor.

- Arbejdsgiversiden skal forstå, at de selv har en interesse i at få belønningssystemer til at fungere i en bredere personalepolitisk ramme. På den måde bliver det muligt at skabe en fælles vilje til at udvikle og forbedre folkeskolen.

Sygeplejerskerne er gået over på nye lønformer. På spørgsmålet om, hvorfor det skulle være så meget vanskeligere for lærerne, svarer Henning Jørgensen:

- I Danmarks Lærerforening har der været et misforhold mellem fagforeningens ledelse og medlemmer. Hovedstyrelsen har to gange anbefalet et overenskomstresultat, som er blevet underkendt af medlemmerne. Det er en forhistorie, som man på ledelsesplan i Lærerforeningen er opmærksom på. Man er klar over, at det er nødvendigt at finde fodslag mellem medlemmerne og apparatet.

- Sygeplejerskerne har en anden erfaring, fordi de i 1995 var ude i en lønkonflikt. De er mere motiverede, og efter en konflikt er verden aldrig helt den samme. Medlemmerne rykker tættere sammen, og det er ikke sket i Danmarks Lærerforening.

Hårdt pres

Lidt over halvdelen af de 600.000 kommunalt ansatte har sagt ja til at gå over på ny løn. Henning Jørgensen vil ikke give noget entydigt svar på, om det er realistisk, at så stor en faggruppe som lærerne holder sig uden for et nyt lønsystem. Det må være lærernes egen afgørelse.

- Ved de næste overenskomstforhandlinger kommer lærerne sandsynligvis under hårdt pres for at gå over på nye lønformer. Både arbejdsgiverside og andre organisationer vil presse på. Hvis lærerne fortsat vælger at stå udenfor, vil det kræve stærk enighed i foreningen og opbakning fra medlemmerne til en alternativ strategi.

- En strategi, hvor det er mere bløde krav som for eksempel efteruddannelse, man vil satse på. Det skal være krav, som andre faggrupper i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Redaktionen) ikke har styrke til at få gennemført.

Indtil videre ser det ikke ud til, at der er store lønstigninger at hente i det nye lønsystem. Og det kan lærerne heller ikke regne med, siger Henning Jørgensen.

- Her og nu er det kun brødkrummer, man skal slås om. Det indskærpes ovenfra, at ny løn netop ikke må betyde en stigning i lønudviklingen. Derfor bliver det reelt et omfordelingsspørgsmål.

Magt og kamp

Selv om ny løn ikke umiddelbart medfører de store forandringer, indgår den som et vigtigt led i moderniseringen af den offentlige sektor. Henning Jørgensen ser en tendens til, at man 'efteraber' den private sektor, som er blevet et forbillede.

- Inspirationen til ny løn er hentet i bevægelsen New Public Management. Det er ikke en fast teori, men en samling af reformforslag fra USA og England, hvor man har forsøgt at gøre arbejdsforholdene decentrale og fleksible.

- Man er imod anciennitetslønnen, fordi alt, som er fast og stift, er etablerede magtmanifestationer. Dem vil man have undermineret. Man vil erodere grundlaget for faste løsninger.

Nu taler du i kampsprog?

- Jamen, sådan er det, fordi man mener, at man med markedslignende vilkår lettere kan få ledelsesgunstige beslutninger igennem. Omvendt er fleksibilitet og decentralisering ikke medarbejdernes kop te, så varetagelse af interesser er kamp.

Alle de, som ikke får mere i løn, vil lave mindre. For hvorfor skal man knokle, hvis man oplever systemet som uretfærdigt?