Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tekst: Maria Becher Jensen, Hanne Birgitte Jørgensen, Karen Ravn, Thorkild Thejsen.
Der er gode ting i mæglingsforslaget, især
i den specielle læreraftale. Men når jeg vurderer det samlede
forslag, så lander der altså mest i nej-skålen',
siger DLF's formand, Anni Herfort.
Det, der vejer tungest, handler om Ny Løn.
'De opstramninger i måden at håndtere de lokale lønforhandlinger
på, som mæglingsforslaget indeholder, er slet ikke gode nok.
Det er de ikke, når man sammenholder dem med vores hidtidige erfaringer
med de kommunale arbejdsgivere, som slet ikke har kunnet eller villet
løfte opgaven. Der er ikke indbygget nogen garantier for, at der
kan gennemføres ordentlige forhandlinger, så folk kan få
det, de har krav på'.
Du tror ikke på, at en opmand kan klare uoverensstemmelserne?
'Det er helt bagvendt at bygge en voldgiftsordning ind i aftalesystemet
i stedet for at koncentrere sig om at få aftalemulighederne gjort
tydelige og forpligtende'.
'Mæglingsforslaget betyder, at et paritetisk nævn på
ti mand først skal vurdere uenighederne. Hvis der stadig ikke er
enighed, kan en opmand så overtage sagen. Det bliver meget tungt.
Men vigtigst af alt: løn er et aftalespørgsmål. Hvis
arbejdsgiveren og organisationen ikke kan blive enige om lønnens
størrelse, så kan stillingen ikke besættes. Dét
er det principielle, og det fanges slet ikke op i forslaget', siger
Anni Herfort.
Når problemerne overhovedet er så store og så mange,
skyldes det også, at mange kommuner har helt andre hensigter med
Ny Løn end den, DLF oprindeligt sagde ja til, mener hun.
KL har det store ansvar
'Vi siger nej nu, fordi vi ikke kan se, at der kan komme noget mere
fornuftigt ud af det; viljen og garantierne mangler'.
'Kommunernes Landsforening (KL) har det store ansvar for, at det
ikke er lykkedes at nå frem til noget fornuftigt i kommunerne, og
forløbet af overenskomstforhandlingerne har ikke
overbevist mig om, at den nu kommer igennem over for kommunerne'.
Ole Andersen siger til Folkeskolen, at KL vil sætte en kampagne
i gang for at få kommunerne til at opføre sig ordentligt.
Er det det, du efterlyser?
'Det er sandelig noget sent at komme i tanke om. KL har jo netop
ikke villet indse, at der er store problemer. Samtidig er det et underligt
dobbeltbudskab, for Ole Andersen har også sagt, at de bindinger,
der er med i mæglingsforslaget, ikke har nogen betydning. Dét
er jeg helt enig med ham i'.
Du har hele vejen strittet imod forlodsfinansieringen af Ny Løn.
Hvad er det store problem med så små tal?
'Jeg mener principielt, at vi slet ikke skal have den. Forlodsfinansiering
nævnes overhovedet ikke i rammeaftalen om Ny Løn. Og når
beløbet så også skal stige, så står jeg
af', siger Anni Herfort.
Det er ikke så meget på grund af stigningen fra 1,5 til 1,87
procent. Det er små tal, erkender hun. Men stigningen, sammenholdt
med at mange kommuner ikke kan få lønsystemet til at fungere,
gør, at det samlet set bliver for meget.
'Vi vil ikke være med til at trække udviklingen i den
forkerte retning. Derfor siger vi nej nu. Jeg har argumenteret og argumenteret,
men lige lidt hjælper det. Et nej er så den eneste måde,
vi arbejdsretsligt kan fortælle, at vi mener det alvorligt, når
vi siger, at lønsystemet bliver vredet skævt'.
Aftalen indeholder ganske vist en gennemsnitsløngaranti. Men som
navnet siger, så garanterer den et gennemsnit. For hele gruppen.
'Når arbejdsgiverne så kommer igennem med, at en stadig
større del af lønnen skal forhandles lokalt, så betyder
det, at lønningerne vil blive mere forskellige fra sted til sted
og fra person til person'.
Staten må tage ansvar
Når overenskomstforløbet er slut, vil Anni Herfort gennem
de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, KTO, arbejde for,
at der indføres fælles forhandlinger om statens og kommunernes
lønudvikling.
'Som det er i dag, har vi som lønmodtagere ikke spor indflydelse
på de økonomiske aftaler, regeringen og kommunerne indgår.
Og samtidig kan staten blande sig helt uden om, at Danmark vrides mere
og mere økonomisk skævt på lønområdet.
KL og staten enes om en ramme, men bagefter kan begge parter løbe
fra ansvaret. Staten må tage sin del af ansvaret for, at kommunerne
kan udfylde den ramme, der bliver aftalt'.
DLF's hovedstyrelse står sammen om et nej. Er det ikke 'gratis',
hvis det bliver et ja, når man tæller alle organisationers
stemmer sammen?
'Jeg er imod, at urafstemninger kædes sammen. Hver organisation
må sige, hvad den kan gå ind for og ikke gå ind for.
Og hver organisation må så tage konsekvensen inden for sit
område, når medlemmerne har stemt'.
'Under forhandlingerne - og længe før - har
jeg meget tydeligt argumenteret for, hvad vi ønsker, og jeg har
sagt, hvad der er galt. Lønsystemet kommer først til at
fungere, når hver eneste kommune magter det - og viser vilje
til det. Det er der intet i mæglingsforslaget, der garanterer',
understreger Anni Herfort.
'Vi kunne ikke komme langt nok med argumenter, derfor var vores
eneste mulighed at sige nej. Jeg tør ikke gætte på,
hvad det samlede resultat bliver. Vi siger nej af helt principielle grunde,
fordi vi kan se, at udviklingen galopperer i den forkerte retning. Vi
er så selvfølgelig også parat til at gå linen
ud'.-