Tekst: Maria Becher Jensen, Hanne Birgitte Jørgensen, Karen Ravn, Thorkild Thejsen.

Jeg blev ret paf'. Sådan beskriver sygeplejerskernes formand, Connie Kruckow, sin reaktion, da hun hørte, at Danmarks Lærerforening anbefaler sine medlemmer at stemme nej til forligsmandens mæglingsforslag.

'Jeg var godt klar over, at der er skepsis blandt lærerne, men ikke at den var enstemmig. Vi har også skeptikere hos os. Efter min vurdering handler det meget om den måde, som kommuner og amter håndterer Ny Løn på. For eksempel inden for vores område har et amt netop meldt ud, at der skal være lønstop næste år. Det er jo overenskomstbrud, og det kommer heller ikke til at ende sådan, men det viser noget om, hvordan kommuner og amter handler', siger Connie Kruckow.

Selv har hun valgt at anbefale sine medlemmer et ja, og det fik hun snæver opbakning til hos sin hovedbestyrelse med stemmerne ti-ni.

'For vores vedkommende mener jeg, at vi har opnået det optimale inden for de rammer, der er. Vi har også fået et ekstra løntrin i de specielle forhandlinger. Og vores problemer med at sætte penge af til Ny Løn på forhånd handler mest om, at vi gerne vil have del i midlerne. Desuden tæller det med i vurderingen, at vi ikke tror, at man kan opnå mere ved en eventuel konflikt', siger sygeplejerskernes formand. Hun mener ikke, at lærernes nej har haft indflydelse på hendes egen hovedbestyrelse.

Også pædagogerne i BUPL har en stor gruppe skeptikere i deres hovedbestyrelse - men er alligevel endt med at anbefale medlemmerne at stemme ja med stemmerne 22-17.

'Det er udtryk for, at der er stor utilfredshed med kommunernes håndtering af Ny Løn. Vi har dårlige erfaringer med, hvordan det virker lokalt i kommunerne. Men jeg tror også, at lærernes nej fik betydning for vores afstemning. For midt under debatten i hovedbestyrelsen gik der en seddel rundt, som fortalte om lærernes stilling', siger Bente Sorgenfrey, formand for BUPL.

'Når jeg anbefaler et ja, skyldes det, at jeg synes, at der er mange gode elementer i mæglingsforslaget. Vi har så let ved at fokusere på det negative. Måske har der været for store forventninger til, hvad vi kunne komme igennem med. Men der er jo rent faktisk tale om en reallønsfremgang og to fridage. Desuden er der nu aftalt et system, hvor vi bedre kan løse konflikter lokalt - og så er der store forbedringer for tillidsrepræsentanter. Så alt i alt synes vi, at det er et godt nok resultat', siger Bente Sorgenfrey.

Glade for garanti

Den store gruppe HK'ere i kommunerne er ikke i tvivl:

'Vi siger enstemmigt ja i vores hovedbestyrelse. Vi er glade for den garanti for en gennemsnitsløn for hele gruppen, der ligger i systemet. For nogle grupper kan det også betyde noget positivt, at der er afsat midler på forhånd. Så kan de gøre opmærksom på, at der ligger nogle penge i systemet. Den måde, lønsystemet er skruet sammen på, giver os mere indflydelse, end vi ellers ville få', mener Kim Simonsen, formand for omkring 70.000 HK'ere.

Svend M. Christensen, formand for Akademikernes Centralorganisation (AC), har valgt hverken at anbefale et ja eller et nej. AC vil overlade det til de enkelte organisationer, hvordan de vil anbefale medlemmerne at stemme.

Han er vred over, at kommuner og amter efter hans mening ikke har kunnet forhandle rigtigt:

'Det er ikke tilfredsstillende at forhandle med en modpart, som kun er en marionet for Finansministeriet og ikke selv har indflydelse på sin økonomi. Næste gang må vi have samlede forhandlinger med stat og kommuner under ét, så vi sidder direkte over for Finansministeriet', siger han.

Han mener, at det er lykkedes arbejdsgiverne at bruge forhandlingsfællesskabet og Forligsinstitutionen til at banke besværlige organisationer på plads. Det kan han godt forstå, hvis nogle medlemmer er sure over.

'Der var for langt mellem, hvad vi ville på lønmodtagerside. Og når vi ikke anbefaler et nej, er det bestemt ikke udtryk for, at vi er tilfredse', siger Svend M. Christensen.

De fleste krav er opfyldt

Formand for forhandlingsfællesskabet og formand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Poul Winckler, er meget tilfreds med resultatet:

Han understreger, at der er tale om en ganske vist lille fremgang i reallønnen. Og han fremhæver det nye opmandssystem.

'Der er også kommet en garanti for, at alle kan få deres lønforhold taget op hvert år, så arbejdsgiverne bliver opmærksomme også på dem, der bare passer deres arbejde i al stilhed', siger formanden for FOA.

Han erkender dog, at spørgsmålet om at sætte penge af på forhånd til Ny Løn var et stridspunkt.

'Alternativet - sådan som vi ser det - er, at arbejdsgiverne vil trække lønnen endnu mere over i individuel retning. Nu har vi muligheder for at gå ind og påvirke ved at indgå aftaler på forhånd og holde fast i objektive kriterier. Forholder vi os passivt, kan vi godt få Ny Løn til at blive noget meget negativt. Det vil jeg gerne advare imod', siger Poul Winckler.

'Nogle er begyndt at tale om Ny Løn som fedterøvstillæg og den slags. Alle må have deres meninger. Men det er direkte forkert og kan kun skyldes uvidenhed eller ond vilje', sagde Poul Winckler fra talerstolen på Arbejdermuseet, hvor alleorganisationerne i forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) var samlet for at tale om forligsmandens mæglingsforslag. Han gætter på, at mæglingsforslaget bliver stemt hjem med 60/40.