1. Gør plads til de overordnede drøftelser med en tydelig dagsorden

»Lærerne ved ofte ikke til hvad og hvordan, de skal bruge hinanden bedst. Ofte er det listen med de 20 praktiske ting, der brænder på, og en håndfuld udfordrende elever, der fylder mest, når de møder op til teammøderne. Og så vælger man at tage sig af det, fordi det virker mest presserende.

Når de praktiske problemer er så presserende, kan det være svært at få en oplevelse af, at det giver mening at snakke overordnet om klassekultur og pædagogik.

"Teamsamarbejdet må aldrig blive et mål i sig selv"

Vi anbefaler derfor, at alle teammøder har en tydelig dagsorden, der angiver, hvad man skal udrette med det enkelte punkt. Hvad skal det munde ud i?

Rigtig meget af vores arbejde går på at støtte mødelederen i, at det er okay at bede en kollega holde sig til dagsordenen, at afslutte et punkt og generelt holde kursen, så det bliver et reelt arbejdsmøde«.

2. Vær klar til at afgive suverænitet og blotlægge din praksis

»Hvis teamsamarbejdet skal lykkes, er man nødt til at afgive suverænitet og overgive sig til andres praksisser. Der er virkelig lang vej endnu, når vi snakker deprivatisering af praksis i den danske folkeskole.

Mange lærere har stadig svært ved at blotte sig og for eksempel invitere kollegaerne ind i klasseværelset for at observere og give feedback på undervisning. Hvad nu, hvis man kommer til at råbe, selv om man har en aftale om at bruge anerkendende pædagogik?

Lærerne er ikke mistroiske over for hinanden, men man skal virkelig stole på sine kollegaer, hvis man skal ind at tale om det, der er svært. Det kræver, at man også selv er klar til at åbne sig«.

3. Insistér på ledelse

»Der er sket noget siden 2013. Det ved vi alle sammen godt. Det er blandt andet svært at få afholdt møderne, så både lærere og pædagoger kan være med. Og så kan det ikke blive et reelt samarbejde.

Samtidig oplever mange, at de simpelthen ikke har tid til den individuelle forberedelse. Hvis jeg i min tid som lærer vidste, at jeg om lidt skulle træde uforberedt ind foran en klasse, ville jeg føle det helt meningsløst at have udviklende pædagogiske og didaktiske samtaler med mine kollegaer.

Der mangler desuden ofte stilladsering til at arbejde med at gøre undervisningen til et fælles anliggende.

Dreamteam er fælles om undervisningen

Skal teamsamarbejdet lykkes, kræves der grundlæggende tre ting: selvbestemmelse, kompetencer og samhørighed. Mange lærere føler, at deres selvbestemmelse fik et skud for boven i 2013. Men kompetencerne mangler faktisk ofte også til at lykkes med at gøre teamet til et professionelt læringsfællesskab. Værktøjerne til at have reflekterende samtaler på baggrund af gode observationer opstår ikke af sig selv. Det er noget, lærerne skal lære.

Oplever man som lærer, at man ikke har de nødvendige rammer eller redskaber til at få teamsamarbejdet til at lykkes, så insistér på at få dem«.

4. Giv tingene tid

»Når man skal gøre noget nyt, skal man igennem fire stadier: akavet, påtaget, mekanisk, implementeret.

Hvis noget bliver akavet, og lærerne ikke føler, at de kan være i det, så lader de ofte være. Men ligegyldig i hvilken forbindelse man skal lære noget nyt, vil der være en periode, hvor det føles akavet og påtaget. Der er det fristende at falde tilbage til den sædvanlige metode, man ved hvordan virker, og som man har det godt i.

Gå med på at afprøve ting og give slip, også selv om det ikke i starten står lysende klart, hvordan det konkret forbedrer ens undervisning eller arbejde med klassen«.

5. Spørg hellere en gang for meget

»En af de vigtigste faktorer for, at samarbejdet lykkes, er, at man har modet til at spørge ind til hinandens praksis, indtil man har et helt klart billede af den. Der skal virkelig spørges ned i detaljen«.