Marianne Jelved har første dag som studerende på Hellerup Seminarium og står over for rektor Tage Kampmann. Rektor ser på hende, trykker hendes hånd og siger: Goddag og velkommen, Marianne.

»Det, at han sagde mit navn, betød for mig, at jeg var set og anerkendt. Jeg var ikke bare et nummer i rækken af studerende. Det var den største pædagogiske anerkendelse. Og dér gik det op for mig, hvor stort det er: At man bliver set som den, man er«.

I år har Marianne Jelved været lærer i 50 år. En karriere, som efter 20 år som underviser blev skiftet ud med en plads i Folketinget, hvorfra hun som politiker fortsatte med at arbejde for folkeskolen som uddannelsespolitisk ordfører for Radikale Venstre. Anekdoten fra første dag på Hellerup Seminarium er sigende for læreren Marianne Jelved, fordi den viser, hvad lærergerningen handler om.

»Det er virkelig vigtigt, at man som lærer ser det enkelte barn på en måde, så barnet oplever sig set og anerkendt. Det er frygteligt for de børn, der ikke oplever det, for de er i kanten af fællesskabet«, siger Marianne Jelved.

Hun mener, at en lærer skal evne at se verden på ny. For hver generation af børn oplever verden på en anden måde, end den forrige generation gjorde. »Det er en fantastisk inspiration. Og som lærer kan man med sindsro tage udgangspunkt i det, eleverne kommer med, i stedet for at mose sin egen lærerforberedelse ind i første række«.

Og så bidrager lærerne med bevidstheden om, at børn formes af den oplevelse, de har i deres opvækst. »Børnene formes også af de voksne. Det er et stort ansvar, og det er derfor, at det vigtigste job i verden er at være lærer«, siger Marianne Jelved.

»Jeg fortryder ikke, men jeg ærgrer mig« 

Et års efteruddannelse til lærere

Hun har en kongstanke om at styrke læreruddannelsen. Og det handler ikke om, hvorvidt uddannelsen skal være femårig eller akademisk.

»Læreruddannelsen skal fortsat være fireårig, men jeg synes, at alle lærere skal have ret til ét års efteruddannelsen inden for de første fem år, de er lærere«, siger Marianne Jelved, der selv tog en cand.pæd. i dansk litteratur, da hun havde været lærer i en halv snes år.

»Det at få en faglig uddannelse, komme ud i en skole og virke og så få en efteruddannelse knyttet til de erfaringer, man har gjort sig, er langt, langt mere frugtbart end at oprette en femårig læreruddannelse«, siger hun og forestiller sig en efteruddannelse med moduler, som lærerne selv kan stykke sammen.

»Lige meget hvilken uddannelse man tager, vil man opleve, at den har en særlig betydning i samfundet. Og det er vigtigt, at forældrene kommer til læreren med børnene som en borger - ikke læreren som en repræsentant for regeringen eller kommunalbestyrelsen, altså ikke en systemfunktionær«, siger Marianne Jelved og fortsætter:

»Dem, der er lærere, fordi de ikke kan lade være med at være lærere - det er hos dem, der virkelig sker noget«.

Nationale test og målingstyranni

Som radikal skoleordfører og medlem af Folketingets undervisningsudvalg følger Marianne Jelved folkeskolen tæt. Også uden for Christiansborgs mure er hun optaget af skolepolitik - ikke mindst fordi hun har ti børnebørn. Da et af hendes børnebørn havde været til test i matematik, lød det fra skolen, at hun skulle gøre mere ud af sin algebra.

»Nå, tænkte jeg - hvad skal hun bruge det til«, siger Marianne Jelved og ler stille.

Selv om de radikale i sin tid var med til at indføre de nationale test (se rettelse nedenfor red.), er Marianne Jelved meget kritisk over for de mange test og målinger. Hun beklager, at præstationstankegangen fylder så meget hos politikerne: »Nu handler det om at præstere, det er jo noget helt andet end at blive set og anerkendt. Og når man bliver målt på den måde, man for eksempel gør i 2. klasse i dag, er det grænseoverskridende«.

Hun mener, at læreren skal stole på sin egen undervisning og ikke bruge for megen tid på de nationale test, som hun kalder målingstyranni. De nationale test er langtfra gode nok, fylder for meget i lærernes hverdag, og det kan gå ud over dannelsen af eleverne, synes hun.

»Hvis man nu har nogle politikere, der tror, at verden reformeres til det bedre med den slags test, og lærerne skal lave dem, så lav dem, og læg dem så væk. Lad være med at lade dem dominere hele jeres undervisning. Det egner de sig jo ikke til. Det, man som lærer hele tiden må sørge for, er at inkludere børnene og huske, at alle børn har ret til en faglig og social udvikling i fællesskaber - og huske, at alle børn skal mødes med høje forventninger«, siger Marianne Jelved.

Hun fremhæver, at dengang lærerne for alvor fik et chok i 1990'erne med målinger som Pisa, Timss og Pirls, der viste, at Danmark lå lavt i forhold til de øvrige nordiske lande, så gjorde lærerne selv noget ved det.

»Det lykkedes faktisk at løfte elevernes læsning svarende til et helt år - uden at Folketinget blandede sig. Lærerne og skolerne så, at der var et problem, og de satte fokus på det«, siger Marianne Jelved.

Jelved om læringsmålstyring: "Loven giver ikke hjemmel til det"

 Tilføjet 14/9 2017; I interviewet med Marianne Jelved i Folkeskolen nummer 12 fremgik det ved en fejl, at De Radikale i sin tid var med til at indføre de nationale test i skolen, men De Radikale var - og er stadig - modstandere af de nationale test. Folkeskolen beklager fejlen.