Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der sidder seks lærere i et team. De lægger selv skema, klarer vikardækning for hinanden og fordeler de administrative opgaver ligeligt mellem sig. To af lærerne er uddannet for et par år siden, de øvrige fire har mellem ti og 20 år bag sig. De to yngste får et tillæg for at sidde i et selvstyrende team på 500 kroner om måneden, de fire ældre lærere får 100 kroner om måneden for det samme arbejde. Døduretfærdigt, ikke sandt?
Kig så ti år frem i tiden. Alle seks lærere er med årene steget i løn, og alle er nu oppe på slutløn. For de fire ældre betyder det løntrin 40, for de to yngre kun løntrin 35. De er nemlig på 'ny løn', og det er meningen, at deres løn skal opbygges af en grundløn plus tillæg - hvis deres tillæg ikke bliver større end de ældre læreres, kommer de aldrig på noget, der ligner løntrin 40.
I de seneste uger har den nye formand for fagligt udvalg, Jon Kowalczyk, og konsulenter fra DLF rejst rundt i landet for at tale med kredsformændene om de lokale lønforhandlinger. Et af de budskaber, holdet fra København har med i tasken, er, at der bør være forskel på de tillæg, som gives til lærere på 'gammel' løn og lærere på 'ny' løn - selvom det er tillæg for samme arbejde eller samme kvalifikation.
'Fordi der ikke er noget tidspunkt, hvor de to lønsystemer fungerer helt parallelt, er det svært at sammenligne dem. Det er lidt som at sammenligne holdet fra de Olympiske Lege fra 1960 med det nuværende fodboldlandshold. Men det er vigtigt at være opmærksom på det gab, der er mellem en slutløn på trin 35 og én på trin 40. Ellers får man nogle helt urimelige lønforskelle. Hvis man ikke differentierer tillæggene, bevarer man lønforskelle i stedet for at udligne dem', sagde konsulent i fagligt kontor Søren Munch, da turneen forleden nåede til Taastrup, hvor kredsformænd fra store dele af Sjælland og Lolland-Falster var samlet.
De lærere, som 1. april kommer fuldt og helt på nye lønformer, er dem, der har været lærere i mindre end otte år. De når altså aldrig højere end trin 35 i grundløn - det samme trin, som nu bliver det laveste løntrin i forløbet for de lærere, som bliver i anciennitetslønsystemet. Overenskomstparterne har da også tydeligt markeret forskellen ved at indføre et undervisningstillæg på godt 21 kroner i timen til lærere på 'ny løn' og på godt fire kroner i timen til lærere på 'gammel løn'.
Det glemte vi
En af de ting, som det fremgår af overenskomsten, at der skal gives tillæg for, er den pædagogiske diplomuddannelse, og det er også et af de tillæg, som er forhandlet på plads i flere kommuner. To kredsformænd fortalte i Taastrup, at de er nået til enighed med kommunerne om et tillæg for den nye uddannelse. De havde begge to glemt at tænke på, at det skulle differentieres efter lønsystem, og det havde de det fint med.
'Det kan jo ende med at blive et spørgsmål om, hvem man kan få til at melde sig til forskellige funktioner på skolen, hvis det for nogle lærere giver et tillæg på 50 kroner om måneden og for andre 500 kroner', konstaterede kredsformand i kreds 65 på Lolland, Richard Samuelsson, og Bente L. Andersen fra Greve kaldte det noget rod med forskellige tillæg.
Knud Andreasen, Næstved: 'I stedet for at forskelsbehandle folk, kunne det være en mulighed, at man en gang imellem gav dem, der kommer i klemme, et ordentligt lønløft. Men allerhelst synes jeg, det var et problem, der burde klares ved det centrale bord'.
Fra et tilsvarende kredsformandsmøde videregav kontorchef i fagligt kontor, Yvonne Hindsberg, en løsningsmodel, der giver lige løn for lige arbejde. I stedet for et kronetillæg for en bestemt funktion aftaler man, at den funktion udløser mindst for eksempel løntrin 41. Den ide modtog anerkendende nik rundt om ved bordene.
Aftaler klar i flere kommuner
De fleste steder er det arbejdstidsforhandlingerne, man knokler med i øjeblikket, fordi det er vigtigt at blive enige i tide inden næste skoleårs planlægning. Men fra kreds 42, som dækker seks mindre kommuner på Roskilde-egnen, kunne næstformand Marianne Lund fortælle, at der ligger færdige aftaler klar til underskrivelse i to af kommunerne:
'I én kommune havde vi en god drøftelse, som førte til, at man besluttede, at man havde som mål at få selvstyrende lærerteam. Kommunen afsætter så 150.000 kroner til teamtillæg det første år og 225.000 kroner til næste år. Vi ved ikke, hvor mange selvstyrende team der bliver, men meldingerne fra skolerne tyder ikke på, at det bliver ret mange det første år. For tillidsrepræsentanternes vedkommende har vi sikret, at de får, hvad der svarer til gennemsnittet af børnehaveklasseledernes og lærernes funktionstillæg inklusive undervisningstillægget, dog mindst 8.000 kroner årligt. For diplomuddannelsen får man et tillæg på 6.000 kroner, som er pensionsgivende - og ingen af tillæggene er differentieret mellem lærere på 'ny' og 'gammel' løn. Der var ikke penge til klasselærerne, mens vi i den anden kommune kunne videreføre den decentrale løn til klasselærere på 3.000 kroner årligt, som nu bliver pensionsgivende, og så har vi fået 6.000 kroner for diplomuddannelsen og et kvalifikationstillæg til tillidsrepræsentanter på 6.000 kroner'.
Marianne Lund kunne til gengæld også fortælle om en kommune, hvor forhandlinger er lagt ud til skoleinspektørerne, som hver har fået en fast beløbsramme samt en besked fra oven om, at der er nul kroner til tillidsrepræsentanterne. Også andre steder er forhandlerne blevet mødt med en politisk beslutning om, at der ikke skal gives tillæg til tillidsrepræsentanter.
'Hvis tillidsrepræsentanterne ikke får noget, vil det efter al sandsynlighed have som konsekvens, at de får en dårligere lønudvikling end deres kolleger, fordi de ikke har mulighed for at tage så mange undervisningstimer eller andre funktioner, der udløser tillæg, som de ville have haft uden tillidshvervet. Og så er kommunerne på direkte kollisionskurs med, hvad Kommunernes Landsforening skriver', sagde Søren Munch.
På de regionale kredsformandsmøder har man også drøftet muligheder for bedst at undgå 'elevatorløn', det vil sige, at lærere stiger og falder i løn afhængigt af, hvilket skema de får det enkelte skoleår. Det blev understreget, at uanset hvorhen man kunne forestille sig, at udviklingen bevæger sig, så må man som kredsformand og aktør i det lokale forhandlingsarbejde holde fast i, at det er hos kredsen, forhandlingskompetencen ligger - ikke ude på skolerne.
Og så kom der en klar opfordring til kredsene om at tage initiativ til et tæt samarbejde med de andre forhandlingsberettigede organisationer i kommunerne. Det var der da også stor forståelse for blandt kredsformændene i Taastrup - bortset fra at de har erfaring for, at som den organisation, der er bedst forankret lokalt, bliver det ofte Lærerforeningen, der kommer til at tage en stor del af slæbet i sådan et arbejde.