Sygefraværet som helhed er konstant. Fra 1990 og frem til i dag er der kun meget små udsving i statistikken. Dog er det lange sygefravær over otte uger steget de seneste fem år. Til gengæld er der ikke belæg i forskningen for at mene, at arbejdspresset er steget.

Myter stod for fald, da forsker Merete Labriola fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fortalte om sygefravær til de arbejdsmiljøansvarlige i DLF's kredse.

»20 procent står for 80 procent af sygefraværet. Det er altså en lille gruppe, der repræsenterer de store udgifter, og det er det samme i Sverige, Norge og Finland«, siger Merete Labriola.

Omkostningerne til sygefravær var ifølge Beskæftigelsesministeriet på cirka 32 milliarder kroner i 2003.

Hun understreger, at der findes mange myter og mange tal, der svirrer rundt, når talen falder på sygefravær. Men meget er desværre forkert og finder ikke dokumentation i forskningen. Formålet med hendes oplæg er at udbrede, hvad forskningen kan fortælle. Generelt ved man, at det langvarige sygefravær stiger, fra man er 20 år og op til 49 år, hvorefter det falder. Man ved, at rygning og svær overvægt øger risikoen for langtidssygdom, og at jo kortere uddannelse man har, jo flere sygedage.

»Ufaglærte har hårdere job og må oftere melde sig syge på grund af lidelser i bevægeapparatet. Som forsker på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan man jo godt gå på arbejde med problemer i bevægeapparatet. Vi har hæve/sænke-borde og kan også sidde med benene oppe, mens vi arbejder, hvis vi har brug for dét«, siger Merete Labriola.

»Når det langvarige sygefravær - over otte uger - er steget de seneste fem år, skal man huske, at vi har støvsuget arbejdsmarkedet, så flere er i arbejde i dag end tidligere. Flere er i fleksjob, og mange med kroniske sygdomme er ude på arbejdsmarkedet i dag«.

Generelt viser forskningen også, at kvinder har 36 procent mere langtidsfravær end mænd, og det er talt på sygedagpenge, så barsel er ikke omfattet. Man ved også, at kvinder med fire børn ikke har mere sygefravær end kvinder med et barn.

Verbaliseret stress

»I forskningen kan vi ikke påvise, at vi er mere syge, og vi kan heller ikke vise, at arbejdspresset er steget. Det er det måske, men vi kan ikke måle det. Til gengæld kan vi se, at alle generationer med alderen synes, at tingene går for hurtigt«, siger Merete Labriola.

»Vi kan ikke måle, at stress er steget, men det er i hvert fald blevet verbaliseret. Vi taler meget om det, og mange mennesker tjener mange penge på dem, der er stressede. Der er ingen tvivl om, at der er en stor gruppe, der går ned med stress, og de skal have hjælp. For de har det rigtig dårligt, men der er ikke blevet flere af dem, hvis vi ser på forskningen«.

Lærere registreres forkert

Sammen med to andre forskere har Merete Labriola i 2007 offentliggjort en rapport om sygefravær baseret på tidligere forskningsresultater.

I rapporten står blandt andet, at risikoen for langtidssygefravær øges for kvinder, når de er utilfredse med ledelseskvaliteten, oplever rollekonflikter og lav belønning i arbejdet. Belønning er her både ros og løn. For mænd øges det langvarige sygefravær, når de er udsat for høje følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser. Det gælder for eksempel ansatte hos politi, Falck, lærere og pædagoger.

»Vi ved, at når mænd i fængselsvæsnet får mulighed for at tale mere sammen om de følelsesmæssige problemer på jobbet, så falder antallet af langtidssyge«, siger Merete Labriola.

»Men nu er det jo ikke sådan, at man får en sygemelding fra en ansat, hvor der står rollekonflikt eller følelsesmæssig belastning. Det viser sig ved, at de ansatte bliver trætte, får ondt i ryggen og lignende. Det er meget komplekst«.

Hun kom også med en opsang til lærerne. Fordi hun mener, at der nok er flere langtidssyge, end statistikken viser.

»Lærerne befinder sig i mellemgruppen. Fordi I ikke lader jer registrere. I melder jer raske i sommerferien, men så klarer I alligevel ikke at komme tilbage, så I går ned med flaget igen til efterårsferien«, siger Merete Labriola.

Hun fortæller, at der blandt lærere er mange langtidssygemeldte kvinder, mens mændene forlader faget, når de rammes af langvarig sygdom.

Forskerne ved også, at allerede efter tre til fire ugers sygdom øges risikoen for, at en person kommer på førtidspension.

»Ved længere sygdom betyder kontakt fra arbejdspladsen rigtig meget. Folk kommer simpelt hen hurtigere tilbage til arbejdet, hvis der er kontakt i sygdomsperioden. Det koster så lidt at ringe og sende blomster, men det betyder rigtig meget«.

»Lærerne befinder sig i mellemgruppen. Fordi I ikke lader jer registrere. I melder jer raske i sommerferien, men så klarer I alligevel ikke at komme tilbage, så I går ned med flaget igen til efterårsferien«. Forsker Merete Labriola