Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Uddannelse er den vigtigste ingrediens i opskriften på den gode lærer. Det mener professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Per Fibæk, der står bag bogen »Den autentiske lærer«, som er den betegnelse, han selv bruger om den gode lærer. Men det tager længere tid for nogle end for andre at nå i mål.
Annonce:
»Forestillingen om, at der skulle eksistere nogle fødte lærere, synes jeg er helt mystisk. Jeg tror, at det altovervejende handler om uddannelse. Selvfølgelig er det altid sådan, at mennesker har forskellige talenter eller forudsætninger i forhold til at lære noget. Derfor går det hurtigt og nemt for nogle, mens det går langsommere og er mere besværligt for andre«.
Ifølge Per Fibæk giver det ikke mening at snakke om, at der knytter sig en bestemt personlighedstype til den gode lærer.
»Det, man traditionelt i psykologien forstår ved personlighedstype; om man er udadvendt eller indadvendt, om man har et svingende eller stabilt humør - det har ikke noget at gøre med, om man bliver en god lærer eller ej. Men jeg er enig i, at der til det at være en god lærer hører nogle bestemte kvaliteter. For man skal være interesseret i og have lyst til at arbejde med børn, man skal være tålmodig, man skal kunne forstå og kommunikere med børn, og så må man ikke blive hylet ud af den følelsesmæssigt, hvis børnene ikke gør, som man siger«.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby og uddannelsesminister Ulla Tørnæs peger begge på fagligheden som kernen hos den gode lærer. Professoren er enig i, at en høj faglighed er en vigtig forudsætning, men han mener ikke, at der er grundlag for at fremhæve én kvalitet frem for andre.
Undervisningsministeren mener, at reformen understøtter den gode lærer de steder, den fungerer godt. Men det er Fibæk ikke enig i. Reformen mangler metodefrihed til den enkelte lærer.
»Forsøgene med udefra at lave detaljerede mål og indføre læringsmålstyret undervisning indskrænker lærernes frihed, og så er der det helt væsentlige problem med, at der er blevet mindre forberedelsestid«.
Annonce:
Men han er helt overbevist om, at der går flere gode lærere rundt i folkeskolen i dag, end da ministrene havde deres gang i skolen.
»Først og fremmest har lærerprofessionen som helhed udviklet sig. Professionen er simpelthen blevet klogere, ligesom vi er vant til at se det hos andre professioner som eksempelvis læger og ingeniører. Det kan være svært at bevise, men det gælder helt sikkert også for lærere«.
